Familen (langt)

Tauf skriver:

Er det ikke hårdt synes du nogen gange???

Ved ikke om det er hårdt . Sviger har jeg ikke kontakt med . Min familie har jeg lært at leve med det ... Men jo det kan da til tider være temmelig anstrengende

Tauf skriver:

Godaften

Har et lille søskende spørgsmål? Er den yngste altid den mest perfekte i forældres øjne?
Ved godt det lyder som et mærkelig spørgsmål, men har oplevet det nogle gange. Ved min mor og hendes søskende, min yngste moster er så skøn og fantastisk og perfekt, hvis man spøg min mormor. Hende og hende familie kan aldrig gode noget forkert alt de gør så fantastisk siger mormor. Skulle hun komme til at lave en fejl har min mormor ALTID en god undskyldning for hende ( Jeg kan godt li min moster, men SÅ perfekte er de heller ikke)
Har først tænkt over det da jeg mødte min mand og hans familie. Hans lillebror er og den bedste verden hvis du spørg min svigermor.
Hun har også gode undskyldning for hvorfor han gør som han gør.
Hvor min mand altid bliver hakket ned på hvis han ikke lige tager de rigtige valg...

Jeg er ved at få spat af det for det er begyndt at " gå ud " over Elias.
For min svogers børn er selvfølgelig også helt perfekte..
Jeg synes bare det er hårdt hele tiden at høre " jamen sådan gjorde N aldrig og C var bare så god til det "
Øh nå svigermor men nu er Elias jo hverken N eller C og min mand og jeg er på INGEN MÅDE som deres forældre! !!!!!

Jeg ved ikke om det er fordi de er de yngste eller fordi de er dem som har kernefamilien ( mor og far og 2 børn)


Jeg er skilsmissebarn og ene barn hos min mor og har så 2 meget mindre søskende hos min far ( som desværre er død, de bor hos min papmor og har meget kontakt med dem)
Mine søskende er 16 og 20 og har endnu ikke stiftet familie. Så jeg har aldrig oplevet det selv.

Hvad med jer har i det også sådan i jeres familie? ????

P.s Undskyld så langt og håber i forstår hvad jeg mener

Nej jeg tror ikke at mindre søskende er mere perfekte i (de fleste) forældres øjne. Jeg tror nærmere det er en helt almindelig følelse at den mindste altid har været den "mindste" og været den sidste til at være barn, at blive passet på - og så af de større søskende, og det er også den sidste som flyver fra reden.

Alle børn i en søskendeflok har hver sin plads og det er der jo for så vidt intet unaturligt i. Udover at alle børn er individer og opdrages forskelligt, men indenfor samme normer og værdier, så bliver man også automatisk " den mindste", " den følsomme" eller noget andet. Som regel elsker man som forældre alle sine børn lige meget, men vidt forskelligt fordi det er forskellige mennesker.

Jeg er storesøster og jeg ved godt at jeg har været "prøveklud" og min mor har flere gange fortalt mig at jeg har været "igennem" lidt mere end min bettesøs og ikke af nogen anden grund end at jeg er den førstfødte. Det betyder derimod ikke at hun elsker mig mindre, men det har bare været mit lod i livet at være ældst

Når det er sagt, så tror jeg bestemt at der findes forældre som favorisere et eller flere af deres børn og det burde selvfølgelig ikke ske, eller det burde i hvert fald ikke kunne mærkes af børnene. Det nemmeste i min verden er at lægge kortene på bordet og fortælle hvordan man har det. Så måske det er det i skal gøre.

/Fenja

 

Tauf skriver:

Ikke for at siger at der bliver gjort forskel i jeres familie, men er ret sikker på at min moster og min svoger ikke tænker på det

Kan godt være men tror nu ikke mine forældre gøre det. Men kan jo selvfølgelig ikke 100 procent svarer på det da jeg jo er den yngeste. Men min mor virker ikke sådan hun er meget der ikke skal gøres forskel på mig eller min bror.

MiichellaMalou skriver:

Kan godt være men tror nu ikke mine forældre gøre det. Men kan jo selvfølgelig ikke 100 procent svarer på det da jeg jo er den yngeste. Men min mor virker ikke sådan hun er meget der ikke skal gøres forskel på mig eller min bror.

Jeg tror det da bestemt heller ikke

Fenja09 skriver:

J

Nej jeg tror ikke at mindre søskende er mere perfekte i (de fleste) forældres øjne. Jeg tror nærmere det er en helt almindelig følelse at den mindste altid har været den "mindste" og været den sidste til at være barn, at blive passet på - og så af de større søskende, og det er også den sidste som flyver fra reden.

