Når lysten til at fortsætte svinder ind

VråJepsen skriver:

Når man selv føler man har gjort hvad man kunne. Og støder panden mod en mur hvergang... 

det jo individuelt hvor meget man vil kæmpe samt finde sig i. 

er helt i chok over din mands opførsel i sengen .. :-(

Sandt.. Jeg har nok bare ikke nået min grænse endnu. Men vi nærmer os...

Ja men det er ikke første gang.. -Det sker jævnt tit faktisk..

Anonym skriver:

Han har en datter og når hun er her går det fantastisk.. Vi er en lille familie og vi skændes ikke .. Vi hygger hele Weekenden..

Men i hverdagene går det så galt igen.

Og jeg håber nok lidt at en barn vil hjælpe.. Så får vi det hver dag som vi har når hans datter er her.. Måske naivt..

Du skrev det selv og ikke lidt naivt men MEGET,  tror du virkelig et barn kan rede jeres forhold????

og barnet er ikke født men du vil ligge et KÆMPE ANSVAR OVER PÅ DET BARN for det skal sørge for mor og far har det godt sammen hvordan kan du tænke sådan..

ja når han har sin datter er fordi han vil skjule hvem han er så han ikke mister rettighederne over for sit barn..

men helt ærligt din mand voldtager dig og du tager det bare som en dårlig side. og du skriver selv alle de dårlige overskygger de gode.. jamen jeg er mundlam undskyld....

 

Flodkilling skriver:

Der til altid være dårlige tider, men de skal ikke overskygge de gode

Nej det burde de ikke..

Hvis du virkelig er så dum (undskyld mit franske) at tro et fælles barn vil redde jeres forhold, eller mangel på samme, så er du helt, helt fejl på den! Tværs imod, så kan et barn gøre lige det modsatte!!! Det er sindsyg hårdt at blive forældre første gang! Hvorfor er han ikke sammen med hans datters mor længere?

Jeg ber dig!!! Lad vær at blive gravid på den begrundelse! Vi har så rigeligt af sådanne børn at støtte i vores samfund, der behøver ikke flere! De har virkelig ikke fortjent at komme til verden på sådan et grundlag!!!

Og så fik du lige min mening med alligevel!

Kom igang med at finde det liv du vil leve - du har kun dette at bruge!

Pøj pøj

Puha kan genkende nogle faktorer i mit forhold til min eks, og ja jeg ville ikke finde mig i det eller leve mit liv på den måde, det er mit liv for værdifuldt til, så jeg afsluttede forholdet, gav en del problemer men kom ud af forholdet og aldrig lm jeg vil spilde min tid på sådan et forhold igen, der var så lidt positivt mod det negative

Tror virkelig det ville være en god ting at overveje om det er sådan du ønsker at leve resten af dit liv, om det kan ændres eller du vil bruge dit liv på en anden måde

En alvorlig faktor er bestemt at han bare "tager for sig" uden at du har givet lov og mens du sover og han ikke respekterer du ikke har lyst, det startede mit mareridt med. Du er velkommen til at skrive privat da jeg helst ikke vil offentligt ud med resten da det er for personligt

min partner kunne være nok så sød, nok så sjov og nok så dejlig.. Første gang han så meget som tænkte på at begå et fysisk overgreb imod mig (som jeg i den grad mener sex imod ens vilje er) så var det UD!.. det er i den grad mangel på respekt. Og at tro at et barn vil ændre på det er Meget naivt, et menneske med respekt for sig selv fortjener så meget mere end det.

Puha, jeg syntes godt nok den "i sengen" var grov fra hans side af..  og det er ikke acceptabelt i min verden!

Vil ikke sidde at råde dig til at gå, for det er kun dig der kan mærke om det i virkeligheden er det rigtige. 

 

Jeg var sammen med en fyr i 4 år, og han lavede virkelig ikke dagens gode gerning!! Han lavede hverken mad, ryddede op, handlede ind, gjorde rent, ja, selv VORES vasketøj skulle jeg ordne.

Selv med en slem forstuvning orkede han ikke at lette sig fra sin flade og gå ned ad trapperne og vaske tøj.  

Det resulterede i at jeg var sur HVER DAG, og vi skændtes konstant over de mindste ting og han blev meget fysisk overfor mig. Vi snakkede om det mange gange, at han skulle også hjælpe til, men tit lå han bare og sov når jeg kom fra skole eller arbejde og ændrede sig aldrig! Til sidst gad jeg ikke finde mig i mere fra ham af, så fik ham til at flytte. 

