Anonym skriver:
Hejsa Piger..
Nu kan jeg godt bruge lidt hjælp.
Jeg bor sammen med min kæreste som jeg har gjordt de sidste 6 år. Vi har en dejlig datter sammen som snart er 7 mdr.
Men men men, nu er mine følelser ved at være godt brugte. Min kæreste hjælper overhovedet ikke til herhjemme. På de 6 år vi har været sammen, har han aldrig vasket tøj, han har ryddet op 1 gang, lavet mad 10 gange og ellers skal jeg næsten tvinge ham til at hjælpe.
HAn giver aldrig vores datter mad, og han vil ikke skifte hende hvis hun har lavet nr. 2. Jeg skal altid bede ham om at gøre ting sammen med hende..
Han arbejder om natten. fra kl 21.30-05.00, så jeg har hende alene om aftenen og natten, men han sover så til kl. 16. og kører kl 20. så det er jo ikke meget han ser hende, da han laver alt muligt andet når han er vågen..
Har sagt det 1000 gange til ham og det bliver også godt i 1 dag efter, men så glemmer han det igen..
Hvis det var jer, hvad ville I så gøre????
Jeg vælger lige at komme med et andet perspektiv mht. jeres datter. Er det muligt at han er en af de fædre som synes han har taget munden for fuld, altså at han ikke kan overskue det hele?
Mænd kan også få en efterreaktion efter de har fået barn. Faren til min datter var heller ikke særlig god til at hjælpe til og lege med hende indtil vi snakkede om det og jeg fandt ud af at det faktisk ikke helt bundede i at han ikke gad, men at han havde det svært med omvæltningen. Og at det var hårdt. Jeg valgte så at sige, at han hver dag skulle gøre noget med hende - det kunne være at give hende mad og skifte hende til nattøj eller lege med hende og putte. Som tiden gik blev det nemmere og nemmere for ham at overskue og vi aftalte for mange mange måneder siden, at vi hver dag skiftes til at putte.
Den ene dag skifter jeg vores datter til nattøj og så putter han og så gør vi det omvendt næste dag. Den der ikke putter sørger for at ordne køkkenet efter aftensmaden og sætte i maskinen, samt at rydde legetøj væk. Vi skiftes til at vaske tøj, men jeg ordner det meste af huset da jeg går hjemme. Dog slår han græs, vander blomster udendørs osv.
Så mit råd vil være at i skal snakke om tingene og få en struktureret hverdag - det lyder meget kontrolleret til at starte med, men til sidst tænker man ikke over det. Man gør det bare.
Du kan også foreslå at han skal lave mad to dage om ugen eller hvad i nu synes - og det kan være alt fra hjemmelavet pizza til boller i karry. Hvad han nu synes han "gider" at lave, men som hele familien kan lide. Start blidt ud, men sørg for at dele opgaver mellem jer.
Jeg tror også at det vil blive bedre mht. jeres datter som tiden går. Når hun begynder at kunne flere ting er hun knap så afhængig af dig. Og det er efter min mening ok at fortælle ham at du ønsker at han får et godt og tæt forhold til sit barn - og det starter tidligt, så han skal udnytte det nu.
Pøj pøj med det hele!
/Fenja 
