Min lillebror på 22 år fik 10.000 kr tilbage i skat. Han lavede en aftale med min mor og far, om at nu skulle han tage kørekort for de penge, da han ellers aldrig vil få råd til det.
Han er udeboende studerende, så han har ikke ret mange penge at gøre godt med, da han også har sin datter hver anden weekend.
Pga. hans økonomiske situation, får han nogle måneder lidt hjælp fra vores forældre, hvor vores mor f.eks. køber mad for ham.
Nu er sagen den, at han i weekenden spurgte mig, om jeg kunne låne ham 4000 kr, sådan at han kunne betale for hele kørekortet. Han havde altså kun betalt kørelæren 6500 kr. Resten havde han brugt på en scooter og lidt god mad til ham og hans datter.
Han vil ikke spørge vores forældre, da de jo i forvejen hjælper ham og også vores søster. Og de har i forvejen ikke meget at gøre godt med.
Jeg har 4000 kr stående på min opsparing, som er til bil rep, bryllup (når den tid kommer) osv.
Min bror vil så afdrage med 1000 kr i fire mdr (hvilket vil gøre han ikke har nogle penge til mad)
Jeg har ikke snakket med min kæreste om det, for jeg kender hans holdning. At nu må mine søskende simpelthen snart lære at klare sig selv, og tage ansvar for deres økonomi.
Men på den anden side vil jeg jo gerne hjælpe min bror.
En anden side af sagen er også, at det kun er min mor der har kørekort. Så når de skal besøge os og andre er det ALTID hende der kører. Hun snakker så meet om at hun glæder sig til min bror får det kørekort.
Hvad ville i gøre piger??
Undskyld det blev så langt.
Anmeld