Baby eller abort?

Jeg er kommet til at stå i en rigtig lortesituation og har virkelig brug for hjælp for jeg aner ikk hvad jeg skal gøre.

Jeg er gravid i 5 uge.

Min kæreste og jeg har i de sidste 3 måneder prøvet at blive gravide -  han skal starte med at læse nu og jeg skulle arbejde et år mere - så det ville passe fint. For så ca 3 uger siden siger min kæreste at han synes vi skal vente lidt med virkelig at prøve og bare sætte det lidt på stand by og hvis det sker så sker det. Den hopper jeg så med på og beslutter at jeg vil starte med at læse nu her (har sendt ansøgning).

Da jeg så i onsdags er gået over tid tager jeg en test og jeg er gravid. Jeg bliver rigtig glad men samtidig lidt såhn - hvad mon han siger til det? Da han kommer hjem fortæller jeg det og hans bemærkning er bare "Er du sikker?" puha der blev jeg bare ked af det...

I de her dage går vi så og snakker om hvad vi skal gøre... Jeg selv vil self gerne have barnet (det er jo det vi har prøvet på) og er self nervøs men mener at det hele nok skal gå... jeg ser slet ikke abort som en mulighed.

Min kæreste derimod synes jeg skal have en abort - for som han siger "Jeg har bere ikke lyst til et barn nu"???????? altså du har jo lige selv været med til at lave det...

Jeg vil for alt i verden ikke miste min kæreste som jeg er sikker på jeg skal leve mit liv sammen med, men jeg tror virkelig dette kan ødelægge vores forhold..

Hvad dælen skal jeg gøre? Jeg har jo heller ikk lyst til at få barnet alene og skulle gennemføre en uddannelse samtidig... Det var jo noget vi var enige om, ved ikk hvorfor han pludselig har skiftet mening. Jeg er så ked af det..

Lotte

lillemor skriver:

Jeg er kommet til at stå i en rigtig lortesituation og har virkelig brug for hjælp for jeg aner ikk hvad jeg skal gøre.

Jeg er gravid i 5 uge.

Min kæreste og jeg har i de sidste 3 måneder prøvet at blive gravide -  han skal starte med at læse nu og jeg skulle arbejde et år mere - så det ville passe fint. For så ca 3 uger siden siger min kæreste at han synes vi skal vente lidt med virkelig at prøve og bare sætte det lidt på stand by og hvis det sker så sker det. Den hopper jeg så med på og beslutter at jeg vil starte med at læse nu her (har sendt ansøgning).

Da jeg så i onsdags er gået over tid tager jeg en test og jeg er gravid. Jeg bliver rigtig glad men samtidig lidt såhn - hvad mon han siger til det? Da han kommer hjem fortæller jeg det og hans bemærkning er bare "Er du sikker?" puha der blev jeg bare ked af det...

I de her dage går vi så og snakker om hvad vi skal gøre... Jeg selv vil self gerne have barnet (det er jo det vi har prøvet på) og er self nervøs men mener at det hele nok skal gå... jeg ser slet ikke abort som en mulighed.

Min kæreste derimod synes jeg skal have en abort - for som han siger "Jeg har bere ikke lyst til et barn nu"???????? altså du har jo lige selv været med til at lave det...

Jeg vil for alt i verden ikke miste min kæreste som jeg er sikker på jeg skal leve mit liv sammen med, men jeg tror virkelig dette kan ødelægge vores forhold..

Hvad dælen skal jeg gøre? Jeg har jo heller ikk lyst til at få barnet alene og skulle gennemføre en uddannelse samtidig... Det var jo noget vi var enige om, ved ikk hvorfor han pludselig har skiftet mening. Jeg er så ked af det..

Lotte

Jeg må ærligt indrømme, at jeg synes han er godt og grundigt FEJ at han ikke kan stå ved noget, som han selv har været med til at beslutte.

Du skal tænke på dig selv, glem ham et kort stykke tid, hvad føler du selv er det helt rigtige?

Jeg sys sq os han er fej.... men jeg håber jeg kan overtale ham... men som jeg ser det er der en der tvinger den anden til noget og det er virkelig en skidt ting... jeg synes bare jeg ville komme til at stå meget alene uden ham, da der heller ikk rigtig er nogle veninder... de flytter nemlig allesammen...

Århhh søde Lotte. Det er sq en rigtig svær situation, kan jeg virkelig godt forstå. Jeg synes virkelig også din kæreste er rigtig fej at have været med til at prøve at lave et barn, og så lige pludselig skifter mening - når du ER blevet gravid. Jeg synes også du skal mærke efter inden i dig selv, hvad du har det bedst med, og så skide på hvad han siger, for ER han den rigtige, så bliver han sq også ved dig, uanset hvad du vælger. Men jeg vil sige at jeg TROR, uden at kende ham naturligvis, at han nok skal skifte mening, hvis du vælger at beholde barnet, og når du så kommer længere hen i graviditeten, og I ser jeres lille bebs på scanningsbillede osv., så tror jeg han bliver rigtig glad og rørt. Og han har jo selv ønsket det, også selvom han i sidste øjeblik (eller egentlig for sent) har ændret mening. Så tanken er jo ikke ny for ham, når I nu har prøvet. Så mærk efter inden i dig selv.