Alle børn i en søskendeflok har hver sin plads og det er der jo for så vidt intet unaturligt i. Udover at alle børn er individer og opdrages forskelligt, men indenfor samme normer og værdier, så bliver man også automatisk " den mindste", " den følsomme" eller noget andet. Som regel elsker man som forældre alle sine børn lige meget, men vidt forskelligt fordi det er forskellige mennesker.

Jeg er storesøster og jeg ved godt at jeg har været "prøveklud" og min mor har flere gange fortalt mig at jeg har været "igennem" lidt mere end min bettesøs og ikke af nogen anden grund end at jeg er den førstfødte. Det betyder derimod ikke at hun elsker mig mindre, men det har bare været mit lod i livet at være ældst

Når det er sagt, så tror jeg bestemt at der findes forældre som favorisere et eller flere af deres børn og det burde selvfølgelig ikke ske, eller det burde i hvert fald ikke kunne mærkes af børnene. Det nemmeste i min verden er at lægge kortene på bordet og fortælle hvordan man har det. Så måske det er det i skal gøre.

/Fenja

 

Jeg har prøvet at sige det faktisk begge steder... Men de høre det ikke.. Jeg tror ikke de ved hvad det er de gør.
De gør det heller ikke af en ond mening. Men det er nok som du siger at det er dem de sidst har passet på så det gør de stadig meget...

bøllen skriver:

Ved ikke om det er hårdt . Sviger har jeg ikke kontakt med . Min familie har jeg lært at leve med det ... Men jo det kan da til tider være temmelig anstrengende

I min familie er det også bare sådan og det er også accepteret. Men jeg har lidt svært ved at acceptere det i den anden familie for jeg føler det går ud over Elias. ..

Tauf skriver:

Godaften

Har et lille søskende spørgsmål? Er den yngste altid den mest perfekte i forældres øjne?
Ved godt det lyder som et mærkelig spørgsmål, men har oplevet det nogle gange. Ved min mor og hendes søskende, min yngste moster er så skøn og fantastisk og perfekt, hvis man spøg min mormor. Hende og hende familie kan aldrig gode noget forkert alt de gør så fantastisk siger mormor. Skulle hun komme til at lave en fejl har min mormor ALTID en god undskyldning for hende ( Jeg kan godt li min moster, men SÅ perfekte er de heller ikke)
Har først tænkt over det da jeg mødte min mand og hans familie. Hans lillebror er og den bedste verden hvis du spørg min svigermor.
Hun har også gode undskyldning for hvorfor han gør som han gør.
Hvor min mand altid bliver hakket ned på hvis han ikke lige tager de rigtige valg...

Jeg er ved at få spat af det for det er begyndt at " gå ud " over Elias.
For min svogers børn er selvfølgelig også helt perfekte..
Jeg synes bare det er hårdt hele tiden at høre " jamen sådan gjorde N aldrig og C var bare så god til det "
Øh nå svigermor men nu er Elias jo hverken N eller C og min mand og jeg er på INGEN MÅDE som deres forældre! !!!!!

Jeg ved ikke om det er fordi de er de yngste eller fordi de er dem som har kernefamilien ( mor og far og 2 børn)


Jeg er skilsmissebarn og ene barn hos min mor og har så 2 meget mindre søskende hos min far ( som desværre er død, de bor hos min papmor og har meget kontakt med dem)
Mine søskende er 16 og 20 og har endnu ikke stiftet familie. Så jeg har aldrig oplevet det selv.

Hvad med jer har i det også sådan i jeres familie? ????

P.s Undskyld så langt og håber i forstår hvad jeg mener

Nej, jeg tror bestemt ikke, du kan generalisere. 

Men der kan måske være en lille tendens til, at ældste barn (Læs:første barn) ofte opnår en helt speciel stjerne hos sine forældre. Noget med magien ved at blive forældre, - men det behøver bestemt ikke udløse forskelsbehandling.

Tror ofte at forskelsbehandling er mere en følelse end en handling.. Altså at det ofte handler mere om "den forbigåede"s eget selvværd og selvopfattelse end om forældrenes gøren og laden...

 

Det er vist meget individuelt og bestemt ikke en lovmæssighed. Forskelsbehandling af børn - også voksne børn - kan handle om forskellige behov, om køn, om alder, om den fælles historie, man har osv. osv. 

