Kæft det er hårdt!!!!! (langt)

Anonym skriver:

Hej piger....

Har lige brug for at være anonym da jeg ikke vil kunne Googles da det er meget personligt det her indlæg...
Jeg skrev for et stykke tid siden er indlæg om at jeg var nervøs for min mor som slet ikke virkede som sig selv... Var MEGET tynd... Konfus... Gentager sig selv... Og kan ikke huske ord.... Og hun ville bare ikke til lægen....
Nå men for 14 dage siden havde min far og jeg en snak med hende og fortalte hende stille og rolig vores store bekymring for hende.. Og at vi virkelig gerne ville ha hende til lægen.... Hun lyttede med var ret sikker på hun stadig ikke ville til lægen og ganske rigtig! Der gik yderligere 14 dage inden hun fik ringet.. Hvilket min far måtte gøre fordi hun nu ikke engang kan sige sit cpr nummer
Hun fik en tid i fredags... Om torsdagen skulle min far så selv til lægen og havde så en snak med ham om min mor så han på forhånd vidste lidt hvad det drejede sig om. Han endte også med at sige det var RIGTIG godt vi havde fået en tid til hende...
Nå men fredag tog min far så med hende derned... Hun skulle så starte med at svare på en masse spørgsmål i nogle forskellige tests han udførte.. Og her gik det helt galt ! Hun oplyste min adresse istedet for sin egen... Hun sagde dage istedet for år... Hun kunne ikke oplyse vejnavne... Nå men tilsidst siger min mor så.. Ja så har jeg også de her to knuder som jeg ikke ved hvad er.... Og SÅ får lægen store øjne... Hun har så åbenbart ( det har kun min far set) to kæmpe knuder siddende omkring kravebenet og på halsen.... Og han beder hende så om at tage trøjen af.... Og så har hun yderligere 4 kæmpe knuder tværs over maven.... Det er lymfeknuder.... Og han siger intet men min far kan se på ham at han er meget chokket... Det samme er min far....
Resultatet blir så at hun skal til biopsi imorgen på sygehuset... Røntgen tirsdag og til lægen igen torsdag for at få svar på blodprøver...
En time senere ringer lægen til min far for at rette en aftale og de taler sammen og lægen siger at han godt forstår vi er bekymret for det er han faktisk også pg at han ikke sys det lover godt... Og spørgsmålet er ikke længere om det er alzheimers men om det er kræft eller rettere hvor meget kræft og om det har spredt sig til hjernen og det måske er grunden til hendes opførsel...
Så nu venter en hård tid med venten på svar og en prøvelse med at prøve at holde modet oppe.....
Fredag var min store datter heldigvis hos sin far... Så da jeg havde lagt den mindste iseng brød jeg fulstændig sammen!! Min mor betyder ALT for mig... Hun er min evige støtte, min fortrolige, min mor men også min veninde.... Hun har været der trofast gennem mine to brudte forhold, støttet mig i begge graviditeter og været med ved begge mor børns fødsler.... Jeg er fanme ikke parat til at miste min mor!!!!!
Åårh og min store datter er SÅ knyttet til min mor at jeg næsten frygter mere for hende hvis hun mister sin mormor end jeg frygter for mig selv.... Hun ved godt der er noget galt med mormor( hun fornemmer at hun har forandret sig meget og at hun mumler og gentager sig selv) men hun ved ikke hvordan og hvorledes det hænger sammen....

ØV sys den møg sygdom kommer for tæt på nu!!!!!

Undskyld det blev lidt langt... Måtte bare ud med det...

Årh hvor skrækkeligt!

og håber det aller bedste for din mor!

Kæmpe

Hej piger....

