Jeg føler at folk vender mig ryggen...

Muhmi skriver:

Undskyld, men hvad havde du forventet?

Synes du selv det er i orden at du føler du har ret til at blande dig i andres liv? Er hun ikke din veninde? Skal du så ikke støtte hende istedet for at sige hendes fokus er helt fordrejet?

Igen, jeg prøver altså ikke at bonke dig i hovedet eller "sætte dig på plads" men jeg kan vitterligt ikke forstå hvorfor du føler det er ok at du blander dig?

En god veninde siger tingene som de er .

Hun lader ikke som ingenting når f.eks et barn bliver sat til side.

Hun "blander" sig netop fordi hun er en god veninde.

Jeg ved at når mine tætte veninder siger noget ,så er det fordi de vil mig eller min familie det bedste.

Og hvis man har det sådan at man bliver fornærmet ,så er det jo tit fordi man jo godt ved der er noget om snakken 

Carina:-) skriver:

En god veninde siger tingene som de er .

Hun lader ikke som ingenting når f.eks et barn bliver sat til side.

Hun "blander" sig netop fordi hun er en god veninde.

Jeg ved at når mine tætte veninder siger noget ,så er det fordi de vil mig eller min familie det bedste.

Og hvis man har det sådan at man bliver fornærmet ,så er det jo tit fordi man jo godt ved der er noget om snakken 

Kommer det ikke også an på hvordan det bliver gjort og sagt. Synes ikke der behøver være noget om snakken, fordi hun reagerer. Er dog enig i at man skal være ærlig som veninde. men på den rette måde på det rigtige tidspunkt, og der er stor forskel på at blive spurgt og komme uopfordret med en mening

Hvis man er klar til at komme med sådan en mening, må man også forvente en reaktion, uanset om der ligger noget i det eller ej jeg mener bare at netop børneopdragelse og ens evner til at være mor er steder hvor man skal træde varsomt, hvis nogle taklede tingene anderledes end jeg selv og jeg fik sådan en opringning var jeg også blevet sur/ked af det, uanset om det var sandt eller ej. Ville klart have foretrukket meningen over en snak i person og ikke en moral opringning

Så er til dels enig

Anonym skriver:

Hej alle.

Jeg burde egentlig sove, men jeg er ked af det, ikke græde færdig ked af det, men frustreret ked af det.

Jeg føler at folk støtter mig længere og det kan jeg ikke lide.

Min kæreste blev sur på mig i dag, fordi jeg husker en cirkus tur med ham, han ikke kan huske, derfor spirer ide'en om at jeg har været ham utro. Det lyder som lidt, men sagen er at han fx også har en mistanke om at vores søn ikke er hans barn fordi at jeg var gravid da vi var gået fra hinanden. Og jeg kan godt mærke at han sommetider giver mig små stikpiller om det.

Min veninde som jeg har haft i mange år, og som i alle de år har været som en søster for mig, er nu små sur på mig fordi jeg ringede og fortalte at jeg synes hun går meget i byen og at hun også skal huske hendes smukke dreng, og det siger jeg kun fordi jeg er bange for hendes søns velfærd, hun har løsrevet sig fra drengens far samt fået sig en ny kæreste relativt hurtigt, og nu bruger hun al tid med ham den nye, tager i byen ofte, og bruger mange dage om ugen hos ham eller med ham, hvor drengen bliver passet af hans far.

Der er så meget modstand i mit liv lige nu så jeg ønsker egentlig ikke at folk skal fortælle mig at jeg skal blande mig udenom.

Jeg har brug for at folk lige giver mig en pause.

Nu er jeg græde færdig.

Kæresten-faderskabstest. Og det burde bare være gjort da han fik mistanken. Han er jo måske bange for at drengen ikke er hans og han så "mister" ham. Manden er utryg. Du er nød til at hjælpe ham med at være sikket igen. Han vender dig da ikke ryggen, han udviser en bekymring.

Veninden- du siger i er som søstre. Hun har.måske bare brug for at flippe lidt ud. Det er jo ikke fordi hun bare smider drengen rundt mellem familie og venner. Og hvis hun har brug for det, så lad hende. Hun kan da godt være en god mor. Så længe er drengen ikke har det dårligt, altså ikke får mad, rent tøj.
Jeg ville nok også blive lidt fornærmet. Det kan godt være du siger det i god mening, men det er sku heller ikke noget man ringer og siger. Jeg havde sat mig ned sammen med hende og sagt at du var bekymret for drengen, og så snakke.

Det kan godt være at man godt må blande sig, men man skal huske på hvordan man siger tingene.

Og de har jo ikke vendt dig ryggen, men er usikker og den anden fornærmet.

