Hader følelser nogen gange!

Anonym skriver:

Inden jeg begynder, så vil jeg bare sige: Lad være at døm mig, har ikke tænkt mig at gøre noget ved det.

Jeg er gift, ulykkelig gift og har børn.
Hader efterhånden min hverdag, hader tiden med min mand. Der er ingen kærlighed what so ever. Det eneste han gør, er at rette, kritisere og nedgøre mig hver dag.
Min selvtillid og mit selvværd er helt i bund.
Var egentlig begyndt at være ligeglad med hvordan jeg så ud og hvad tøj jeg gik i, lige indtil.. Den her mand!
Jøsses en mand
Der er intet "ulovligt" sket, men han får mig alligevel til at føle, at jeg faktisk er nogen. Tror det er måden han snakker til mig på, altså den bløde rare tone, som min mand ikke længere ejer.
Og Gud hvor er han så lækker! Tænker på ham flere gange om dagen og ved at jeg er så forelsket i ham! Hver gang jeg ser ham, så smelter mit hjerte, sommerfuglene flyver og mine knæ blive bløde.
Men samtidig føler jeg enorm smerte hver gang jeg ser ham.
Han er også gift og selvfølgelig totalt forbudt område.
Alligevel flirter han, men jeg har ikke tænkt mig at gøre mere ved det.

Åh dumme smerte, bliver helt ked af det
Det er ikke bare en dum crush, jeg er virkelig hårdt ramt.
Hvordan slår jeg det og ham ud af hovedet?

Ville lige give en krammer. Jeg har stået i ligende situtation som dig, jeg var kæreste med en på 4 år, og begyndte at arbejde et sted hvor jeg mødte denne mand her. Han var fantastisk og sød og dejlig, og vi skrev nogle gange sammen ( ikke noget frækt eller noget som man ikke måtte) det endte med at jeg gik fra kæresten og nu er lykkelig over at være sammen med ham, vi flyttede hurtigt sammen, og vi venter nu vores første barn. Jeg ved godt det ikke er helt det samme som når man har børn. Men mærk godt efter inden i, har du lyst til at være sammen med din mand, eller vil du gerne give den nye mand en chance, husk græsset er ikke altid grønnere på den anden side, men i mit tilfælde var det jeg har ikke fortrudt mit valg, man kan jo ikke gøre ved sine følelser. Så mærk efter og spring ud i det du nu har lyst til det jeg dog kan mærke er at nogen gange ville jeg ha ønsket det ikke gik så stærkt men at jeg var blevet single et stykke tid så man lige kunne finde sig selv

Anonym skriver:

Inden jeg begynder, så vil jeg bare sige: Lad være at døm mig, har ikke tænkt mig at gøre noget ved det.

Jeg er gift, ulykkelig gift og har børn.
Hader efterhånden min hverdag, hader tiden med min mand. Der er ingen kærlighed what so ever. Det eneste han gør, er at rette, kritisere og nedgøre mig hver dag.
Min selvtillid og mit selvværd er helt i bund.
Var egentlig begyndt at være ligeglad med hvordan jeg så ud og hvad tøj jeg gik i, lige indtil.. Den her mand!
Jøsses en mand
Der er intet "ulovligt" sket, men han får mig alligevel til at føle, at jeg faktisk er nogen. Tror det er måden han snakker til mig på, altså den bløde rare tone, som min mand ikke længere ejer.
Og Gud hvor er han så lækker! Tænker på ham flere gange om dagen og ved at jeg er så forelsket i ham! Hver gang jeg ser ham, så smelter mit hjerte, sommerfuglene flyver og mine knæ blive bløde.
Men samtidig føler jeg enorm smerte hver gang jeg ser ham.
Han er også gift og selvfølgelig totalt forbudt område.
Alligevel flirter han, men jeg har ikke tænkt mig at gøre mere ved det.

Åh dumme smerte, bliver helt ked af det
Det er ikke bare en dum crush, jeg er virkelig hårdt ramt.
Hvordan slår jeg det og ham ud af hovedet?

tror altså for at være ærlig at det er meget menneskeligt det der

 

tror alle har haft det sådan på et tidspunkt

Anonym skriver:

Du har ret.
Det er bare mega svært, vi har jo været sammen i mange år, men det er så hårdt at skulle sætte en facade op hele tiden og når vi så kommer indenfor hjemmets fire vægge, så har vi bare intet.

Men hvorfor gør I det så?

Hvis det har været sådan længe - og der ikke er tegn på bedring eller initiativ til at gøre det bedre, så afslut det - og kom videre hver for sig.

Det er da mega trist at læse om to mennesker der spilder deres liv væk uden at være i nærheden af lykkelig.

 

Fenja09 skriver:

Jeg tror faktisk at de fleste mennesker som lever i faste forhold på et eller andet tidspunkt i deres liv oplever en fysisk/psykisk tiltrækning til andre end deres partner. Vil næsten sige at det er mere normalen at man oplever det end ikke. Fordi du er i et forhold betyder det ikke, at du er total følelsesforladt og ikke kan se andet i det modsatte køn udover din mand. Det er en naturlig følelse.

Når det så er sagt, så tror jeg bestemt også at det har noget at gøre med dit nuværende forhold eller mangel på samme. Det lyder som om du savner accept, omsorg og bekræftelse - med et ord: kærlighed fra en mand. Det er klart nemmere at blive forelsket, hvis det man har derhjemme ikke længere lever op til det billede man har af et kærlighedsforhold.

