Føler mig helt igennem banket. Er så knust, sidder her gravid og kan bare slet ikke se lyset for enden af tunellen, tuder og tuder og tuder, tror jeg ville kunne gøre en klud gennemblødt for derefter at vride den
jeg føler mig så alene, og min ekskæreste er typen der ikke kontakter en når først han er smuttet
øv øv flyttede til samme by som ham, da kærligheden gjorde mig blind, og tænkte ikke alle tingene igennem
så her sidder jeg forladt, uden venner og veninder som jeg kan støtte mig op af
øv hvor er det hårdt. Kan ikke overskue tanken om at 'tiden heler alle sår'
.
Han er allerede ude og nyde singlelivet øv øv øv, og er både knust og rigtig jaloux over og se hvor hurtig han er om at komme vidre, har kigget på hans facebook, og har måtte slette ham, fordi det sårer mig sådan at se hvordan det bare er som om 'det var så det forhold, og den pige jeg venter barn med' og se alle de kvinder han pludselig er blevet venner med på facebook
føler slet ikke jeg har betydet en skid for ham.
Jalousi, følelsen af svigt og det at være total knust er bare en så ubehagelig følelse
. Selvom jeg ved der ligger en lille guldklump i min mave, er jeg bare så ulykkelig.
Vi havde alt for mange skænderier i vores forhold, og jeg kæmpede sådan for at det skulle kunne fungere, men nu gav han op
hvad skal jeg da gøre
JA! Jeg føler mig enormt ynkelig
