Hvad skal man gøre???

1 du er selv uden om det fra dag 1 har du givet ham lov til du er mor og han er barn i hjemme, du gør alle tingene stedet for at lade noget ligge til ham.

2 hvis du vil give ham en chance så få ham til at lave noget hvis han ikke gør det så SMUT og ikke bare true med det fordi så gør han det igen.

3 hvis du bare ikke gider mere jamen så syntes jeg du skal slutte forholdet, du beviser hverdag du sagtens kan klare dig selv

Anonym skriver:

Hvor har I bare ret alle sammen.. Jeg havde nok bare en forstilling om at vi skulle være fælles om pligterne når den bette kom.. Det havde vi også aftalt.. Vi havde aftalt at han skulle bade og putte hende, men det sker ikke, andet end hvis jeg beder ham om det..

Må jo prøve at sætte mig ned med ham en sidste gang og så forklare at det er sidste chance..

Men så skal du måske blive ved med at bede ham om tingene (altså dem i får aftalt skal være hans områder), selvom det er frustrerende, men gør det indtil det falder ham naturligt at gøre disse ting.

B&J skriver:

1 du er selv uden om det fra dag 1 har du givet ham lov til du er mor og han er barn i hjemme, du gør alle tingene stedet for at lade noget ligge til ham.

2 hvis du vil give ham en chance så få ham til at lave noget hvis han ikke gør det så SMUT og ikke bare true med det fordi så gør han det igen.

3 hvis du bare ikke gider mere jamen så syntes jeg du skal slutte forholdet, du beviser hverdag du sagtens kan klare dig selv

Må indrømme at jeg har det meget stramt med at man råder nogen til at smutte på  sådant et grundlag. Ts kan da ikke forvente at det lige pludselig falder manden naturligt at hjælpe til. Det tager jo tid. Så en chance og smut lyder lidt for vildt i mine ører.

Ts har valgt at få barn sammen med denne mand, som jo hele tiden har haft det her adfærd. Så skylder man da barnet noget, især når det ikke er fordi man ikke elsker hinanden. 

 

Hvad skal man fortælle sit barn når det bliver større: Far hjalp ikke nok til derhjemme. Kun når mor bad ham om det og det synes mor var hårdt. 

mor:) skriver:

Må indrømme at jeg har det meget stramt med at man råder nogen til at smutte på  sådant et grundlag. Ts kan da ikke forvente at det lige pludselig falder manden naturligt at hjælpe til. Det tager jo tid. Så en chance og smut lyder lidt for vildt i mine ører.

Ts har valgt at få barn sammen med denne mand, som jo hele tiden har haft det her adfærd. Så skylder man da barnet noget, især når det ikke er fordi man ikke elsker hinanden. 

 

Hvad skal man fortælle sit barn når det bliver større: Far hjalp ikke nok til derhjemme. Kun når mor bad ham om det og det synes mor var hårdt. 

jeg skrev jo heller ikke kun den ene valgmulighed, skrev jo også hun kunne kæmpe ikke?

men den sidste var jo også mere hvis hun havde opgivet det hele og hun ikke følte der var mere at gøre..

jeg har selv kæmpet i mit forhold og er super glad for vi kæmpede sammen fordi nu har vi da været sammen i 5år og håber da på min 30-40år mere

Anonym skriver:

ggj

Men hvad så når han ikke mener der er noget problem? Han ser jo ikke de samme fejl som jeg gør og han bliver ved med at sige at han elsker os, men mine følelser bliver bare mindre og mindre..

Det gjorde min heller ikk indtil vi satte os og snakkede om det...

B&J skriver:

jeg skrev jo heller ikke kun den ene valgmulighed, skrev jo også hun kunne kæmpe ikke?

men den sidste var jo også mere hvis hun havde opgivet det hele og hun ikke følte der var mere at gøre..

jeg har selv kæmpet i mit forhold og er super glad for vi kæmpede sammen fordi nu har vi da været sammen i 5år og håber da på min 30-40år mere

Okay. Kan ikke lige læse mig til at du har skrevet at hun jan kæmpe. Læser det som at hun kan give ham en chance og hvis han ikke lever op til forventningerne skal hun smutte. Det syntes jeg bare var lidt forhastet. 

