Er jeg urimlig?.

hmm vil endelig lige høre om det er mig som er total urimlig eller jeg endelig har ret til at være sur på kæresten min. Nå sagen er den at jeg er i uge 35 og har de sidste uger sove rigtig dårligt og vågner mange gange om natten hvilket jo gør at jeg er vild træt dagen efter. I nat var ingen undtagelse sovet dårligt og træt idag. Nå men i dag har vi været til noget familie tam tam og da vi kommer hjem har jeg den vildeste hovedepine så jeg melder ud til kæresten at jeg bliver nød til at lægge mig op. Og spørg ham om han tager sig af den lille ( vi har en dreng på 2 1/2 år ). Som også er rigtig træt da han ikke har fået sin middagslur. Ja ja siger han det skal han nok. Nå jeg går så op og ikke særlig lang tid efter han jeg høre kæresten min snoke nede i sofaen, så jeg kalder derned og sige du sove skat, kan du ikke give den lille en rugbrødsmad ( skal lige siges at kl. Var næsten 18 og vi var blevet enig om at han senest skulle puttes kl. 19 da han var så træt ). Nå kæresten råber tilbage at han ik sover og at han nok skal give den lille noget mad. Ca 10 min senere kan jeg høre at han igen snorker og jeg vælger at gå derned og finder ham sovede på sofaen, med sønnen ved siden af og ingen mad. Jeg giver drengen mad og siger til kæresten i en lidt hård tone at vis han ikke kan holde sig vågen så må han rejse sig op af sofaen. ( han har sovet 10 timer i nat så han burde jo endelig ik være træt). Igen gå jeg op for at ligge mig, og jeg falder i søvn hvilket var en aftale med kæresten at jeg gjorde. Kl. 20.10 vågner jeg af vores søn står og råber til sin far så han kan vågne. Kæresten vågner og siger til sønnen nu skal du i seng hvilket han protesterer imod, han er vild overtræt den lille, men i stedet for at tage ham hvor han er, så bliver kæresten selv irriteret og siger det skal du og jeg er ligeglad hvad du siger det er mig som bestemmer osv. Hvilket jo gør at den lille bliver rigtig ked af det. De kommer oven på og den lille er ked og kæresten bliver ved med at diskutere med ham hvor jeg til det svar ( skal lige sige at jeg på dette tidspunkt er rigtig gal på kæresten) hold nu op med at blive ved med at diskutere med ham din klaptorsk og gå ind på drengens værelse for at trøste mens han bliver skiftet. Endelig stopper han med at græde og vi gå alle ind i soveværelset for at læse godnat historie, hvortil kæresten spørg hvorfor jeg er sur og om man ikke har lov til at fejle, hvortil jeg svare jo det har man vis man kommer til at gøre noget ubevist men ikke nå man vælger at ignorere at man gang på gang er blevet vækket og fået af vide du sover og at man benægtet det, nå man bliver vækket. Hvilket han er total uforstående over for. Da historien er færdig vælger jeg at gå nedeunder da jeg på dette tidspunkt er godt gal og endelig også lidt ked af det. Sønnen ligger stadigvæk oppe i vores seng og putter. Kan høre han har svært ved at falde til ro da han er overtræt, men hov hvem kan jeg høre snorker kæresten. Endelig kan jeg høre sønne falder i søvn. Så tilbage til mit spørgsmå er jeg urimlig over jeg bliver sur, eller har jeg endelig god grund til det. Håber i kan finde hovede og hale i min historie. Katrine26. 

jeg var sku blevet rasende ! 

nu er vores ikke så gammel, men hold da op hvor ville jeg bare synes det hele var SÅ urimeligt ! tror jeg havde smidt kæresten ned på sofaen... 

Nea85 skriver:

Nej, jeg synes ikke, du er urimelig.
Nu er jeg ikke gravid, men jeg ved selv hvor håbløst irriterende det er, når man selv er træt, og den anden bare falder i søvn på sofaen

Dejligt at høre jeg ikke er helt forkert på den. Tak for svar.   Katrine26. 

baby012 skriver:

jeg var sku blevet rasende ! 

nu er vores ikke så gammel, men hold da op hvor ville jeg bare synes det hele var SÅ urimeligt ! tror jeg havde smidt kæresten ned på sofaen... 

Tak for svar.   Dejligt at høre jeg ikke er helt forkert på den. Katrine26. 

