Har tænkt meget over det her og vil gerne høre jer andres oplevelser og erfaringer - også meget gerne fra de pædagoger, der måtte ønske at give deres besyv med.
ALTID, når jeg henter min dreng er han på legepladsen i 'fri leg'. Spørger jeg hvad de har lavet i dag, har de været på legepladsen om formiddagen og eftermiddagen. Der er ingen 'igangsatte lege' eller voksenstyrede lege eller hvad det hedder i de fagtermer. De voksne står i klynger og snakker med hinanden og er kun sammen med børnene, når de skal 'slukke ildebrande' / gå imellem konflikter mellem børn eller hjælpe med tolietbesøg osv. En SJÆLDEN gang har de lavet en tegning, lagt puslespil, snakket om nogle ord eller noget, men min helt klare opfattelse er at der simpelthen ikke sker noget som helst for at sige det ligeud. Føler det er ren opbevaring. Hyggeligt, bevares. Men ikke udfordrende på NOGEN planer, ungerne er i fri leg hele tiden.... Jeg kommer i børnehaven på mange forskellige tidspunkter på en dag (er på barsel) og det er altid det samme.
Hvordan oplever I pædagogernes arbejde i jeres børns børnehaver? For jeg synes simpelthen der sker for lidt og overvejer at gå til lederen med det.
Selvfølgelig skal der være fri leg - det lærer de også meget af, ikke mindst ift sociale spilleregler, men vel ikke hele tiden?
Jeg kan rigtig godt lide pædagogerne, de er søde og rare, men det irriterer mig efterhånden mere og mere ALTID at se mindst 3 stå sammen og knævre med kaffekopper i hænderne mens ungerne flyver rundt....
Det lyder som en børnehave jeg var i praktik i. Jeg blev rigtig ærgerlig over at se at der manglede engagement og børnene blev overladt til sig selv. De kom sjældent på tur, hvis... så var det en legeplads i nærheden. Der blev sjældent sat aktiviteter i gang og ingen temaer blev der arbejdet med.
pædagogerne på det pågældende sted var for fokuseret på normeringen og mente ikke det var muligt at planlægge aktiviteter og slet ikke ture. Det synes jeg så godt kunne lade sig gøre. Men tror lidt at det kan være svært når man har været et sted længe at kunne se det, derfor er det godt der kommer studerende med nye øjne og forhåbentlig er gode til at italesætte tingene.
For lige at understrege, så var det ikke pædagoger der ikke gad, men simpelthen ikke kan se hvordan det skal kunne lade sig gøre og er frustreret over normeringen. Den her frustration viste sig også i et dårligt samarbejde, desværre.
Men jeg ved fra mine medstuderende at der er børnehaver hvor de arbejder i små grupper, har forskellige temaer de arbejder med, kommer på ture osv. disse steder foregik fri leg stort set kun om eftermiddagen da det er her forældre henter.