Når lysten til at fortsætte svinder ind

Anonym skriver:

Et eller andet sted er jeg vel egentlig også chokeret over mig selv.. Hvis jeg havde sat for fire år siden og havde vist hvad jeg ville blive udsat for i dette forhold, så var jeg smuttet.. Men nu er jeg gift og elsker ham jo stadig.. Og flere af tingene er kommet snigende med tiden

Ja jeg forstår godt det er svært

Men det med voldtægten, som jeg virkelig mener det er selvom det er din mand, ville være en dealbreaker for mig. Det er så respektløst

Anonym skriver:

Lad mig sige det sådan.. Jeg ville ønske at det bliver bedre, men jeg tvivler virkelig.. Men er villig til at prøve.. Jeg er ikke blevet gift for bare at blive skilt igen.. Jeg vil kæmpe.. Men hvornår har man kæmpet nok...`?

Når man selv føler man har gjort hvad man kunne. Og støder panden mod en mur hvergang... 

det jo individuelt hvor meget man vil kæmpe samt finde sig i. 

er helt i chok over din mands opførsel i sengen .. :-(

grønbæk skriver:

Dit liv - dit valg!

Personligt vil jeg ikke nøjes.

Hvad er det ved sådan en mand du elsker? Bare sådan et rent nysgerrigheds spørgsmål

Årh jamen der er jo mange ting..

Han er en god far (han har en datter og når hun er her går det hele super godt vi skændes faktisk aldrig når hun er her)

Han er sjov og vi har samme humor..

Han er opfindsom og finder på de skøreste sjoveste ting.

Han er hjælpsom og venlig og faktisk også meget sympatisk.. (selvom det godt nok ikke lyder sådan på mine indlæg)

Han har mange gode sider og kvaliteter... Men desværre også mange ¨dårlige.. Og de dårlige har det med at overskygge de gode..

Anonym skriver:

Altså der er selvfølgelig også nogle gode sider af ham.. De bliver bare overskygget godt og grundigt af alt det andet

Der til altid være dårlige tider, men de skal ikke overskygge de gode

Anonym skriver:

Lad mig sige det sådan.. Jeg ville ønske at det bliver bedre, men jeg tvivler virkelig.. Men er villig til at prøve.. Jeg er ikke blevet gift for bare at blive skilt igen.. Jeg vil kæmpe.. Men hvornår har man kæmpet nok...`?

Ja, hvornår er NOK nok, det er jo et godt spørgsmål..

Jeg kender op til 2, der stadig kæmper efter 30 års ægteskab, med at få deres mænd til at være lidt huslige blandt andet - Men intet har endnu hjulpet og ja, jeg tror begge er blevet for børnenes skyld.. Ihvertfald hvad man kan se ud af til, så er det for børnes skyld..

Såå kæmp alt det du vil, men lad være at trække den så langt, at I får børn sammen, HVIS han ikke ændrer sig markant!

det må da også være hårdt kærligheden er væk hver gang der sker noget og han bare skrider som et barn uden at få det løst...

du må selv bestemme hvad du vil og ikke vil, men håber godt nok ikke i planlægger børn før i har fået 100% det her løst...

men lige meget hvad du skal til at sige fra for han skal ikke tvinge dig til sex....

Han har en datter og når hun er her går det fantastisk.. Vi er en lille familie og vi skændes ikke .. Vi hygger hele Weekenden..

Men i hverdagene går det så galt igen.

Og jeg håber nok lidt at en barn vil hjælpe.. Så får vi det hver dag som vi har når hans datter er her.. Måske naivt..

Det med tøjet lyder altså en kende barnligt efter min mening

Hvad mener du med at "han gjorde sig færdig"? Havde i sex mod din vilje?

 

Laulund87 skriver:

Ja jeg forstår godt det er svært

Men det med voldtægten, som jeg virkelig mener det er selvom det er din mand, ville være en dealbreaker for mig. Det er så respektløst

Det lyder grimt det her, men jeg har nok vænnet mig til det..

Anonym skriver:

Lad mig sige det sådan.. Jeg ville ønske at det bliver bedre, men jeg tvivler virkelig.. Men er villig til at prøve.. Jeg er ikke blevet gift for bare at blive skilt igen.. Jeg vil kæmpe.. Men hvornår har man kæmpet nok...`?

Det er slut når kun den ene part vil ændre sig. -der skal to til et godt forhold

Anonym skriver:

Det lyder grimt det her, men jeg har nok vænnet mig til det..