Har brug for godt råd NU!!!!Please hjælp piger

Hej du

Jeg arbejder i en vuggestue, og har flere fange oplevet små poder skrige fra de kom til de blev hentet, og kan fortælle, at nogen af dem først stoppede med at græde efter 3 mdr  Og ja, det er hårdt, men det skal gøres, og nu er de bare de nemmeste og dejligste børn man kunne tænke sig!!! Dem jeg har haft med at gøre var der også kun nogle timer, og sov heller næsten ikke....

Så lad ham komme der de dage han kan, altså hvor han ikke er syg eller der er ferie el.lign., og så afvent situationen... Nogle børn er så viljefaste, at der kan gå rigtig længe inden de overgiver sig - og i de situationer jeg skriver om her, der vendte det fra den ene dag til den anden - sådan lidt som om, at de bare havde besluttet sig for, at nu gik de i vuggestue.... men med rigtig meget modstand i starten... den sidste vi kørte ind var 2 måneder om at gi' sig  Det er svært, både for forældre og dp/pædagog.....

Held og lykke med ham!

Åååh jeg ved godt at sådan kan det være som du skriver :

"Jeg arbejder i en vuggestue, og har flere fange oplevet små poder skrige fra de kom til de blev hentet, og kan fortælle, at nogen af dem først stoppede med at græde efter 3 mdr  Og ja, det er hårdt, men det skal gøres, og nu er de bare de nemmeste og dejligste børn man kunne tænke sig!!!"

Men men det kan eller vil jeg simplthen ikke byde ham! og nu ved jeg godt at nogle vil tænke "jamen du kan jo ikke gå hjemme med ham for evigt og han skal jo lære det osv osv" men det forstår mit knuste hjerte ikke når jg vender mig og går fra en lille ulykkelig dreng! Jeg har talt med min mand og med min bedste veninde (der har 2 børn der har gået i vuggestue) og vi er blevet enige om at jeg tager ham med på besøg i en vuggestue for at se om det kunne være noget. I værste fald finder vi en privat Dp der kan  passe ham i vores hjem!

TUSIND tak til alle der kom med gode råd...det er SÅ fantastisk at man kan række ud efter hjælp herinde og så få så mange svar!!til jer alle!

Jeg tror det er vigtigt at når i ar besluttet at han skulle starte dp så skal det være sådan dagen ser ud, ihvertfælle indtil han er faldet godt til.  Altså at i hver dag går i dp kommer og  Hente på ca samme tid så han lære at sådan ser hverdagen ud. Forudsigelighed er så vigtig for børn. 

Det har jeg lært ved mine 2 som begge har og går i dp. 

Jeg har en del fridage i mit job  ihvertfælle 1 om ugen udover når jeg også har fri I Weekenden. 

men indtil de har være trygge ved at skulle afsted og det er som udgangs punkt også sådan hverdagen ser ud idag, så kommer de afsted. nu har min datter gået i dp i et år  så i ny og næ taget vi også fridage  sammen, og storebror også men har efterghånden en aldre hvor han heller vil afted og lege end være hjemme ved mor.

håber det lykkes for jer at få ham kørt ordenligt ind.ø

Sørens skriver:

Har prøvet at foreslå det, men Dp siger bare at hun tror det ikke er godt for ham at jeg bliver.

Skift dagpleje og vent til efter sommerferien med indkøring. Der er bare nogle voksne, som vores børn vælger fra/ikke kan lide. Det er nok, hvad man også kalder dårlig kemi. Jeg gætter på, det er tilfældet her.

I øvrigt noget pjat, at det ikke er godt for indkøring, at du bliver i dp'en sammen med drengen. Det har da virket for mine piger i deres institutioner...

Held og lykke med det -  din dreng skal i hvert fald ikke græde på den måde hver dag, det er langt fra meningen med en dp og slet ikke i orden.

Sørens skriver:

Åååh jeg ved godt at sådan kan det være som du skriver :

"Jeg arbejder i en vuggestue, og har flere fange oplevet små poder skrige fra de kom til de blev hentet, og kan fortælle, at nogen af dem først stoppede med at græde efter 3 mdr  Og ja, det er hårdt, men det skal gøres, og nu er de bare de nemmeste og dejligste børn man kunne tænke sig!!!"

Men men det kan eller vil jeg simplthen ikke byde ham! og nu ved jeg godt at nogle vil tænke "jamen du kan jo ikke gå hjemme med ham for evigt og han skal jo lære det osv osv" men det forstår mit knuste hjerte ikke når jg vender mig og går fra en lille ulykkelig dreng! Jeg har talt med min mand og med min bedste veninde (der har 2 børn der har gået i vuggestue) og vi er blevet enige om at jeg tager ham med på besøg i en vuggestue for at se om det kunne være noget. I værste fald finder vi en privat Dp der kan  passe ham i vores hjem!

TUSIND tak til alle der kom med gode råd...det er SÅ fantastisk at man kan række ud efter hjælp herinde og så få så mange svar!!til jer alle!

Selvfølgelig skal han da have det godt og ikke græde hver dag!

Frk. Himmelblå skriver:

Skift dagpleje og vent til efter sommerferien med indkøring. Der er bare nogle voksne, som vores børn vælger fra/ikke kan lide. Det er nok, hvad man også kalder dårlig kemi. Jeg gætter på, det er tilfældet her.