Jeg var i sidste ende mere "mor" for ham, end en kæreste.  

og der hvor vi var nået til, der var bare "no turning back", han ville blive ved med at se mig som hans "mor". Om jeg så ventede på ham i 10 år, så havde han ikke ændret sig.

Han er i dag min eks, og jeg har nu fundet en sød kæreste, som er hjælpsom og behandler mig godt. 

 

 Håber du finder ud af, hvad der er rigtigt for dig. 

Anonym skriver:

Ja men 4 år med tøj der bare bliver smidt over alt, så får jeg altså nok til sidst.. Og PRØVER virkelig at få ham til at rydde op, men jeg er IKKE hans mor og synes det er SÅ latterligt at jeg skal bede ham om hjælp i hjemmet når HAN går derhjemme og roder det til.. Jeg kommer hjem spiser går i bad ordner nogle få huslige ting og så sover jeg..

Så hvis du har et gyldent råd til hvordan jeg får ham til at hjælpe til, så sig frem.. Jeg er desperat..

Og han gør det tit med bare at gøre det når jeg ikke har lyst..

nu ved jeg jo ikke om i har børn.....

MEN du KUNNE jo nøjes med at vaske idt eget tøj (og børnenes hvis i har nogle).

Lige ordne kun det service du skal bruge (og børnene) Og ikke mere.

Lad resten flyde, og se hvor længe han gider leve i det.

Der går jo nok ikke mange dage før i løber tør for service, og så må han vaske op for at kunne bruge det. Og lige sådan med hans tøj, opludselig er der kun det beskidte tilbage, og så må han jo vaske, for du GØR DET IKKE!!!

Og så i øvrigt, tal med ham, men ærligt talt, jeg tvivler på at du får noget som helst positivt ud af nogle af delene. Jeg tror ikke på du kan nå ind til ham, det er bare min mening, efter egen erfaring.

Og helt ærlig, han røvkeder sig der hjemme alene, det er derfor han bliver sur når du skal arbejde i weekenderne. Det kan du selvfølgelig ikke gøre noget ved, og det er heller ikke din skyld, men hvis i snakker sammen, er det måske sådan du lige skal tænke på det først, at det ikke er dig han er sur på, men ensomheden måske?

Jeg er helt måløs....

Først tænkte jeg at jeg ville springe denne debat over, men syntes bare du har brug for så meget støtte fra andre...!!

 

Jeg syntes BESTEMT du skulle stille dig på bagbenene og fortælle din Mand at der er dage/tidspunkter hvor DU IKKE ønsker sex....!

Og du skal ikke tvinge dig selv til noget du ikke ønsker..

Dette ødelægger alt mellem JER og det ødelægger bestemt osse dig selv 110% for din selvvær/selvtillid i fremtiden.

 

Mit bedste bud for at se en fremtid for jer, er Parterapi...!!

Ta en LANG snak med din mand og sæt jer ned og tænk fremtiden igennem og hvis i virkelig ønsker at redde jeres forhold, så skal han osse hjælpe til i hjemmet.. - og du kan evt støtte op med at rose ham.

 

Håber for dig selv du gør det fornuftige og ikke lader en mand styre dit liv som du ikke ønsker...!

 

Anonym skriver:

Ja men 4 år med tøj der bare bliver smidt over alt, så får jeg altså nok til sidst.. Og PRØVER virkelig at få ham til at rydde op, men jeg er IKKE hans mor og synes det er SÅ latterligt at jeg skal bede ham om hjælp i hjemmet når HAN går derhjemme og roder det til.. Jeg kommer hjem spiser går i bad ordner nogle få huslige ting og så sover jeg..

Så hvis du har et gyldent råd til hvordan jeg får ham til at hjælpe til, så sig frem.. Jeg er desperat..

Og han gør det tit med bare at gøre det når jeg ikke har lyst..

OH MY GOD!

Jeg får helt ondt indeni ved tanken om, at han hygger sig med dig, selvom du siger nej.

Jeg var flippet fuuuuldstændig ud, pakket mine ting og kørt min vej.

Det er jo i princippet overgreb. Fy føj!

Håber godt nok, du får sat ham på plads. Ellers må du finde hjælp til det, for det der kan umuligt være sundt..

Kram til dig