Kæft det er hårdt!!!!! (langt)

Anonym skriver:

Hej piger....

Har lige brug for at være anonym da jeg ikke vil kunne Googles da det er meget personligt det her indlæg...
Jeg skrev for et stykke tid siden er indlæg om at jeg var nervøs for min mor som slet ikke virkede som sig selv... Var MEGET tynd... Konfus... Gentager sig selv... Og kan ikke huske ord.... Og hun ville bare ikke til lægen....
Nå men for 14 dage siden havde min far og jeg en snak med hende og fortalte hende stille og rolig vores store bekymring for hende.. Og at vi virkelig gerne ville ha hende til lægen.... Hun lyttede med var ret sikker på hun stadig ikke ville til lægen og ganske rigtig! Der gik yderligere 14 dage inden hun fik ringet.. Hvilket min far måtte gøre fordi hun nu ikke engang kan sige sit cpr nummer
Hun fik en tid i fredags... Om torsdagen skulle min far så selv til lægen og havde så en snak med ham om min mor så han på forhånd vidste lidt hvad det drejede sig om. Han endte også med at sige det var RIGTIG godt vi havde fået en tid til hende...
Nå men fredag tog min far så med hende derned... Hun skulle så starte med at svare på en masse spørgsmål i nogle forskellige tests han udførte.. Og her gik det helt galt ! Hun oplyste min adresse istedet for sin egen... Hun sagde dage istedet for år... Hun kunne ikke oplyse vejnavne... Nå men tilsidst siger min mor så.. Ja så har jeg også de her to knuder som jeg ikke ved hvad er.... Og SÅ får lægen store øjne... Hun har så åbenbart ( det har kun min far set) to kæmpe knuder siddende omkring kravebenet og på halsen.... Og han beder hende så om at tage trøjen af.... Og så har hun yderligere 4 kæmpe knuder tværs over maven.... Det er lymfeknuder.... Og han siger intet men min far kan se på ham at han er meget chokket... Det samme er min far....
Resultatet blir så at hun skal til biopsi imorgen på sygehuset... Røntgen tirsdag og til lægen igen torsdag for at få svar på blodprøver...
En time senere ringer lægen til min far for at rette en aftale og de taler sammen og lægen siger at han godt forstår vi er bekymret for det er han faktisk også pg at han ikke sys det lover godt... Og spørgsmålet er ikke længere om det er alzheimers men om det er kræft eller rettere hvor meget kræft og om det har spredt sig til hjernen og det måske er grunden til hendes opførsel...
Så nu venter en hård tid med venten på svar og en prøvelse med at prøve at holde modet oppe.....
Fredag var min store datter heldigvis hos sin far... Så da jeg havde lagt den mindste iseng brød jeg fulstændig sammen!! Min mor betyder ALT for mig... Hun er min evige støtte, min fortrolige, min mor men også min veninde.... Hun har været der trofast gennem mine to brudte forhold, støttet mig i begge graviditeter og været med ved begge mor børns fødsler.... Jeg er fanme ikke parat til at miste min mor!!!!!
Åårh og min store datter er SÅ knyttet til min mor at jeg næsten frygter mere for hende hvis hun mister sin mormor end jeg frygter for mig selv.... Hun ved godt der er noget galt med mormor( hun fornemmer at hun har forandret sig meget og at hun mumler og gentager sig selv) men hun ved ikke hvordan og hvorledes det hænger sammen....

ØV sys den møg sygdom kommer for tæt på nu!!!!!

Undskyld det blev lidt langt... Måtte bare ud med det...

esioul skriver:

Nej nej nej! godt hun kom af sted.

Sender jer alle de bedst tanker og håber det hele nok skal gå.

knus

aarhusmor skriver:

Husker godt din tråd, og det var godt I fik hende til læge, så hun kan blive undersøgt og I ved hvad I har foran jer.

Men for pokker, og ja sådan er det også med mine forældre. Hvorfor skal det være såå svært at få dem afsted

Håber det bedste for din mor og i andre

B&J skriver:

 nej hvor er det skrækkeligt sidder og bliver helt i chok. hold da op, nej hvor er det GODT i fik hende af sted hold op hvor er det skræmmende... håber af hele mit hjerte at der kan gøre noget så din mor kan få det godt hvor gør det mig ondt at læse sender en masse krammer til dig og din familie

jydeinden skriver:

nu er det ikke for at skræmme dig.. men jeg havde en voksen veninde/bekendt som fik at vide at hun havde kræft og at det sad i hjernen.

Hun kunne ikke huske en dyt efter et halvt år, reagerede virkeligt som om at hun var dement, der gik et år fra hun fik diagnosen til hun ikke var her mere, og til sidst var det desværre det bedste for hende. for var tyndere end et skelet, og kunne ikke huske noget som helst.

men håber da virkeligt ikke for jer at det er det hun har

kram herfra

Anonym skriver:

Mange tak skal du ha....
Det håber jeg bestemt også... Bevarer håbet så længe som muligt

 ja nemlig

Lotus86 skriver:

Sådan en beretning kan da ikke andet end at skræmme, når man står i sådan en situation som ts gør.

hautecouture skriver:

Hvor skrækkeligt 

Alt det bedste og positive tanker til jer, herfra 

Muhmi skriver:

Hold nu op, din stakkel altså og ikke mindst din mor.. Puuuha.. Ja det lyder altså virkelig ikke særlig godt, så jeg vil ikke give dig nogle falske forhåbninger, selvom jeg gerne ville.... 

Nyd hende så meget du kan komme til nu, besøg hende, snak med hende og brug al den tid du har behov for at have sammen med hende...

Kæmpe stort knus og klem herfra! 

BigHope13 skriver:

Puha det lyder godt nok grimt. Godt i fik hende afsted
sikke en omgang. Kæmpe kram til dig og familien, jeg krydser alt hvad jeg kan på din mors vegne