Men umiddelbart ud fra det du skriver, synes jeg det lyder til at du helst vil beholde barnet, og det kan jeg absolut godt forstå, det er jo det barn I har prøvet på at få. Så glem ham og hans kolde fødder, han skal sq nok "come around" og blive ligeså glad som dig for det, det tror jeg i hvert fald ret bestemt.
Desuden, uden at jeg vil til at skræmme dig eller noget, men man ved aldrig hvad livet bringer. Man ved aldrig om det her er den eneste mulighed man nogensinde får for at få et barn, det vil tiden kun vise. Men hvis det er det, så ville det da være rigtig ærgeligt hvis du ikke fulgte dit eget hjerte og din egen mavefornemmelse.

Håber du får bestemt dig for at gøre det rigtige, hvad end det rigtige er for dig.

Og så lige et KÆÆÆÆÆÆMPE kram til dig som trøst for den svære situation du står i  Det skal nok gå!

Knus Thilde, som håber på det bedste for dig

Jeg er rimelig chokeret over din kærestes udmelding!!!  Jeg tror det er nu du skal lytte til dit hjerte - også selvom det betyder at du skal stå alene med et barn. Jeg synes det er dybt uansvarligt af din kæreste at foreslå abort - når I nu begge har været enige om at gå i gang!!!?!?! Det kunne lyde som om han har fortrudt sin beslutning, men det er der jo ikke noget at gøre ved nu!

Jeg synes hånden på hjertet ikke han lyder som noget at samle på... Jeg ved godt du elsker ham, men hans karakter er svag, og han er lyststyret og umoden til en grad, som kan presse dig ud i en beslutning du kan risikere at fortryde resten af dit liv.

Jeg synes under ingen omstændigheder, at du skal få en abort - hvis det ikke er det DU inderst inde vil. Du kan risikere at få varige sår i sjælen, og tænk hvis det alligevel af den ene eller anden grund ikke fungerer med ham du er kæreste med nu...

Hvis du ikke selv er klar til at stå med et barn nu - potentielt set alene (hvis han ikke er mand nok), så skal du overveje abort.

Hvis jeg var dig, ville jeg få¨noget hjælp til at træffe den beslutning. Tal med dine forældre om det - jeg er i tvivl om veninder er kvalificeret hjælp. Du kan også få en tid hos din læge, som kan hjælpe dig videre til folk som du kan tale med i denne situation,

Rigtig meget held og lykke! Og husk: det du beslutter nu, skal du leve med resten af dit liv!

lillemor skriver:

Jeg er kommet til at stå i en rigtig lortesituation og har virkelig brug for hjælp for jeg aner ikk hvad jeg skal gøre.

Jeg er gravid i 5 uge.

Min kæreste og jeg har i de sidste 3 måneder prøvet at blive gravide -  han skal starte med at læse nu og jeg skulle arbejde et år mere - så det ville passe fint. For så ca 3 uger siden siger min kæreste at han synes vi skal vente lidt med virkelig at prøve og bare sætte det lidt på stand by og hvis det sker så sker det. Den hopper jeg så med på og beslutter at jeg vil starte med at læse nu her (har sendt ansøgning).

Da jeg så i onsdags er gået over tid tager jeg en test og jeg er gravid. Jeg bliver rigtig glad men samtidig lidt såhn - hvad mon han siger til det? Da han kommer hjem fortæller jeg det og hans bemærkning er bare "Er du sikker?" puha der blev jeg bare ked af det...

I de her dage går vi så og snakker om hvad vi skal gøre... Jeg selv vil self gerne have barnet (det er jo det vi har prøvet på) og er self nervøs men mener at det hele nok skal gå... jeg ser slet ikke abort som en mulighed.

Min kæreste derimod synes jeg skal have en abort - for som han siger "Jeg har bere ikke lyst til et barn nu"???????? altså du har jo lige selv været med til at lave det...

Jeg vil for alt i verden ikke miste min kæreste som jeg er sikker på jeg skal leve mit liv sammen med, men jeg tror virkelig dette kan ødelægge vores forhold..

Hvad dælen skal jeg gøre? Jeg har jo heller ikk lyst til at få barnet alene og skulle gennemføre en uddannelse samtidig... Det var jo noget vi var enige om, ved ikk hvorfor han pludselig har skiftet mening. Jeg er så ked af det..

Lotte

For mig lyder det lidt som om han er lidt panikken, da i jo egentlig havde forberedt jer på at i ville sætte det lidt på standby..

