Hvad skal man gøre???

Hejsa Piger..

Nu kan jeg godt bruge lidt hjælp.

Jeg bor sammen med min kæreste som jeg har gjordt de sidste 6 år. Vi har en dejlig datter sammen som snart er 7 mdr.

Men men men, nu er mine følelser ved at være godt brugte. Min kæreste hjælper overhovedet ikke til herhjemme. På de 6 år vi har været sammen, har han aldrig vasket tøj, han har ryddet op 1 gang, lavet mad 10 gange og ellers skal jeg næsten tvinge ham til at hjælpe.

HAn giver aldrig vores datter mad, og han vil ikke skifte hende hvis hun har lavet nr. 2. Jeg skal altid bede ham om at gøre ting sammen med hende..

Han arbejder om natten. fra kl 21.30-05.00, så jeg har hende alene om aftenen og natten, men han sover så til kl. 16. og kører kl 20. så det er jo ikke meget han ser hende, da han laver alt muligt andet når han er vågen..

Har sagt det 1000 gange til ham og det bliver også godt i 1 dag efter, men så glemmer han det igen..

Hvis det var jer, hvad ville I så gøre????

Jeg havde det samme problem med min eks + en del andre ting.. Jeg kæmpede med det til bassen var lidt over 1 år hvor vi også havde prøvet parterapi.... Vi satte os ned og fortalte hvad vi manglede fra hinanden og lavede en aftale om hvad der skulle laves om.... Og hvis det ikk blev gjort så var det slut!...

Mettefpigen skriver:

Jeg havde det samme problem med min eks + en del andre ting.. Jeg kæmpede med det til bassen var lidt over 1 år hvor vi også havde prøvet parterapi.... Vi satte os ned og fortalte hvad vi manglede fra hinanden og lavede en aftale om hvad der skulle laves om.... Og hvis det ikk blev gjort så var det slut!...

Men hvad så når han ikke mener der er noget problem? Han ser jo ikke de samme fejl som jeg gør og han bliver ved med at sige at han elsker os, men mine følelser bliver bare mindre og mindre..

slet ikke andre???

Anonym skriver:

Hejsa Piger..

Nu kan jeg godt bruge lidt hjælp.

Jeg bor sammen med min kæreste som jeg har gjordt de sidste 6 år. Vi har en dejlig datter sammen som snart er 7 mdr.

Men men men, nu er mine følelser ved at være godt brugte. Min kæreste hjælper overhovedet ikke til herhjemme. På de 6 år vi har været sammen, har han aldrig vasket tøj, han har ryddet op 1 gang, lavet mad 10 gange og ellers skal jeg næsten tvinge ham til at hjælpe.

HAn giver aldrig vores datter mad, og han vil ikke skifte hende hvis hun har lavet nr. 2. Jeg skal altid bede ham om at gøre ting sammen med hende..

Han arbejder om natten. fra kl 21.30-05.00, så jeg har hende alene om aftenen og natten, men han sover så til kl. 16. og kører kl 20. så det er jo ikke meget han ser hende, da han laver alt muligt andet når han er vågen..

Har sagt det 1000 gange til ham og det bliver også godt i 1 dag efter, men så glemmer han det igen..

Hvis det var jer, hvad ville I så gøre????

Ærligt, lyder det en smule som om du godt var klar over "hvor skabet stod", eller... hvordan din mand/kæreste var, på det plan.

Personligt ville jeg ikke i 6 år finde mig i en mand som ikke gad at lave noget i hjemmet - med mindre det var fordi jeg gik hjemme og alligevel havde tiden.

Du har jo valgt ham, og det er jo ikke noget nyt i mine øre at han er "doven", hvis han ikke gider sætte en vask over, kan jeg ikke forstille mig at man gad skifte en ble.

Jeg synes du skal gøre op med dig selv om det i virkeligheden er dig der nu har fundet ud af, at du forventer mere af ham. Det er jo fair nok, folk ændre sig gennem hele livet. Men du må nok være mere "mor" overfor ham hvis du vil ha ham til at gøre nogle ting, som han jo er vant til han ikke skal.

Mænd er meget simple (de fleste i hvert fald - positivt ment), og hvis man vender dem til at de bare skal smække benene op i sofaen, fordi man ordner da det hele, jamen så gør de også det.

Herhjemme er det fordelt, jeg vasker tøj, han tager opvasken, han støvsuger og vasker gulv (pt. da jeg har bækkenløsning). og jeg støver så af.
Til gengæld så er vi gode til at sige: "ej hvor er det dejligt at du lige gad at....." også selvom det er sådan det har været fordelt i de år vi har været sammen.

Har ikke prøvet noget noget lignende, men vi har lavet forventnings afstemning her hjemme. I stedet for at blive irriterede på hinanden, sker stadig men sjældent, sætter vi os ned og snakker om hvad vi forventer/ har brug for af hinanden. Det har virkelig hjulpet.