I øvrigt noget pjat, at det ikke er godt for indkøring, at du bliver i dp'en sammen med drengen. Det har da virket for mine piger i deres institutioner...

Held og lykke med det -  din dreng skal i hvert fald ikke græde på den måde hver dag, det er langt fra meningen med en dp og slet ikke i orden.

tak. Det bliver også det vi gør, medmindre vi vælger vuggestue istedet (skal på besøg fredag eller mandag) Dejligt at høre at du heller ikke mener han bare skal have lov at græde!

Sørens skriver:

tak. Det bliver også det vi gør, medmindre vi vælger vuggestue istedet (skal på besøg fredag eller mandag) Dejligt at høre at du heller ikke mener han bare skal have lov at græde!

Det er afgjort ikke i orden, at et barm skal græde hver dag i institutionen/dp'en. Så er han jo ulykkelig.

Jeg er sikker på, I finder en god løsning. Bliv ved med at lytte til dit hjerte, du lyder som en super ansvarlig og omsorgsfuld mor, lad ikke andre "fucke" med din intuition.

Sørens skriver:

Åååh jeg ved godt at sådan kan det være som du skriver :

"Jeg arbejder i en vuggestue, og har flere fange oplevet små poder skrige fra de kom til de blev hentet, og kan fortælle, at nogen af dem først stoppede med at græde efter 3 mdr  Og ja, det er hårdt, men det skal gøres, og nu er de bare de nemmeste og dejligste børn man kunne tænke sig!!!"

Men men det kan eller vil jeg simplthen ikke byde ham! og nu ved jeg godt at nogle vil tænke "jamen du kan jo ikke gå hjemme med ham for evigt og han skal jo lære det osv osv" men det forstår mit knuste hjerte ikke når jg vender mig og går fra en lille ulykkelig dreng! Jeg har talt med min mand og med min bedste veninde (der har 2 børn der har gået i vuggestue) og vi er blevet enige om at jeg tager ham med på besøg i en vuggestue for at se om det kunne være noget. I værste fald finder vi en privat Dp der kan  passe ham i vores hjem!

TUSIND tak til alle der kom med gode råd...det er SÅ fantastisk at man kan række ud efter hjælp herinde og så få så mange svar!!til jer alle!

Kan jeg sgu godt forstå - man tænker da også sit... nogen gange tænkte jeg da, om det var sundt at de var kede af det så længe - det kan jo godt være lidt traumatisk for nogle børn at være så ulykkelige et sted, når deres mor bare går gang på gang... Så kan sagtens følge din tankegang, helt sikkert! Ved heller ikke om jeg ville kunne gøre det selv - det er jo altid noget andet, når det er ens eget barn

Sørens skriver:

Jeg tror du har ret! ...vi har besluttet at finde en ny Dp. Der er jo sommerferie periode i Juli hvor mange dp'er holder 2-3 ugers ferie. Så vi prøver forfra 1.august. Lyder det fornuftigt?

Det synes jeg helt sikkert at det gør 

Der er altså nogen børn som er længere tid om at falde til end andre. Jeg har en som er rigtig tryg ved mig og rigtig gerne vil mig, men han skriger og græder hvis han skal sidde selv. Vi øver det med ham hver dag og jeg sikker på det nok skal komme med tiden. Men det er vigtigt at give det tid.

samtidig skal du også være tryg ved at aflevere ham til dp, for han kan mærke hvis du er utryg ved det hele og det hjælper ham bestemt ikke,

og så synes jeg måske det er lidt dumt at han ikke er der flere dage i træk. Ved godt man kan komme ud for ferie og sygdom, men som udgangspunkt så afsted med ham hver dag. For han falder ikke til Ellers. sig så give ham en fast rutine at du feks henter og bringer hver gang så han ved det er sådan det er.

Sørens skriver:

Åååh jeg ved godt at sådan kan det være som du skriver :

"Jeg arbejder i en vuggestue, og har flere fange oplevet små poder skrige fra de kom til de blev hentet, og kan fortælle, at nogen af dem først stoppede med at græde efter 3 mdr  Og ja, det er hårdt, men det skal gøres, og nu er de bare de nemmeste og dejligste børn man kunne tænke sig!!!"

Men men det kan eller vil jeg simplthen ikke byde ham! og nu ved jeg godt at nogle vil tænke "jamen du kan jo ikke gå hjemme med ham for evigt og han skal jo lære det osv osv" men det forstår mit knuste hjerte ikke når jg vender mig og går fra en lille ulykkelig dreng! Jeg har talt med min mand og med min bedste veninde (der har 2 børn der har gået i vuggestue) og vi er blevet enige om at jeg tager ham med på besøg i en vuggestue for at se om det kunne være noget. I værste fald finder vi en privat Dp der kan  passe ham i vores hjem!

TUSIND tak til alle der kom med gode råd...det er SÅ fantastisk at man kan række ud efter hjælp herinde og så få så mange svar!!til jer alle!

Synes faktisk, at det er helt fantastisk, at du lytter til dit barn - og ikke bare lader ham blive i dagplejen til han - engang - holder op med at skrige.

God idé med vuggestuen - eller evt. en ny dagplejer. Der behøver ikke være noget i vejen med dagplejemoderen. Nogle gange passer kemien ikke sammen.