Jeg synes du skal overveje om du vil blive i det forhold du er i nu og så bare nyde den "hemmelige" forelskelse, som jeg faktisk synes er ok, så længe det ikke går ud over familien, dig selv eller vedkommende som du beundre.

Måske skal du prøve du prøve at bestræbe dig på at blive lykkelig eller som min. tilfreds med tilværelsen. Om det er alene eller med din mand kan kun du vurdere.

/Fenja

Jeg føler rigtig dårlig samvittighed, selvom jeg nyder den følelse at en mand rent faktisk beundre mig.
Han giver alt det jeg mangler, altså bortset fra det seksuelle. Men han ser mig som en kvinde med en hjerne

Jeg overvejer ofte om jeg skal stoppe mit forhold, men det er bare så svært. Vi har børn sammen og været sammen i mange år.

Jeg ved at jeg ønsker at være lykkelig, eller i det mindste glad for at være til, men hvordan jeg får det, det ved jeg virkelig ikke?

DianaBaastrup skriver:

Ville lige give en krammer. Jeg har stået i ligende situtation som dig, jeg var kæreste med en på 4 år, og begyndte at arbejde et sted hvor jeg mødte denne mand her. Han var fantastisk og sød og dejlig, og vi skrev nogle gange sammen ( ikke noget frækt eller noget som man ikke måtte) det endte med at jeg gik fra kæresten og nu er lykkelig over at være sammen med ham, vi flyttede hurtigt sammen, og vi venter nu vores første barn. Jeg ved godt det ikke er helt det samme som når man har børn. Men mærk godt efter inden i, har du lyst til at være sammen med din mand, eller vil du gerne give den nye mand en chance, husk græsset er ikke altid grønnere på den anden side, men i mit tilfælde var det jeg har ikke fortrudt mit valg, man kan jo ikke gøre ved sine følelser. Så mærk efter og spring ud i det du nu har lyst til det jeg dog kan mærke er at nogen gange ville jeg ha ønsket det ikke gik så stærkt men at jeg var blevet single et stykke tid så man lige kunne finde sig selv

Jeg vil så gerne den anden mand, virkelig!
Men han er jo også gift

Ville ønske at det bare var lige til, men det faktum at han også er gift splitter jo det hele ad og jeg har ikke tænkt mig at være "den anden kvinde", det ville jeg simpelthen ikke byde en anden kvinde.

Og så har jeg noget herhjemme, som gør at en skillesmisse ikke er aktuel før efteråret.

DianaRJS skriver:

tror altså for at være ærlig at det er meget menneskeligt det der

 

tror alle har haft det sådan på et tidspunkt

Du har nok ret.
Har bare aldrig følt det så voldsomt før, heller ikke for min mand.

hesøth skriver:

Men hvorfor gør I det så?

Hvis det har været sådan længe - og der ikke er tegn på bedring eller initiativ til at gøre det bedre, så afslut det - og kom videre hver for sig.

Det er da mega trist at læse om to mennesker der spilder deres liv væk uden at være i nærheden af lykkelig.

 

Jeg har desværre en ting herhjemme, som gør at skillesmisse ikke er aktuel før til efteråret, men kan så bruge tiden til at tænke over hvad jeg inderst inde gerne vil.

Anonym skriver:

Jeg vil så gerne den anden mand, virkelig!
Men han er jo også gift

Ville ønske at det bare var lige til, men det faktum at han også er gift splitter jo det hele ad og jeg har ikke tænkt mig at være "den anden kvinde", det ville jeg simpelthen ikke byde en anden kvinde.

Og så har jeg noget herhjemme, som gør at en skillesmisse ikke er aktuel før efteråret.

Har du fortalt manden omkring dine følelser og hørt hvad hans følelser er ?

DianaBaastrup skriver:

Har du fortalt manden omkring dine følelser og hørt hvad hans følelser er ?

Ja mange gange.
Men det lader ikke til at han rigtig registrerer dem
Der er i hvert fald ikke sket noget det sidste år, hvor det har været rigtig trælst.

Anonym skriver:

Jeg føler rigtig dårlig samvittighed, selvom jeg nyder den følelse at en mand rent faktisk beundre mig.
Han giver alt det jeg mangler, altså bortset fra det seksuelle. Men han ser mig som en kvinde med en hjerne

Jeg overvejer ofte om jeg skal stoppe mit forhold, men det er bare så svært. Vi har børn sammen og været sammen i mange år.

Jeg ved at jeg ønsker at være lykkelig, eller i det mindste glad for at være til, men hvordan jeg får det, det ved jeg virkelig ikke?

Jeg skal ikke kunne fortælle dig hvad der gør dig lykkelig, men du skriver selv at du er ulykkelig gift, så mon ikke at det er der den ligger?

Du har kun dette ene liv og selvom det lyder som en kliché, så bliver det ikke mindre sandt. Hvis jeg var dig ville jeg spørge mig selv om jeg vil leve med en mand jeg ikke føler værdsætter mig eller om man skulle forsøge at finde sig selv og derefter finde en som gør.

Og ved din mand at du føler som du gør? Har i prøvet parterapi? Hvis han indvilliger i at ændre nogle ting, vil du så være villig til at kæmpe for jeres forhold? Du bliver nødt til at finde ud af hvad DU vil og hvordan DU får det godt. Selvfølgelig skal du tænke på børnene, men de vil også få det godt selvom far og mor ikke bor sammen. Og hvis det er dem du tænker på, så vil de når de bliver store forstå hvorfor du valgte som du gjorde - hvis det er hvad du vil.