Familen (langt)

personligt har jeg aldrig mærket der blev gjort forskel imellem min bror og jeg. Min mor og far elskede og elsker og begge rigtigt højt, og tror aldrig at min bror er blevet set som værende mere værd blot fordi han er ved at tage en høj uddannelse, i såfald er det i hvert fald noget jeg er gået glip af. Jeg er dog ikke i tvivl om at min mormor dersværre har gjort forskel på hendes børn, og det er da noget man mærker, men da jeg alligevel aldrig har haft noget særligt bånd til min mormor er det ikke noget jeg som sådan kommer til at mærke til hvis vi en gang får børn

ja jeg er lillesøster og har mærket det og kæmpet imod at blive favoriseret.

Men mine forældre er enormt negative overfor min søster på alle områder, mens jeg åbenbart er mere fornuftig eller hvad det så end er.

Jeg har ellers ikke gjort livet nemmere for dem end min søster, men både min søster og jeg mærker forskellen og hun ved jeg takker pænt nej til til deres "tilbud" fordi hun ikke bliver tilbudt det samme.

Samtidig hænger tilbuddene sammen med en vis kontrol over mig og mit liv som jeg klart tager afstand fra.

Mine egne børn er jeg derfor meget obs på ikke mærker den forskel ..men selvom jeg deler sol og vind lige så har vores fælles første søn virkelig ikke samme stjerne hos deres far som sine søskende og det er virkelig svært at se.

Vores den sidste er så en pige som totalt har smeltet fars hjerte og der er forskellen endnu tydeligere. Han elsker dem alle lige højt siger han, og mener ikke han gør forskel..men der ER bare forskel, især i hans reaktionsmønster overfor børnene.

Jeg tænker det afhænger af hvilke øjne der ser :p

Min halv lillebror har jeg altid synes blev behandlet meget bedre og stadig i dag synes jeg min mor holder hånden over ham selvom han virkelig lavet noget lort.. 

Men til gengæld så har han fortalt han altid synes han blev glemt og at jeg var den der blev behandlet bedst, så ved ikke om det bare er fordi man kigger ude fra som en 4 part at man ser det sådan.. Min mor er meget overbevist om at hun behandler os ens.. Så det kan vi vist aldrig blive enige om  

Tja der er nok noget om det... Min mands lillesøster er suverænt ynglingen. Hun kan aldrig gøre noget forkert og får hvad hun peger på. Trods hun er 20 år og bor hjemme. Hun har som den eneste af søskende aldrig skulle betale for at bo hjemme...

Synes det er så forkasteligt at gøre forskel, øv føj!!

Sådan har jeg tit følt det i vores familie, jeg er den ældste. Og har haft nogle hårde kampe i mit liv, hvoraf nogle af dem er med ril t være årsag til, at jeg står, hvor jeg gør i dag. 

Og mine forældre ligger sikke skjul på, at JEG bekymre dem, selv synes jeg at de gør alt værre end det er, vi mangler intet herhjemme hos os, og vi klarer os selv. Men Jeg mister mine dagpenge kom 4 uger, har dog meldt mig til en anden uddannelse der starter i august, men det betyder nyt studielån og det synes de bare er det dummeste af mig. jeg er altså 31 år, så heldigvis bestemmer vi da selv over valgene vi tager herhjemme, og herhjemme er vi enige om, at det er det rigtige! Vi bor til leje og har en gammel bil der er lidt i benzindrift. 

Men søster derimod, bor i stort hus, har en god uddannelse, og de har 2 nye biler. 

Tauf skriver:

I min familie er det også bare sådan og det er også accepteret. Men jeg har lidt svært ved at acceptere det i den anden familie for jeg føler det går ud over Elias. ..

Her er der også forskel på os børn og børnebørn. Og har brugt rigtig mange resourcer på at irritere mig over det. Men sådan er det bare. Nu er jeg kun sammen med familien i små doser og så går det. Dog kan jeg stadigvæk ofte ryste på hovedet ( og ynke lidt over det er som det er ) skal da gerne indrømme jeg ville ønske interessen var ens for alle. Ikke mindst forståelsen.

