katrine26 skriver:
hmm vil endelig lige høre om det er mig som er total urimlig eller jeg endelig har ret til at være sur på kæresten min. Nå sagen er den at jeg er i uge 35 og har de sidste uger sove rigtig dårligt og vågner mange gange om natten hvilket jo gør at jeg er vild træt dagen efter. I nat var ingen undtagelse sovet dårligt og træt idag. Nå men i dag har vi været til noget familie tam tam og da vi kommer hjem har jeg den vildeste hovedepine så jeg melder ud til kæresten at jeg bliver nød til at lægge mig op. Og spørg ham om han tager sig af den lille ( vi har en dreng på 2 1/2 år ). Som også er rigtig træt da han ikke har fået sin middagslur. Ja ja siger han det skal han nok. Nå jeg går så op og ikke særlig lang tid efter han jeg høre kæresten min snoke nede i sofaen, så jeg kalder derned og sige du sove skat, kan du ikke give den lille en rugbrødsmad ( skal lige siges at kl. Var næsten 18 og vi var blevet enig om at han senest skulle puttes kl. 19 da han var så træt ). Nå kæresten råber tilbage at han ik sover og at han nok skal give den lille noget mad. Ca 10 min senere kan jeg høre at han igen snorker og jeg vælger at gå derned og finder ham sovede på sofaen, med sønnen ved siden af og ingen mad. Jeg giver drengen mad og siger til kæresten i en lidt hård tone at vis han ikke kan holde sig vågen så må han rejse sig op af sofaen. ( han har sovet 10 timer i nat så han burde jo endelig ik være træt). Igen gå jeg op for at ligge mig, og jeg falder i søvn hvilket var en aftale med kæresten at jeg gjorde. Kl. 20.10 vågner jeg af vores søn står og råber til sin far så han kan vågne. Kæresten vågner og siger til sønnen nu skal du i seng hvilket han protesterer imod, han er vild overtræt den lille, men i stedet for at tage ham hvor han er, så bliver kæresten selv irriteret og siger det skal du og jeg er ligeglad hvad du siger det er mig som bestemmer osv. Hvilket jo gør at den lille bliver rigtig ked af det. De kommer oven på og den lille er ked og kæresten bliver ved med at diskutere med ham hvor jeg til det svar ( skal lige sige at jeg på dette tidspunkt er rigtig gal på kæresten) hold nu op med at blive ved med at diskutere med ham din klaptorsk og gå ind på drengens værelse for at trøste mens han bliver skiftet. Endelig stopper han med at græde og vi gå alle ind i soveværelset for at læse godnat historie, hvortil kæresten spørg hvorfor jeg er sur og om man ikke har lov til at fejle, hvortil jeg svare jo det har man vis man kommer til at gøre noget ubevist men ikke nå man vælger at ignorere at man gang på gang er blevet vækket og fået af vide du sover og at man benægtet det, nå man bliver vækket. Hvilket han er total uforstående over for. Da historien er færdig vælger jeg at gå nedeunder da jeg på dette tidspunkt er godt gal og endelig også lidt ked af det. Sønnen ligger stadigvæk oppe i vores seng og putter. Kan høre han har svært ved at falde til ro da han er overtræt, men hov hvem kan jeg høre snorker kæresten. Endelig kan jeg høre sønne falder i søvn. Så tilbage til mit spørgsmå er jeg urimlig over jeg bliver sur, eller har jeg endelig god grund til det. Håber i kan finde hovede og hale i min historie. Katrine26.
Nej ! du er på ingen måde urimelig, du gav din kæreste et ansvar , som han slet ikke kunne leve op til, jeg har selv været i den situation for 4- 5 år siden med min kæreste, men tro mig, der er kommer andre boller på suppen 
Nu er han meget hjælpsom , og hvis jeg siger jeg ligger mig, laver han maden, passer sønnen og hvad der nu ellers måtte være som skulle gøres 
det er enormt dejligt, for man skal virkelig kunne have tillid og kunne stole på sin kæreste / mand med hensyn til børn specielt
så nej du er ikke urimlig og du burde fortælle ham hvordan det skal være....
og jeg lagde mig så sent som igår på sofaen kl. 17:30 , pga en masse plukveer og hovedpine, er i uge 30+5 , og manden min stillede ikkke spørgsmål, han lavede bare mad osv for på det tidspunkt plejer jeg at være i fuld sving , så heldigvis har han '' lært '' at tage ansvar og tænke selv
Anmeld
