lotchen skriver:
Har tænkt meget over det her og vil gerne høre jer andres oplevelser og erfaringer - også meget gerne fra de pædagoger, der måtte ønske at give deres besyv med.
ALTID, når jeg henter min dreng er han på legepladsen i 'fri leg'. Spørger jeg hvad de har lavet i dag, har de været på legepladsen om formiddagen og eftermiddagen. Der er ingen 'igangsatte lege' eller voksenstyrede lege eller hvad det hedder i de fagtermer. De voksne står i klynger og snakker med hinanden og er kun sammen med børnene, når de skal 'slukke ildebrande' / gå imellem konflikter mellem børn eller hjælpe med tolietbesøg osv. En SJÆLDEN gang har de lavet en tegning, lagt puslespil, snakket om nogle ord eller noget, men min helt klare opfattelse er at der simpelthen ikke sker noget som helst for at sige det ligeud. Føler det er ren opbevaring. Hyggeligt, bevares. Men ikke udfordrende på NOGEN planer, ungerne er i fri leg hele tiden.... Jeg kommer i børnehaven på mange forskellige tidspunkter på en dag (er på barsel) og det er altid det samme.
Hvordan oplever I pædagogernes arbejde i jeres børns børnehaver? For jeg synes simpelthen der sker for lidt og overvejer at gå til lederen med det.
Selvfølgelig skal der være fri leg - det lærer de også meget af, ikke mindst ift sociale spilleregler, men vel ikke hele tiden?
Jeg kan rigtig godt lide pædagogerne, de er søde og rare, men det irriterer mig efterhånden mere og mere ALTID at se mindst 3 stå sammen og knævre med kaffekopper i hænderne mens ungerne flyver rundt....
Hey :-) Skriver fra min mobil, så det bliver ikke så langt ! Men jeg arbejder som pædagog i en børnehave og vi gør sådan:
Kl. 8-9: Børnene "møder" ind :-)
9-10: Vi har aktiviteter - det kan være alle eller i mindre grupper, noget som er i relation til det tema vi har. Vi har nyt tema cirka hver 3. mdr - næste tema er "Høst" :-)
10-10.45: Vi har samling - enten i en stor gruppe eller i to/tre mindre.
10.45-11.44: Vi spiser madpakker sammen.
Indtil kl. 13.45 Leger vi udenfor og sovebørnene...-sover :-)
14.00 Spiser vi frugt sammen
herefter laver vi hvad vi har lyst til :-)
Vi prøver at undgå at stå i klynger og tale, selvom det oftest er fagligt og kaffekopper medtages ikke på legepladsen !!
Eeeelsker mit job !!
//Mette