Uuuuh det lyder som min kæreste det der!!!! han har verdens dårligste vane for tiden, hvor han ligger sig på sofaen når vi alle er kommet hjem, og han er næsten ikk til at HIVE op igen! Gud hvor er det belastende når der lige er nogen praktiske ting der skal nåes, og vi ALLE er trætte efter en lang dag. 

Jeg bliver sgu også sur/mobset over det

katrine26 skriver:

hmm vil endelig lige høre om det er mig som er total urimlig eller jeg endelig har ret til at være sur på kæresten min. Nå sagen er den at jeg er i uge 35 og har de sidste uger sove rigtig dårligt og vågner mange gange om natten hvilket jo gør at jeg er vild træt dagen efter. I nat var ingen undtagelse sovet dårligt og træt idag. Nå men i dag har vi været til noget familie tam tam og da vi kommer hjem har jeg den vildeste hovedepine så jeg melder ud til kæresten at jeg bliver nød til at lægge mig op. Og spørg ham om han tager sig af den lille ( vi har en dreng på 2 1/2 år ). Som også er rigtig træt da han ikke har fået sin middagslur. Ja ja siger han det skal han nok. Nå jeg går så op og ikke særlig lang tid efter han jeg høre kæresten min snoke nede i sofaen, så jeg kalder derned og sige du sove skat, kan du ikke give den lille en rugbrødsmad ( skal lige siges at kl. Var næsten 18 og vi var blevet enig om at han senest skulle puttes kl. 19 da han var så træt ). Nå kæresten råber tilbage at han ik sover og at han nok skal give den lille noget mad. Ca 10 min senere kan jeg høre at han igen snorker og jeg vælger at gå derned og finder ham sovede på sofaen, med sønnen ved siden af og ingen mad. Jeg giver drengen mad og siger til kæresten i en lidt hård tone at vis han ikke kan holde sig vågen så må han rejse sig op af sofaen. ( han har sovet 10 timer i nat så han burde jo endelig ik være træt). Igen gå jeg op for at ligge mig, og jeg falder i søvn hvilket var en aftale med kæresten at jeg gjorde. Kl. 20.10 vågner jeg af vores søn står og råber til sin far så han kan vågne. Kæresten vågner og siger til sønnen nu skal du i seng hvilket han protesterer imod, han er vild overtræt den lille, men i stedet for at tage ham hvor han er, så bliver kæresten selv irriteret og siger det skal du og jeg er ligeglad hvad du siger det er mig som bestemmer osv. Hvilket jo gør at den lille bliver rigtig ked af det. De kommer oven på og den lille er ked og kæresten bliver ved med at diskutere med ham hvor jeg til det svar ( skal lige sige at jeg på dette tidspunkt er rigtig gal på kæresten) hold nu op med at blive ved med at diskutere med ham din klaptorsk og gå ind på drengens værelse for at trøste mens han bliver skiftet. Endelig stopper han med at græde og vi gå alle ind i soveværelset for at læse godnat historie, hvortil kæresten spørg hvorfor jeg er sur og om man ikke har lov til at fejle, hvortil jeg svare jo det har man vis man kommer til at gøre noget ubevist men ikke nå man vælger at ignorere at man gang på gang er blevet vækket og fået af vide du sover og at man benægtet det, nå man bliver vækket. Hvilket han er total uforstående over for. Da historien er færdig vælger jeg at gå nedeunder da jeg på dette tidspunkt er godt gal og endelig også lidt ked af det. Sønnen ligger stadigvæk oppe i vores seng og putter. Kan høre han har svært ved at falde til ro da han er overtræt, men hov hvem kan jeg høre snorker kæresten. Endelig kan jeg høre sønne falder i søvn. Så tilbage til mit spørgsmå er jeg urimlig over jeg bliver sur, eller har jeg endelig god grund til det. Håber i kan finde hovede og hale i min historie. Katrine26. 