Har lige brug for at være anonym da jeg ikke vil kunne Googles da det er meget personligt det her indlæg...
Jeg skrev for et stykke tid siden er indlæg om at jeg var nervøs for min mor som slet ikke virkede som sig selv... Var MEGET tynd... Konfus... Gentager sig selv... Og kan ikke huske ord.... Og hun ville bare ikke til lægen....
Nå men for 14 dage siden havde min far og jeg en snak med hende og fortalte hende stille og rolig vores store bekymring for hende.. Og at vi virkelig gerne ville ha hende til lægen.... Hun lyttede med var ret sikker på hun stadig ikke ville til lægen og ganske rigtig! Der gik yderligere 14 dage inden hun fik ringet.. Hvilket min far måtte gøre fordi hun nu ikke engang kan sige sit cpr nummer
Hun fik en tid i fredags... Om torsdagen skulle min far så selv til lægen og havde så en snak med ham om min mor så han på forhånd vidste lidt hvad det drejede sig om. Han endte også med at sige det var RIGTIG godt vi havde fået en tid til hende...
Nå men fredag tog min far så med hende derned... Hun skulle så starte med at svare på en masse spørgsmål i nogle forskellige tests han udførte.. Og her gik det helt galt ! Hun oplyste min adresse istedet for sin egen... Hun sagde dage istedet for år... Hun kunne ikke oplyse vejnavne... Nå men tilsidst siger min mor så.. Ja så har jeg også de her to knuder som jeg ikke ved hvad er.... Og SÅ får lægen store øjne... Hun har så åbenbart ( det har kun min far set) to kæmpe knuder siddende omkring kravebenet og på halsen.... Og han beder hende så om at tage trøjen af.... Og så har hun yderligere 4 kæmpe knuder tværs over maven.... Det er lymfeknuder.... Og han siger intet men min far kan se på ham at han er meget chokket... Det samme er min far....
Resultatet blir så at hun skal til biopsi imorgen på sygehuset... Røntgen tirsdag og til lægen igen torsdag for at få svar på blodprøver...
En time senere ringer lægen til min far for at rette en aftale og de taler sammen og lægen siger at han godt forstår vi er bekymret for det er han faktisk også pg at han ikke sys det lover godt... Og spørgsmålet er ikke længere om det er alzheimers men om det er kræft eller rettere hvor meget kræft og om det har spredt sig til hjernen og det måske er grunden til hendes opførsel...
Så nu venter en hård tid med venten på svar og en prøvelse med at prøve at holde modet oppe.....
Fredag var min store datter heldigvis hos sin far... Så da jeg havde lagt den mindste iseng brød jeg fulstændig sammen!! Min mor betyder ALT for mig... Hun er min evige støtte, min fortrolige, min mor men også min veninde.... Hun har været der trofast gennem mine to brudte forhold, støttet mig i begge graviditeter og været med ved begge mor børns fødsler.... Jeg er fanme ikke parat til at miste min mor!!!!!
Åårh og min store datter er SÅ knyttet til min mor at jeg næsten frygter mere for hende hvis hun mister sin mormor end jeg frygter for mig selv.... Hun ved godt der er noget galt med mormor( hun fornemmer at hun har forandret sig meget og at hun mumler og gentager sig selv) men hun ved ikke hvordan og hvorledes det hænger sammen....

ØV sys den møg sygdom kommer for tæt på nu!!!!!

Undskyld det blev lidt langt... Måtte bare ud med det...

Åhh nej, godt i fik hende til lægen, ønsker jer alt mulig god bedring med hende, husk vi har et rigtig godt system og de er dygtige til at kurere knuder 

Monica

Anonym skriver:

Hej piger....