Tauf skriver:

Godaften

Har et lille søskende spørgsmål? Er den yngste altid den mest perfekte i forældres øjne?
Ved godt det lyder som et mærkelig spørgsmål, men har oplevet det nogle gange. Ved min mor og hendes søskende, min yngste moster er så skøn og fantastisk og perfekt, hvis man spøg min mormor. Hende og hende familie kan aldrig gode noget forkert alt de gør så fantastisk siger mormor. Skulle hun komme til at lave en fejl har min mormor ALTID en god undskyldning for hende ( Jeg kan godt li min moster, men SÅ perfekte er de heller ikke)
Har først tænkt over det da jeg mødte min mand og hans familie. Hans lillebror er og den bedste verden hvis du spørg min svigermor.
Hun har også gode undskyldning for hvorfor han gør som han gør.
Hvor min mand altid bliver hakket ned på hvis han ikke lige tager de rigtige valg...

Jeg er ved at få spat af det for det er begyndt at " gå ud " over Elias.
For min svogers børn er selvfølgelig også helt perfekte..
Jeg synes bare det er hårdt hele tiden at høre " jamen sådan gjorde N aldrig og C var bare så god til det "
Øh nå svigermor men nu er Elias jo hverken N eller C og min mand og jeg er på INGEN MÅDE som deres forældre! !!!!!

Jeg ved ikke om det er fordi de er de yngste eller fordi de er dem som har kernefamilien ( mor og far og 2 børn)


Jeg er skilsmissebarn og ene barn hos min mor og har så 2 meget mindre søskende hos min far ( som desværre er død, de bor hos min papmor og har meget kontakt med dem)
Mine søskende er 16 og 20 og har endnu ikke stiftet familie. Så jeg har aldrig oplevet det selv.

Hvad med jer har i det også sådan i jeres familie? ????

P.s Undskyld så langt og håber i forstår hvad jeg mener

Jeg er den yngste ud af 5, og vil sige at det har været nr 1 der var den perfekte, måske fordi jo flere børn der kom (der er 7 år fra den ældste til yngste) så blev tøjlerne løsnet fordi den næste jo ville det samme som nummeret større.

Og som tøjlerne blev løsere blev vi vel også mere stride ? Og mere skæld ud , jeg skulle altid samlignes med den ældste . Og gjorde mig vred.

Loa skriver:

Tja der er nok noget om det... Min mands lillesøster er suverænt ynglingen. Hun kan aldrig gøre noget forkert og får hvad hun peger på. Trods hun er 20 år og bor hjemme. Hun har som den eneste af søskende aldrig skulle betale for at bo hjemme...

Synes det er så forkasteligt at gøre forskel, øv føj!!

Det er ikke fordi der bliver gjort forskel på den måde. For da min svoger fik deres sommerhus i Sverige fik min mand det samme beløb som så blev sat på lånet i huset:-D Og betaler de når skal laves noget i hans sommerhus for vi det samme beløb. . så der er der ikke nogen forskel.

Jeg ved hellere ikke om det er forskel det er bare at S gør bare tingende bedre i deres øjne.

Da min mand og jeg blev forlovet gik der næsten 1mdr inden han fortalte sin mor det. ALLE vidste det bare ikke hende for han var bange for hvad hun ville sige..

Han har i mange år været "onkel" for en handicappede pige og de har haft det rigtig godt og sjovt sammen. Næsten hver gang hun havde været på besøg sagde hans mor "Du kan jo ikke blive ved med at ha hende"
Han har aldrig rigtig fast kærester så hans liv har ikke været kerne familien. Men til gengæld et liv med en MASSE frivilligt arbejde. Han har været selvstændig så ikke haft et fast arbjde fra 8-16 med fast løn. Han har aldrig manglet noget. Det har bare ikk været godt nok i hans mors øjne.