Gamle nøgen billeder

Flodkilling skriver:

Jeg tænker bare "pusterum" altså manden har ikke været hende utro og haft sex med dem mens de var sammen. Det er nogle billeder som ts selv mener han ikke har set på i lang tid.

Jeg tænker at mange mænd gerne vil holde på fortiden, og selvom han siger "ja selvfølgelig forstår jeg dig skat, jeg behøver dem heller ikke, jeg sletter dem" for år tilbage, kan han jo godt inderst inde tænkte "ej jeg er ingen Berlingo mand, jeg kan da selv bestemme" og så bliver det en trods ting - sådan tror jeg ærligt mange mænd er.

Når det er sagt, så ville jeg bestemt også selv blive sur, skuffet og mest af alt ked af det, hvis min mand havde gemt sex billeder af ex kærester! ingen tvivl om det...

Men at tage et pusterum og tage til sin familie er efter min mening noget man gør, hvis han har været hende utro og hun er i tvivl om hun vil blive hos ham.

Meget nemt, TS vil du gå fra din kæreste eller vil i finde ud af det?
Vil du gå fra ham og "vise" ham at du ikke har "brug for ham", så synes jeg bestemt du skal tage væk og få dit pusterum.
Ellers så er det at tage tyren ved hornene og vise at du sgu da ikke skrider fordi han er en nar og sårer dig... Vær den stærke! den voksne og vis ham at du netop KAN klare dig selv ved at blive og tale med ham stille og roligt.
Evt lad HAM vide du ved det med billederne, virk ked af det, men lad være med at sige andet end "der er mad nu", og sådan ting, så HAN kan rende rundt som katten om den varme grød og have dårlig samvittighed.

For mænd HADER at se deres koner/kærester ulykkelige og vil typisk gerne ændre det og gøre dem glade.. Men ikke hvis der står et tågehorn og skriger ham ind i hovedet, så ender det med at HAN flygter

Årk nej!  Det er jeg helt sikkert enig med dig i... Jeg er skam slet ikke oppe på det plan at der skal blæses så meget til ilden

For mit vedkommende tænker jeg ikke pusterum som om jeg vil overveje hele min familie, slet ikke... Men hun har fundet noget som for hende er rigtig grænseoverskridende og har gjort hende ked af det og måske ret forvirrende og nogen gange kan man se lidt klarer og lysere på tingene ved at få det lidt på afstand, det kan selv en god nats søvn gøre, så man ikke kommer til at sige og åbne op for nogle ting man slet ikke mener... Og det skal han jo også vide, at det bare er det, det handler om... Han skal jo heller ikke bydes at gå en hel weekend og ikke vide om han har mistet sin familie 

 

 

Jeg vil godt pointere, at jeg på ingen måde går og tænker på at forlade ham, bare fordi jeg har brug for pusterum.
Pusterummet for vores vedkommende, er et break fra hverdagens trommerum, og ikke fra parforholdet.
Jeg stikker ikke af med mit barn, da han jo selvfølgelig får at vide hvor vi er, når han spørger om det. Der er ingen sure miner fra hans side af, fordi jeg impulsivt tager på familie besøg.
Hans synes det er dejligt jeg gør nogle ting selv, og med barnet, impulsivt, der viser jeg kan klare mig selv, tænke selvstændigt, og at jeg ikke altid behøver ham.

Anonym skriver:

Nu har jeg for det første ikke så mange andre steder at tage hen, end hjem til mine forældre. Så han ved, at når jeg ikke er hjemme, så er jeg enten hos hans forældre, eller taget på weekend hos mine egne forældre.
Han arbejder RIGTIG meget, så at jeg impulsivt tager ned til mine forældre, som i øvrigt bor to timer væk-derfor altid weekend ophold, ja så nyder han altså at kunne gøre som han vil, uden at skulle tænke på barn og kæreste. Så spiser han aftensmad kl 20 foran tv'et, ligger og fylder i hele sengen om natten, nyder stilheden osv.

Han ved, at hos mine forældre, finder jeg mit pusterum.

Vi taler skam sammen, men jeg har altid svært ved at få tingene sagt.
Der kan gå uger inden jeg egentlig får sagt det jeg vil. Og det er ikke blevet bedre efter vi har fået barn, da jeg kun vil snakke voksensnak/problemer, når den lille er lagt i seng eller ikke er her.
Jeg er i gang med at ændre min adfærd fra mit tidligere forhold, hvor jeg altid blev fuldstændig hysterisk eller rigtig ked. Og er jeg vildt tosset gider min nuværende kæreste ikke at snakke, da han jo selvfølgelig synes man skal snakke stille og roligt om tingene.

Så jeg PRØVER altså så godt JEG nu engang kan.

Skulderklap til dig! Jeg synes det lyder som en rigtig god ide at du tager et tiltrængt pusterum. Jeg kan godt forstå du er såret og ked af det! Det ville jeg også være.  

Håber det bedste for jer!

FruK skriver:

Problemet er jo bare at han har lovet at slette dem, hvilket han ikke har gjort - det er et tillidsbrud. Hvis han ikke ville af med dem, skulle han have sagt det første gang i stedet for at lyve og gemme dem er andet sted. 

måske følte han sig trængt op i en krog og sagde ja til at slette dem, men følte ikke for det. Det er jo utroligt svært at fortælle ens kæreste at man elsker hende, men også gerne vil have minder fra sin fortid