Maja84 skriver:

Kommer det ikke også an på hvordan det bliver gjort og sagt. Synes ikke der behøver være noget om snakken, fordi hun reagerer. Er dog enig i at man skal være ærlig som veninde. men på den rette måde på det rigtige tidspunkt, og der er stor forskel på at blive spurgt og komme uopfordret med en mening

Hvis man er klar til at komme med sådan en mening, må man også forvente en reaktion, uanset om der ligger noget i det eller ej jeg mener bare at netop børneopdragelse og ens evner til at være mor er steder hvor man skal træde varsomt, hvis nogle taklede tingene anderledes end jeg selv og jeg fik sådan en opringning var jeg også blevet sur/ked af det, uanset om det var sandt eller ej. Ville klart have foretrukket meningen over en snak i person og ikke en moral opringning

Så er til dels enig

Man er jo for det meste sammen med de samme typer som en selv.

Så i min omgangskreds kan man godt tåle sandheden.

Netop fordi man ved den kommer fra hjetet.

Vi siger ikke ting som vi ikke kan stå 100% inde for ,så selv om deet evt kan gøre ondt ved man godt det er velment.

Der er ikke noget værre end msiforstået omsorg ,og at folk er bange for at lukke munden op. 

Eller lade mig sige det på en anden måde,jeg ville peronligt ikke bryde mig om at opdage at mine veninder holdt nogle kort ind til kroppen bare fordi de synes man ikke må pege på hvordan man er som mor.

Og hedligvis er mine veninder enige

Det kunne jo også være at hun netop pga omsorg for hendes veninde synes hun vil sige noget inden at barnet evt vender sig væk fra hende.

Nu ved vi jo ikke hvor meget det barn er væk fra sin mor,eller hvor lille han er.

Men hvis det f.eks er hver weekend,og barnet er et mindre barn er det måske derfor ?

Og ja jeg ved godt nogen vil stadig mene det er er at blande sig,men det er der jo altid nogen der gør 

Carina:-) skriver:

Man er jo for det meste sammen med de samme typer som en selv.

Så i min omgangskreds kan man godt tåle sandheden.

Netop fordi man ved den kommer fra hjetet.

Vi siger ikke ting som vi ikke kan stå 100% inde for ,så selv om deet evt kan gøre ondt ved man godt det er velment.

Der er ikke noget værre end msiforstået omsorg ,og at folk er bange for at lukke munden op. 

Eller lade mig sige det på en anden måde,jeg ville peronligt ikke bryde mig om at opdage at mine veninder holdt nogle kort ind til kroppen bare fordi de synes man ikke må pege på hvordan man er som mor.

Og hedligvis er mine veninder enige

Det kunne jo også være at hun netop pga omsorg for hendes veninde synes hun vil sige noget inden at barnet evt vender sig væk fra hende.

Nu ved vi jo ikke hvor meget det barn er væk fra sin mor,eller hvor lille han er.

Men hvis det f.eks er hver weekend,og barnet er et mindre barn er det måske derfor ?

Og ja jeg ved godt nogen vil stadig mene det er er at blande sig,men det er der jo altid nogen der gør 

Selvfølgelig skal man kunne sige sin mening, vi ved jo heller ikke hvor ofte, hvor meget og længe det har stået på.
Jeg mener bare at der er forskel på hvordan man gør det og når man vælger at ringe og og dele sådan nogen ting må man også forvente en reaktion

Jeg er også ærlig over for mine veninder, men deler ofte når emnet er åbent og prøver at sige tingene på en pæn måde. Vi takler ting forskelligt og hvad man opfatter er jo ikke ensbetydende med hele sandheden. Hos nogle fungerer det også bare bedst på en anden måde end hos andre

hvad din kæreste angår, vil jeg sige at i har noget at snakke om, hvorfor er han usikker på om barnet er hans, og hvorfor kommentere han på det, og hvordan og hvorledes forholder i jer til det.

Hvad veninden angår, personligt ville jeg aldrig komme med sådan en anklage pr telefon, hvis jeg mente der var noget i at hun festede meget, og ikke var der for hendes barn, så ville jeg aftale et møde face to face og sige det der. Selv jeg som er meget ærlig og direkte ville træde meget forsigtigt når det gælder den slags, for vi har alle hver vores måder at være forælder på, og vi har alle hver vores måde at reagere på i modgang.

 

modesty skriver:

Hun skriver jo højt og tydeligt i første indlæg at hun ikke ønsker at folk skal fortælle hende at hun skal blande sig udenom. Så i dette tilfælde havde det måske været bedst at undlade at kommentere hvis man ikke havde andet at sige.

Ahhh, den misforstod jeg som at hendes veninde ville have hun skulle blande sig udenom og at hun ikke følte det var venindens plads at sige hun skulle blande sig udenom....

Har helt misforstået indlægget så Synes ellers jeg læste det igennem to gange for netop ikke at misforstå..

Anonym skriver:

Hej alle.

Jeg burde egentlig sove, men jeg er ked af det, ikke græde færdig ked af det, men frustreret ked af det.

