Anonym skriver:
Hej alle.
Jeg burde egentlig sove, men jeg er ked af det, ikke græde færdig ked af det, men frustreret ked af det.
Jeg føler at folk støtter mig længere og det kan jeg ikke lide.
Min kæreste blev sur på mig i dag, fordi jeg husker en cirkus tur med ham, han ikke kan huske, derfor spirer ide'en om at jeg har været ham utro. Det lyder som lidt, men sagen er at han fx også har en mistanke om at vores søn ikke er hans barn fordi at jeg var gravid da vi var gået fra hinanden. Og jeg kan godt mærke at han sommetider giver mig små stikpiller om det.
Min veninde som jeg har haft i mange år, og som i alle de år har været som en søster for mig, er nu små sur på mig fordi jeg ringede og fortalte at jeg synes hun går meget i byen og at hun også skal huske hendes smukke dreng, og det siger jeg kun fordi jeg er bange for hendes søns velfærd, hun har løsrevet sig fra drengens far samt fået sig en ny kæreste relativt hurtigt, og nu bruger hun al tid med ham den nye, tager i byen ofte, og bruger mange dage om ugen hos ham eller med ham, hvor drengen bliver passet af hans far.
Der er så meget modstand i mit liv lige nu så jeg ønsker egentlig ikke at folk skal fortælle mig at jeg skal blande mig udenom.
Jeg har brug for at folk lige giver mig en pause.
Nu er jeg græde færdig.
Jeg synes som det første, at du og din kæreste skal få talt ud om jeres brud og da du blev gravid. Hvis han har en lille tvivl at han muligvis ikke er faderen til jeres barn, hvorfor får i så ikke lavet en faderskabstest der en gang for alle be/-eller afkræfter hans bange anelser? Så er du fri for at skulle blive prikket til de næste mange år og han er fri for at skulle gå med tvivlen.
Mht. din veninde, så synes jeg at du fokusere på dit eget, medmindre at du ser direkte mistrivsel hos hendes søn. Jeg synes at man som gode veninder skal kunne sige det meste til hinanden, også det mindre gode, men forstår nu faktisk godt at veninden er en smule sur eller skuffet over din udmelding.
Jeg tror at rigtig mange mennesker oplever at de i en periode gerne vil have lov at skeje lidt ud. Dette betyder ikke at børnene får traumer for livet, men de får måske nogle gladere forældre. Og når din veninde nu har fået en ny kæreste og vælger at gå i byen, så er det jo hendes valg - og drengen er ved sin far, så ser ikke det store problem i det. Masser af fraskilte mødre har deres børn mere end fædrene og tror ikke barnet tager skade af at det er omvendt. Så længe din veninde er der for sin søn når han er ved hende og han er glad og velfungerende, så må det være fint nok.
/Fenja 