Nej du er efter min mening på ingen måde urimelig - uanset gravid eller ej. Det er bare ikke ok og din kæreste kan på ingen måde tillade sig at tale så hårdt til en så lille dreng, bare fordi han har dårlig samvittighed og ikke magtede opgaven. Det skal sku ikke gå ud over din søn, så syntes godt nok det er på sin plads. Var blevet klart mere kort for hovedet end du i den situation. Stakkels dreng 

MortilElias2010 skriver:

Nej du er efter min mening på ingen måde urimelig - uanset gravid eller ej. Det er bare ikke ok og din kæreste kan på ingen måde tillade sig at tale så hårdt til en så lille dreng, bare fordi han har dårlig samvittighed og ikke magtede opgaven. Det skal sku ikke gå ud over din søn, så syntes godt nok det er på sin plads. Var blevet klart mere kort for hovedet end du i den situation. Stakkels dreng 

Dejligt at høre jeg ikke var helt urimlig. Nu blev jeg endelig ik sur over han sagde til ham at jo det skal du og jeg er ligeglad for det er mig som bestemmer, da jeg selv godt kan sige sådan til ham i en pæn tone vis han skaber sig nå han skal enten i seng noget andet blev mere sur over at han i situationen ikke lige kunne havde været lidt mere pædagogisk over for ham da han jo var vildt overtræt. Katrine26. 

katrine26 skriver:

hmm vil endelig lige høre om det er mig som er total urimlig eller jeg endelig har ret til at være sur på kæresten min. Nå sagen er den at jeg er i uge 35 og har de sidste uger sove rigtig dårligt og vågner mange gange om natten hvilket jo gør at jeg er vild træt dagen efter. I nat var ingen undtagelse sovet dårligt og træt idag. Nå men i dag har vi været til noget familie tam tam og da vi kommer hjem har jeg den vildeste hovedepine så jeg melder ud til kæresten at jeg bliver nød til at lægge mig op. Og spørg ham om han tager sig af den lille ( vi har en dreng på 2 1/2 år ). Som også er rigtig træt da han ikke har fået sin middagslur. Ja ja siger han det skal han nok. Nå jeg går så op og ikke særlig lang tid efter han jeg høre kæresten min snoke nede i sofaen, så jeg kalder derned og sige du sove skat, kan du ikke give den lille en rugbrødsmad ( skal lige siges at kl. Var næsten 18 og vi var blevet enig om at han senest skulle puttes kl. 19 da han var så træt ). Nå kæresten råber tilbage at han ik sover og at han nok skal give den lille noget mad. Ca 10 min senere kan jeg høre at han igen snorker og jeg vælger at gå derned og finder ham sovede på sofaen, med sønnen ved siden af og ingen mad. Jeg giver drengen mad og siger til kæresten i en lidt hård tone at vis han ikke kan holde sig vågen så må han rejse sig op af sofaen. ( han har sovet 10 timer i nat så han burde jo endelig ik være træt). Igen gå jeg op for at ligge mig, og jeg falder i søvn hvilket var en aftale med kæresten at jeg gjorde. Kl. 20.10 vågner jeg af vores søn står og råber til sin far så han kan vågne. Kæresten vågner og siger til sønnen nu skal du i seng hvilket han protesterer imod, han er vild overtræt den lille, men i stedet for at tage ham hvor han er, så bliver kæresten selv irriteret og siger det skal du og jeg er ligeglad hvad du siger det er mig som bestemmer osv. Hvilket jo gør at den lille bliver rigtig ked af det. De kommer oven på og den lille er ked og kæresten bliver ved med at diskutere med ham hvor jeg til det svar ( skal lige sige at jeg på dette tidspunkt er rigtig gal på kæresten) hold nu op med at blive ved med at diskutere med ham din klaptorsk og gå ind på drengens værelse for at trøste mens han bliver skiftet. Endelig stopper han med at græde og vi gå alle ind i soveværelset for at læse godnat historie, hvortil kæresten spørg hvorfor jeg er sur og om man ikke har lov til at fejle, hvortil jeg svare jo det har man vis man kommer til at gøre noget ubevist men ikke nå man vælger at ignorere at man gang på gang er blevet vækket og fået af vide du sover og at man benægtet det, nå man bliver vækket. Hvilket han er total uforstående over for. Da historien er færdig vælger jeg at gå nedeunder da jeg på dette tidspunkt er godt gal og endelig også lidt ked af det. Sønnen ligger stadigvæk oppe i vores seng og putter. Kan høre han har svært ved at falde til ro da han er overtræt, men hov hvem kan jeg høre snorker kæresten. Endelig kan jeg høre sønne falder i søvn. Så tilbage til mit spørgsmå er jeg urimlig over jeg bliver sur, eller har jeg endelig god grund til det. Håber i kan finde hovede og hale i min historie. Katrine26. 

Whaat?? det er slet ikke i orden! Hvad lavede din sakkels søn så i de timer hans far sov? Altså, det ville jeg være stiktosset over! Seriøst, det ville ikke gå hjemme ved os.