Jeg er yngst, og jeg kan se, at jeg lidt har givet mig selv rollen som den fjollede, lidt uansvarlige osv. - men den rolle har vores datter, som er ældst af tre, også taget på sig, og det handler nok mest om identitet og måske om køn. Min ældste stedsøster har altid været den meget ansvarlige og moderlige - men det handler nok mest om, at hendes mor svigtede hende og hendes søstre, så hun måtte være "mor". 

Som man opfører sig og udvikler sig, bliver man oftest også behandlet af andre, deriblandt ens forældre. Jeg er 42 år, mor til tre halvvoksne børn, og da jeg skulle på tur med mine elever forleden, spurgte min mor mig aftenen før, om jeg nu huskede fornuftige sko! 

Jeg har et særligt bånd til vores yngste, og jeg har helt klart svært ved at se, hvor stor han faktisk er - jeg holder også hånden over ham ofte og gør ham lidt hjælpeløs. Men han ER også distræt, glemsom og har svært ved at finde overblikket, så vi forstærker nok det billede af, hvordan han er, hos hinanden. Vores mellemste er "supermand", græder aldrig, kan klare alt - der kan jeg komme til at svigte, fordi jeg har så stærk en opfattelse af, at han klarer sig selv - men det gør han altså også som regel. 

Jeg tror altså, at der spiller tusind faktorer ind, og dine svigerforældre aner sikkert ikke, at de fremhæver din svoger - de vil nok endda mene, at han jo bare ER superdygtig. Måske er de imponerede over, at "den lille" klarer sig så fint, hvor de tager det som en selvfølge, at deres "store dreng" har styr på tingene, for det har han altid haft? 

At behandle alle retfærdigt er ikke at behandle alle ens. 

Tauf skriver:

Godaften

Har et lille søskende spørgsmål? Er den yngste altid den mest perfekte i forældres øjne?
Ved godt det lyder som et mærkelig spørgsmål, men har oplevet det nogle gange. Ved min mor og hendes søskende, min yngste moster er så skøn og fantastisk og perfekt, hvis man spøg min mormor. Hende og hende familie kan aldrig gode noget forkert alt de gør så fantastisk siger mormor. Skulle hun komme til at lave en fejl har min mormor ALTID en god undskyldning for hende ( Jeg kan godt li min moster, men SÅ perfekte er de heller ikke)
Har først tænkt over det da jeg mødte min mand og hans familie. Hans lillebror er og den bedste verden hvis du spørg min svigermor.
Hun har også gode undskyldning for hvorfor han gør som han gør.
Hvor min mand altid bliver hakket ned på hvis han ikke lige tager de rigtige valg...

Jeg er ved at få spat af det for det er begyndt at " gå ud " over Elias.
For min svogers børn er selvfølgelig også helt perfekte..
Jeg synes bare det er hårdt hele tiden at høre " jamen sådan gjorde N aldrig og C var bare så god til det "
Øh nå svigermor men nu er Elias jo hverken N eller C og min mand og jeg er på INGEN MÅDE som deres forældre! !!!!!

Jeg ved ikke om det er fordi de er de yngste eller fordi de er dem som har kernefamilien ( mor og far og 2 børn)


Jeg er skilsmissebarn og ene barn hos min mor og har så 2 meget mindre søskende hos min far ( som desværre er død, de bor hos min papmor og har meget kontakt med dem)
Mine søskende er 16 og 20 og har endnu ikke stiftet familie. Så jeg har aldrig oplevet det selv.

Hvad med jer har i det også sådan i jeres familie? ????

P.s Undskyld så langt og håber i forstår hvad jeg mener

Her er det den ældste
Min mands storesøster er perfekt! Jeg er tvilling så altså, hip som hap
Men min mor har det også med sine søskende, min mormor synes min moster er bedst, hun er lærer og min mor er systemudvikler, så tror ikke helt min mormor forstår hvad hun laver (hun går op i det med job nemlig)
Men min mormor er også gladere for min mosters børn..

Jeg er sgu efterhånden ligeglad.. Og min mand er stoppet med at prøve at leve op til forventninger, da han aldrig vil være "god nok" i forhold til sin søster

I min kærestes familie mærker jeg eller min kæreste ingen forskel. 

I min egen familie er det den ældste der behandles anderledes, dog fordi mine forældre mener at hun er sart og skrøbelige. Vi er tre søstre som ifølge mener forældre alle er perfekte men vi har forskellige personligheder og forskellig modstandskraft og behandles derefter