Nogle dage synes jeg, at det trækker tænder ud...
Jeg har verdens nemmeste baby. Sød, glad og dejlig for det meste. Men nogle dage synes jeg bare ikke overskuddet rækker til at springe rundt og underholde hele dagen. I dag er min mand ikke hjemme og vi har ingen aftaler - og jeg er træt fordi baby stod op kl l... i morges.
De fleste dage har vi aftaler - evt bare en kop kaffe med en eller anden - og så synes jeg det er lettere. Der sker lidt, og jeg får snakket med nogle voksne mennesker.
Men sådan en dag som i dag, hænger det mig ud af halsen at amme, skifte ble, putte, lave grød, lege baby-underholder hele dagen.
Jeg kan sagtens finde på ting at lave med baby, jeg har for det meste overskuddet og springer rundt og synger osv som en vanvittig. Men nogle dage ville jeg bare gerne være fri. Gerne ligge på sofaen lige så længe jeg har lyst, uden at blive "forstyrret". Bare kunne rydde op og gøre rent "i fred". Uden at skulke underholde imens. Kunne spise, gå på toilettet eller tage en lur uden at skulle tage hensyn til babys behov først.
Nogle dage ELSKER jeg barsel og nogle dage - som i dag - synes jeg det trækker tænder ud. Og så får jeg dårlig samvittighed overfor min dejlige, nemme baby.
Kan I genkende det eller er det bare lutter lagkage hos jer...?
Anmeld