Anonym skriver:

Kan sagtens følge dig i det du skriver.. Jeg burde havde indset det for længe siden.. Men synes bare jeg har prøvet så meget og han er jo dejlig når han så gør det..

Det kan også bare være at jeg er et ynkeligt skvat der ikke kan finde ud af at gøre det forbi fordi jeg er bange for at såre folk..

Men jeg synes jo bare at hvis man elsker en person, så burde man hjælpe..

ej du er da ikke et ynkeligt skvat, fordi du ikke vil gøre det forbi..
Man skal altså ikke begynde at gøre det forbi af sådan små ting, i følge mig.
Du skal da kæmpe for det, ens følelser kan ikke være oppe i de lyserøde skyer hele tiden!

Anonym skriver:

Hejsa Piger..

Nu kan jeg godt bruge lidt hjælp.

Jeg bor sammen med min kæreste som jeg har gjordt de sidste 6 år. Vi har en dejlig datter sammen som snart er 7 mdr.

Men men men, nu er mine følelser ved at være godt brugte. Min kæreste hjælper overhovedet ikke til herhjemme. På de 6 år vi har været sammen, har han aldrig vasket tøj, han har ryddet op 1 gang, lavet mad 10 gange og ellers skal jeg næsten tvinge ham til at hjælpe.

HAn giver aldrig vores datter mad, og han vil ikke skifte hende hvis hun har lavet nr. 2. Jeg skal altid bede ham om at gøre ting sammen med hende..

Han arbejder om natten. fra kl 21.30-05.00, så jeg har hende alene om aftenen og natten, men han sover så til kl. 16. og kører kl 20. så det er jo ikke meget han ser hende, da han laver alt muligt andet når han er vågen..

Har sagt det 1000 gange til ham og det bliver også godt i 1 dag efter, men så glemmer han det igen..

Hvis det var jer, hvad ville I så gøre????

syntes din mand er noget doven

min kæreste arbejder også nat og hans plan ser sådan her ud

han køre på job 16:30 er hjemme kl 07:00 næste morgen, sover til kl 14, står op og får lige sundet sig selv og får mad , henter børn i DP og børnehave kl 15, og så hygger han med dem til kl 16:15 hvor jeg kommer hjem fra arbejde, og så køre han igen kl 16:30

hmfh jeg syntes din mand er doven og burde få fingeren ud og skrue ned for søvnen, for han sover vitterlig længe syntes jeg .. og han burde godt kunne få røven op senest kl 12

den var i hvert fald ik gået her

så ind med en spand vand og bank i bordet og sig nu strammer du dig an, ellers kan man ligeså godt bo alene ..
mon så ik han åbner de små øjne og ser hvad han går glip af
hvis ik så er han da ik for klog

Anonym skriver:

Men hvad så når han ikke mener der er noget problem? Han ser jo ikke de samme fejl som jeg gør og han bliver ved med at sige at han elsker os, men mine følelser bliver bare mindre og mindre..

Vi har også haft den der snak jævnligt og min kæreste synes heller ikk der er et problem, men jeg fik ham til at forstå det ved at sige " det er klart du ikke har et problem, for jeg ordner alt. Men når jeg nu har et problem med det, så kunne du jo hjælpe mig med at komme af med mit problem, så jeg også kan være glad og tilfreds" 

I laver et skema, hvor alle pligter og opgaver og så lad ham selv bestemme hvad han gerne vil vælge.

Husk det er alt fra at vaske tøj, lægge sammen til at købe ind og ordne toiletter.

Det han ikke ordner, det ordner du ikke. jeg ved det er svært, men lad det være.

Skal han rydde op men ikke gør det så lader du rodet være Stop med at vaske hans tøj, så han til sidste selv er tvunget til at gøre noget hvis han vil have rent tøj på.

Har han mad dag men ikke gjort noget ved det, så må du jo spørge ham " har du planlagt pizza i dag?"

Lad være med at overtage hans opgaver. Ændrer det ikke ved tingene, ja så er der nok ikke noget der vil. Det kostede også mit første ægteskab, da jeg endte med at have nul følelser overfor ham..jeg var jo mere mor end kone.