Det er han siger "er du sikker" ville jeg ikke tage så tungt, det spurgte min kæreste om da han så de 2 streger, og der menes jo intet ondt i det, men hvis de er af den forventning der ikke sker noget lige pt. er det jo kæmpe omvæltning.. giv ham nogle dage til at lige at sluge det i, og så snak om det igen

Puha tak for svarene... ja han er lidt en idiot i den her sammenhæng... jeg siger til mig selv at det bare fordi han er bange og at han nok skal være der for mig... det ved jeg han vil selvom han måske ikke er glad (i starten) for at jeg beholder barnet...

Men tak det varmer med en krammer... for er lidt langt nede

Du skal gøre det der føles rigtigt for dig. Barnet vil du altid (forhåbentlig) have, men man ved aldrig om kæresten smutter uanset, hvad du vælger. Jeg ved i hvert fald, at hvis jeg stod i din sitution, og ikke ønsker abort, så ville jeg helt sikkert vælge barnet frem for manden. For hvor ville jeg fortryde det, hvis jeg havde fået en abort for en mands skyld, og han så bare smutter senere alligevel. Der er jo ingen garantier.

Min veninde oplevede noget som godt kan minde lidt om det. Hun og kæresten prøvede at blive gravide, men pludselig, sagde han at han syntes de skulle vente... Kort efter gik han fra hende, og to dage senere fandt hun ud af at hun var gravid. FEDT. Nå, men hun valgte at hun ville have barnet, og havde endnu ikke fortalt ham, at hun var gravid, da han kontaktede hende og sagde, at han ikke kunne leve uden hende. Han blev lidt paf, da hun fortalte, at hun var gravid, men han vænnede sig til tanken, og i dag er han den bedste far for deres lille datter på 1½ år.

Håber du vælger det der er rigtigt for dig!!!

Hej Lillemor
Først
Min kæreste og jeg planlagde også graviditet.. Blev gravid, men mistede desværre.. Spurgte ham, om vi skulle vente lidt med at prøve (for hans skyld, da jeg gerne ville være gravid igen med det samme). Han sagde nej, vi tager det bare stille og roligt.. Det kommer,når det kommer.. Blev gravid og vi havde vidst det et par uger, da han pludselig også mente at abort var bedst, pga. diverse småproblemer.. Blev også helt i tvivl, men holdte dog på mit: Vi har begge valgt at lave dette barn! Tror rigtig meget, at det var en frygt for, at det ufriviligt ikke ville blive til noget, blandet med "Gud, jeg skal være far"-agtigt..
Han var desværre ikke med til nf, men du skulle have set ham, da han så billederne! "Er det virkelig mit barn?" Så sødt.. Nu er jeg 14+1 og tror bestemt, at han ville have været ked af, at jeg havde lyttet til ham dengang..
Så, prøv at snakke med ham om, hvordan du har det med det hele.. Og hvordan han har det..
Held og lykke med det hele..
/Alice

lillemor skriver:

Jeg er kommet til at stå i en rigtig lortesituation og har virkelig brug for hjælp for jeg aner ikk hvad jeg skal gøre.

Jeg er gravid i 5 uge.

Min kæreste og jeg har i de sidste 3 måneder prøvet at blive gravide -  han skal starte med at læse nu og jeg skulle arbejde et år mere - så det ville passe fint. For så ca 3 uger siden siger min kæreste at han synes vi skal vente lidt med virkelig at prøve og bare sætte det lidt på stand by og hvis det sker så sker det. Den hopper jeg så med på og beslutter at jeg vil starte med at læse nu her (har sendt ansøgning).

Da jeg så i onsdags er gået over tid tager jeg en test og jeg er gravid. Jeg bliver rigtig glad men samtidig lidt såhn - hvad mon han siger til det? Da han kommer hjem fortæller jeg det og hans bemærkning er bare "Er du sikker?" puha der blev jeg bare ked af det...

I de her dage går vi så og snakker om hvad vi skal gøre... Jeg selv vil self gerne have barnet (det er jo det vi har prøvet på) og er self nervøs men mener at det hele nok skal gå... jeg ser slet ikke abort som en mulighed.

Min kæreste derimod synes jeg skal have en abort - for som han siger "Jeg har bere ikke lyst til et barn nu"???????? altså du har jo lige selv været med til at lave det...

Jeg vil for alt i verden ikke miste min kæreste som jeg er sikker på jeg skal leve mit liv sammen med, men jeg tror virkelig dette kan ødelægge vores forhold..

Hvad dælen skal jeg gøre? Jeg har jo heller ikk lyst til at få barnet alene og skulle gennemføre en uddannelse samtidig... Det var jo noget vi var enige om, ved ikk hvorfor han pludselig har skiftet mening. Jeg er så ked af det..

Lotte

Altså sådan umiddelbart så har manden jo ligesom selv været med til at lave det, og har derfor taget beslutningen om at barnet skal laves... Så jeg synes det er fejt og kujonagtigt at stikke halen mellem benene når først de 2 streger er der...

Hvis du virkelig ikke ønsker en abort, så synes jeg det er forkert af ham og tvinge dig til det... Men selvfølgelig noget du selv vælger...