Jeg føler at folk støtter mig længere og det kan jeg ikke lide.

Min kæreste blev sur på mig i dag, fordi jeg husker en cirkus tur med ham, han ikke kan huske, derfor spirer ide'en om at jeg har været ham utro. Det lyder som lidt, men sagen er at han fx også har en mistanke om at vores søn ikke er hans barn fordi at jeg var gravid da vi var gået fra hinanden. Og jeg kan godt mærke at han sommetider giver mig små stikpiller om det.

Min veninde som jeg har haft i mange år, og som i alle de år har været som en søster for mig, er nu små sur på mig fordi jeg ringede og fortalte at jeg synes hun går meget i byen og at hun også skal huske hendes smukke dreng, og det siger jeg kun fordi jeg er bange for hendes søns velfærd, hun har løsrevet sig fra drengens far samt fået sig en ny kæreste relativt hurtigt, og nu bruger hun al tid med ham den nye, tager i byen ofte, og bruger mange dage om ugen hos ham eller med ham, hvor drengen bliver passet af hans far.

Der er så meget modstand i mit liv lige nu så jeg ønsker egentlig ikke at folk skal fortælle mig at jeg skal blande mig udenom.

Jeg har brug for at folk lige giver mig en pause.

Nu er jeg græde færdig.

Hej. Mht din kæreste, ville jeg klart få lavet en faderskabstest, så kan han slappe af og nyde sin søn.

HVad din veninde angår, vil jeg bare sige det er rigtig flot! Der er SÅ mange som ikke tør sige noget i sådan en situation. Inklusiv mig selv  men at du gør det viser hvor god en veninde du faktisk er! Så den ros skal du altså have. 

Og så må du arbejde på din selvtillid, jeg tror ikke den er helt i top 

 

Anonym skriver:

Hej alle.

Jeg burde egentlig sove, men jeg er ked af det, ikke græde færdig ked af det, men frustreret ked af det.

Jeg føler at folk støtter mig længere og det kan jeg ikke lide.

Min kæreste blev sur på mig i dag, fordi jeg husker en cirkus tur med ham, han ikke kan huske, derfor spirer ide'en om at jeg har været ham utro. Det lyder som lidt, men sagen er at han fx også har en mistanke om at vores søn ikke er hans barn fordi at jeg var gravid da vi var gået fra hinanden. Og jeg kan godt mærke at han sommetider giver mig små stikpiller om det.

Min veninde som jeg har haft i mange år, og som i alle de år har været som en søster for mig, er nu små sur på mig fordi jeg ringede og fortalte at jeg synes hun går meget i byen og at hun også skal huske hendes smukke dreng, og det siger jeg kun fordi jeg er bange for hendes søns velfærd, hun har løsrevet sig fra drengens far samt fået sig en ny kæreste relativt hurtigt, og nu bruger hun al tid med ham den nye, tager i byen ofte, og bruger mange dage om ugen hos ham eller med ham, hvor drengen bliver passet af hans far.

Der er så meget modstand i mit liv lige nu så jeg ønsker egentlig ikke at folk skal fortælle mig at jeg skal blande mig udenom.

Jeg har brug for at folk lige giver mig en pause.

Nu er jeg græde færdig.

åh kender godt den med at faderen til barnet ikke tror at han er far eller ihvertfald tit kommer med stikpiller så som "alle folk spørg tit om jeg er far nu hvor han er så lys" og du har sikkert været sammen med en anden og han er meget lys så er du sikker på at jeg er far det gør ondt. min søns onkel sagde også hvad XXXX er du sikker på at du er far, han er da meget lys hva, så sagde min x nej tror sku hun har knaldet udenom imens min familie stod i hørte på det..

 

jeg kan selvfølgelig godt se at at vores søn er meget lys da hans far er halv latino og er mørk men igen mine gener er bare slået igennem og på træk ligner han sin far men ikke på farven osv for der er vores søn lys. 

Med hensyn til din veninde så ville jeg nok også blive sur hvis du bare havde ringet og sagt hey du fester meget.. men hvis vi havde siddet og hygge snakket og du havde nævnt det så var det noget andet 

Wauw, hvis du havde blandet dig i mit liv på den måde der, havde jeg godt nok også givet dig sparket og sagt tak for nu du, klar dig selv.
Du har tydeligvis ikke engang styr på dit eget liv og så blander du dig i andres, snak om at bo i glashus her.
Hvad med at redde din egen familie først? Det går jo ikke skide godt vel. Og så tar du ting alt alt for nært. Modgang skal gøre os strækere og klogere- ikke få os til at tude. Rejs dig op og vær den mor der lære sit barn om styrke og rygrad selv i modgang. At krølle sig sammen og græde har aldrig hjulpet nogen. Er sikker på vennerne kommer igen når du hopper ned fra din hellige ko.