F.eks. Da jeg gik hjemme på barsel og når manden kom hjem synes han at han lige skulle slappe af og jeg synes at han skulle tage den lille, så jeg kunne få 5 min og 2 arme for mig selv. Det fik vi snakket om og lavet en fordeling, hvor han tog den lille så jeg lige fik 5 min (starte på maden det er min afslapning ;-) og så tog jeg hende bagefter.

Jeg skriver ikke det her for at være streng.

Men hvis det har været sådan i 6år, hvad forventede du så der ville ske ved at få en baby?

Selvfølgelig bliver det hele meget svært for dig lige pludselig at klare alene oveni baby, men et eller andet sted så er det jo den mand du har valgt at få barn med.

Så må i langsomt arbejde på det. Men jeg tror ikke du kan forvente at han vender 360 grader på en uge. Det tager tid ligesom det tog tid at bygge det forhold i har nu op.

Så jeg ville nok starte med at uddelegere pligterne. Så der er nogen ting du står for og omvendt.

 

Flodkilling skriver:

Ærligt, lyder det en smule som om du godt var klar over "hvor skabet stod", eller... hvordan din mand/kæreste var, på det plan.

Personligt ville jeg ikke i 6 år finde mig i en mand som ikke gad at lave noget i hjemmet - med mindre det var fordi jeg gik hjemme og alligevel havde tiden.

Du har jo valgt ham, og det er jo ikke noget nyt i mine øre at han er "doven", hvis han ikke gider sætte en vask over, kan jeg ikke forstille mig at man gad skifte en ble.

Jeg synes du skal gøre op med dig selv om det i virkeligheden er dig der nu har fundet ud af, at du forventer mere af ham. Det er jo fair nok, folk ændre sig gennem hele livet. Men du må nok være mere "mor" overfor ham hvis du vil ha ham til at gøre nogle ting, som han jo er vant til han ikke skal.

Mænd er meget simple (de fleste i hvert fald - positivt ment), og hvis man vender dem til at de bare skal smække benene op i sofaen, fordi man ordner da det hele, jamen så gør de også det.

Herhjemme er det fordelt, jeg vasker tøj, han tager opvasken, han støvsuger og vasker gulv (pt. da jeg har bækkenløsning). og jeg støver så af.
Til gengæld så er vi gode til at sige: "ej hvor er det dejligt at du lige gad at....." også selvom det er sådan det har været fordelt i de år vi har været sammen.

Kan sagtens følge dig i det du skriver.. Jeg burde havde indset det for længe siden.. Men synes bare jeg har prøvet så meget og han er jo dejlig når han så gør det..

Det kan også bare være at jeg er et ynkeligt skvat der ikke kan finde ud af at gøre det forbi fordi jeg er bange for at såre folk..

Men jeg synes jo bare at hvis man elsker en person, så burde man hjælpe..

(august) skriver:

Har ikke prøvet noget noget lignende, men vi har lavet forventnings afstemning her hjemme. I stedet for at blive irriterede på hinanden, sker stadig men sjældent, sætter vi os ned og snakker om hvad vi forventer/ har brug for af hinanden. Det har virkelig hjulpet.

F.eks. Da jeg gik hjemme på barsel og når manden kom hjem synes han at han lige skulle slappe af og jeg synes at han skulle tage den lille, så jeg kunne få 5 min og 2 arme for mig selv. Det fik vi snakket om og lavet en fordeling, hvor han tog den lille så jeg lige fik 5 min (starte på maden det er min afslapning ;-) og så tog jeg hende bagefter.

Jeg har prøvet at sætte mig ned og så prøve at fordele det og at han skulle have en maddag om ugen, og det holder måske den første uge og måske to uger, men så sker det ikke igen.. Så aner ikke hvad jeg skal gøre..

mor:) skriver:

Jeg skriver ikke det her for at være streng.

Men hvis det har været sådan i 6år, hvad forventede du så der ville ske ved at få en baby?

Selvfølgelig bliver det hele meget svært for dig lige pludselig at klare alene oveni baby, men et eller andet sted så er det jo den mand du har valgt at få barn med.

Så må i langsomt arbejde på det. Men jeg tror ikke du kan forvente at han vender 360 grader på en uge. Det tager tid ligesom det tog tid at bygge det forhold i har nu op.

Så jeg ville nok starte med at uddelegere pligterne. Så der er nogen ting du står for og omvendt.

 

Hvor har I bare ret alle sammen.. Jeg havde nok bare en forstilling om at vi skulle være fælles om pligterne når den bette kom.. Det havde vi også aftalt.. Vi havde aftalt at han skulle bade og putte hende, men det sker ikke, andet end hvis jeg beder ham om det..

Må jo prøve at sætte mig ned med ham en sidste gang og så forklare at det er sidste chance..