Træt af min søn... :-(

Jeg har en søn på 8 mdr. som jeg elsker utrolig højt!!!  Han er bare så nem, glad og smilende hele tiden.
Jeg kunne virkelig ikke ønske mig nogen anden søn end ham!

Men nu har jeg gået hjemme med ham siden han blev født, og  jeg føler nogle gange, at jeg ikke gider ham. Jeg vil hellere lave noget for mig selv, uden afbrydelser.
Jeg har også tit svært ved at finde lysten til at lege med ham - det er som om, at jeg ikke helt ved, hvordan jeg skal beskæftige ham... 

På en eller anden måde, glæder jeg mig til at han skal i dagpleje her d. 1. juli. Både fordi der så vil ske noget spændende for ham, og fordi at jeg så kan få tid til mig selv.

Jeg er virkelig ked af, at jeg har det sådan! Jeg har dårlig samvittighed, og føler mig som en dårlig mor.  
Jeg vil jo helst have lyst til kun at bruge tid sammen med ham, nu hvor jeg har muligheden...

Men er det normalt at have det sådan?
Hvordan har i andre haft det, når I har gået hjemme med jeres børn i så lang tid?

Jeg havde troet, at jeg ville elske at gå hjemme sammen med ham... Det gør jeg egentlig også, men ikke så meget som jeg havde forstillet mig 

Håber i vil dele jeres erfaringer med mig. 

Hilsen en lidt trist mor. 

Jeg tror det er meget normalt at have det sådan  

Jeg elsker min søn - jeg elsker at lege med ham, han gider bare ikke lege med mig ret længe og jeg elsker at bruge tid sammen med ham. 

Men dermed også sagt, jeg GLÆDER mig til at starte uddannelse igen her til September. Nu har jeg gået hjemme siden Maj sidste år pga. sygemelding. Så jeg er ved at blive lidt kuldret af at gå hjemme  

Men det gør os ikke til dårlige mødre, at vi har brug for lidt tid for os selv en gang imellem. Jeg frygter at han skal passes af andre her fra d. 16., men jeg glæder mig da også til at få lidt tid til mig selv, udover når han sover. 

Ro på  Det er ikke alle der bare elsker at gå hjemme med deres børn. Jeg tror jeg havde det lidt ligesom dig, begge gange på barsel. Otte mdr er absolut nok for mig, bare at være mor. Det er mere mig at være mor, passe job, dyrke motion, være social med og uden børn. Jeg elsker mine børn højere end noget andet i denne verden, men de er ikke hele mit liv. Jeg er så meget andet end mor. Og det er der ikke noget galt med. 

Anonym skriver:

Jeg har en søn på 8 mdr. som jeg elsker utrolig højt!!!  Han er bare så nem, glad og smilende hele tiden.
Jeg kunne virkelig ikke ønske mig nogen anden søn end ham!

Men nu har jeg gået hjemme med ham siden han blev født, og  jeg føler nogle gange, at jeg ikke gider ham. Jeg vil hellere lave noget for mig selv, uden afbrydelser.
Jeg har også tit svært ved at finde lysten til at lege med ham - det er som om, at jeg ikke helt ved, hvordan jeg skal beskæftige ham... 

På en eller anden måde, glæder jeg mig til at han skal i dagpleje her d. 1. juli. Både fordi der så vil ske noget spændende for ham, og fordi at jeg så kan få tid til mig selv.

Jeg er virkelig ked af, at jeg har det sådan! Jeg har dårlig samvittighed, og føler mig som en dårlig mor.  
Jeg vil jo helst have lyst til kun at bruge tid sammen med ham, nu hvor jeg har muligheden...

Men er det normalt at have det sådan?
Hvordan har i andre haft det, når I har gået hjemme med jeres børn i så lang tid?

Jeg havde troet, at jeg ville elske at gå hjemme sammen med ham... Det gør jeg egentlig også, men ikke så meget som jeg havde forstillet mig 

 

Håber i vil dele jeres erfaringer med mig. 

Hilsen en lidt trist mor. 

Anonym skriver:

Jeg har en søn på 8 mdr. som jeg elsker utrolig højt!!!  Han er bare så nem, glad og smilende hele tiden.
Jeg kunne virkelig ikke ønske mig nogen anden søn end ham!

Men nu har jeg gået hjemme med ham siden han blev født, og  jeg føler nogle gange, at jeg ikke gider ham. Jeg vil hellere lave noget for mig selv, uden afbrydelser.
Jeg har også tit svært ved at finde lysten til at lege med ham - det er som om, at jeg ikke helt ved, hvordan jeg skal beskæftige ham... 

På en eller anden måde, glæder jeg mig til at han skal i dagpleje her d. 1. juli. Både fordi der så vil ske noget spændende for ham, og fordi at jeg så kan få tid til mig selv.

Jeg er virkelig ked af, at jeg har det sådan! Jeg har dårlig samvittighed, og føler mig som en dårlig mor.  
Jeg vil jo helst have lyst til kun at bruge tid sammen med ham, nu hvor jeg har muligheden...