Har lige brug for at være anonym da jeg ikke vil kunne Googles da det er meget personligt det her indlæg...
Jeg skrev for et stykke tid siden er indlæg om at jeg var nervøs for min mor som slet ikke virkede som sig selv... Var MEGET tynd... Konfus... Gentager sig selv... Og kan ikke huske ord.... Og hun ville bare ikke til lægen....
Nå men for 14 dage siden havde min far og jeg en snak med hende og fortalte hende stille og rolig vores store bekymring for hende.. Og at vi virkelig gerne ville ha hende til lægen.... Hun lyttede med var ret sikker på hun stadig ikke ville til lægen og ganske rigtig! Der gik yderligere 14 dage inden hun fik ringet.. Hvilket min far måtte gøre fordi hun nu ikke engang kan sige sit cpr nummer
Hun fik en tid i fredags... Om torsdagen skulle min far så selv til lægen og havde så en snak med ham om min mor så han på forhånd vidste lidt hvad det drejede sig om. Han endte også med at sige det var RIGTIG godt vi havde fået en tid til hende...
Nå men fredag tog min far så med hende derned... Hun skulle så starte med at svare på en masse spørgsmål i nogle forskellige tests han udførte.. Og her gik det helt galt ! Hun oplyste min adresse istedet for sin egen... Hun sagde dage istedet for år... Hun kunne ikke oplyse vejnavne... Nå men tilsidst siger min mor så.. Ja så har jeg også de her to knuder som jeg ikke ved hvad er.... Og SÅ får lægen store øjne... Hun har så åbenbart ( det har kun min far set) to kæmpe knuder siddende omkring kravebenet og på halsen.... Og han beder hende så om at tage trøjen af.... Og så har hun yderligere 4 kæmpe knuder tværs over maven.... Det er lymfeknuder.... Og han siger intet men min far kan se på ham at han er meget chokket... Det samme er min far....
Resultatet blir så at hun skal til biopsi imorgen på sygehuset... Røntgen tirsdag og til lægen igen torsdag for at få svar på blodprøver...
En time senere ringer lægen til min far for at rette en aftale og de taler sammen og lægen siger at han godt forstår vi er bekymret for det er han faktisk også pg at han ikke sys det lover godt... Og spørgsmålet er ikke længere om det er alzheimers men om det er kræft eller rettere hvor meget kræft og om det har spredt sig til hjernen og det måske er grunden til hendes opførsel...
Så nu venter en hård tid med venten på svar og en prøvelse med at prøve at holde modet oppe.....
Fredag var min store datter heldigvis hos sin far... Så da jeg havde lagt den mindste iseng brød jeg fulstændig sammen!! Min mor betyder ALT for mig... Hun er min evige støtte, min fortrolige, min mor men også min veninde.... Hun har været der trofast gennem mine to brudte forhold, støttet mig i begge graviditeter og været med ved begge mor børns fødsler.... Jeg er fanme ikke parat til at miste min mor!!!!!
Åårh og min store datter er SÅ knyttet til min mor at jeg næsten frygter mere for hende hvis hun mister sin mormor end jeg frygter for mig selv.... Hun ved godt der er noget galt med mormor( hun fornemmer at hun har forandret sig meget og at hun mumler og gentager sig selv) men hun ved ikke hvordan og hvorledes det hænger sammen....

ØV sys den møg sygdom kommer for tæt på nu!!!!!

Undskyld det blev lidt langt... Måtte bare ud med det...

Jeg ville ikke forlade tråden uden at tilkendegive min dybeste sympati. Jeg er ked af at I skal igennem sådan noget.

KH Malene

Muhmi skriver:

Vil du gerne have at jeg skriver at alting nok skal blive godt? Jeg håber jo selvfølgelig både for din, din mors, din fars og din datters skyld at hun nok skal blive sund og rask igen.. Men det lyder desværre bare ikke sådan..

Du må endelig ikke misforstå og tro at jeg mente noget ondt med det jeg skrev, men nogle gange kan det være godt at det ikke kun er folk der siger at alting nok skal gå der skriver, så bliver chokket måske ikke ligeså stort...

Ååh, det er så snørklet at skulle begive sig ud i sådan noget her når der er så stærke følelser indblandet... Undskyld, glem alt hvad jeg skriver og jeg gør hvad jeg ellers plejer at gøre i sådan nogle situationer som denne...:

 

 

 

Nej nej slet ikke.... Du må ikke tro du skrev noget forkert for det gjorde du bestemt ikke jeg sys dit indlæg var et dejligt indslag...
Det jeg mente var bare at man nok automatisk i sådan en situation søger efter nogen som skriver at vi tager fejl og at det hele nok skal gå... Men alligevel er det ikke det man søger for man ved jo godt selv at det ikke passer men man klynger sig til hvert et lille håb alligevel.....
Aii det blev vidst også lidt rodet
Men NEJ du har intet skrevet forkert og desværre er jeg enig med dig... Det tyder ikke godt desværre...... Håber nok bare det ikke er SÅ slemt endnu.... At vi stadig har tid sammen

Krussedulle skriver:

Årh hvor skrækkeligt!

og håber det aller bedste for din mor!

Kæmpe

1000 tak

Monica P skriver:

Åhh nej, godt i fik hende til lægen, ønsker jer alt mulig god bedring med hende, husk vi har et rigtig godt system og de er dygtige til at kurere knuder 

Monica

Ja jeg håber der er lidt de bare kan gøre... Desværre vejer hun kun 39 kg så hun har intet at stå imod med ved feks en kemokur....
Men ja jeg sætter min lidt til at lægerne kan give hende lidt ekstra tid ihvertfald og at det IKKE sidder i hjernen men at det skyldes hendes ekstreme udmagring.....

Malene76 skriver:

Jeg ville ikke forlade tråden uden at tilkendegive min dybeste sympati. Jeg er ked af at I skal igennem sådan noget.

KH Malene

1000 tak skal du ha.... Det varmer meget

åh hvor har jeg dog ondt af dig