Men er det normalt at have det sådan?
Hvordan har i andre haft det, når I har gået hjemme med jeres børn i så lang tid?

Jeg havde troet, at jeg ville elske at gå hjemme sammen med ham... Det gør jeg egentlig også, men ikke så meget som jeg havde forstillet mig 

 

Håber i vil dele jeres erfaringer med mig. 

Hilsen en lidt trist mor. 

Jeg tror det er helt normalt at have det sådan, og det skal du slet ikke have dårlig samvittighed over, og du er overhovedet ikke en dårlig mor. Du skriver du elsker din søn utrolig højt, men har brug for lidt til alene, og det tror jeg ikke du er ene om. Det er jo længe du har gået hjemme med ham nu. 

Prøv at nyd den sidste tid så godt du kan inden han skal starte i dagpleje, og så er der jo ikke så længe til d. 1/7

Stort  til dig. 

Jeg er " fuldblodsmor" og har gået hjemme med vores tre børn indtil de startede i børnehaven i en alder af 3 1/2 år, men jeg husker også tilbage på tiden fra 7-15 mdr som dræbende kedelig. Der gad jeg heller ikke rigtig mine børn. De er så store at de kan 'lege', men alligevel så små at de ikke kan noget. Man kan ikke snakke med dem, eller lave egentlige lege. Jeg synes det er meget sjovenåedes de er større og man kan noget sammen med dem. Når de er helt små er de jo nemme nok at have med til alverdens mor ting, men lige præcis den alder din søn har nu, synes jeg var rigtig besværlig! Jeg ved ikke om det er normalt at have det sådan,men jeg kan sagtens genkende det du fortæller.

Jeg starter på arbejde igen imorgen efter 6 måneder hjemme hos skattepigen. Jeg har nydt hvert øjeblik sammen med hende og jeg kunne sagtens blive hjemmegående husmor. Alle de smil og grin vi får sammen, mad ud over det hele, lortebleerne, hun holder os vågen om natten, at hun vågner hele tiden lige nu fordi der sker så meget i hendes lille liv og udvikling, når hun ser sin far og glemmer alt omkring sig, de små arme om min hals og hun nusser mors hår. Jeg nyder da også når jeg får en hel time til mig selv på badeværelset, men min alenetid skal nok komme igen og ellers har jeg haft den i 41 år, det er helt fint med mig. Jeg havde aldrig troet at jeg skulle være mor og jeg er fuldstændig opslugt af det, kald mig bare frelst, jeg har bare nået de cafébesøg jeg skal. 

LilleChelle skriver:

Jeg tror det er meget normalt at have det sådan  

Jeg elsker min søn - jeg elsker at lege med ham, han gider bare ikke lege med mig ret længe og jeg elsker at bruge tid sammen med ham. 

Men dermed også sagt, jeg GLÆDER mig til at starte uddannelse igen her til September. Nu har jeg gået hjemme siden Maj sidste år pga. sygemelding. Så jeg er ved at blive lidt kuldret af at gå hjemme  

Men det gør os ikke til dårlige mødre, at vi har brug for lidt tid for os selv en gang imellem. Jeg frygter at han skal passes af andre her fra d. 16., men jeg glæder mig da også til at få lidt tid til mig selv, udover når han sover. 

Tak for dit svar! Det er dejligt at høre, at der er andre der også har det som mig 

Lise skriver:

Ro på  Det er ikke alle der bare elsker at gå hjemme med deres børn. Jeg tror jeg havde det lidt ligesom dig, begge gange på barsel. Otte mdr er absolut nok for mig, bare at være mor. Det er mere mig at være mor, passe job, dyrke motion, være social med og uden børn. Jeg elsker mine børn højere end noget andet i denne verden, men de er ikke hele mit liv. Jeg er så meget andet end mor. Og det er der ikke noget galt med. 

Tak for dit svar!

Jeg tror jeg har det lige som dig. Jeg er også meget andet end bare mor. Det vidste jeg bare ikke... 
Jeg var nemlig sikker på, at jeg ville elske at gå hjemme med min søn, men jeg er åbenbart blevet klogere på mig selv 

malle23 skriver:

Jeg tror det er helt normalt at have det sådan, og det skal du slet ikke have dårlig samvittighed over, og du er overhovedet ikke en dårlig mor. Du skriver du elsker din søn utrolig højt, men har brug for lidt til alene, og det tror jeg ikke du er ene om. Det er jo længe du har gået hjemme med ham nu. 

Prøv at nyd den sidste tid så godt du kan inden han skal starte i dagpleje, og så er der jo ikke så længe til d. 1/7

 

Stort  til dig. 

Tak! Ja, jeg har gået hjemme længe, endda siden juni sidste år. Så ja, jeg trænger nok til at komme i gang igen!
Men jeg vil selvfølgelig helt klart prøve at nyde de sidste uger inden han starter i DP.