Hader følelser nogen gange!

Inden jeg begynder, så vil jeg bare sige: Lad være at døm mig, har ikke tænkt mig at gøre noget ved det.

Jeg er gift, ulykkelig gift og har børn.
Hader efterhånden min hverdag, hader tiden med min mand. Der er ingen kærlighed what so ever. Det eneste han gør, er at rette, kritisere og nedgøre mig hver dag.
Min selvtillid og mit selvværd er helt i bund.
Var egentlig begyndt at være ligeglad med hvordan jeg så ud og hvad tøj jeg gik i, lige indtil.. Den her mand!
Jøsses en mand
Der er intet "ulovligt" sket, men han får mig alligevel til at føle, at jeg faktisk er nogen. Tror det er måden han snakker til mig på, altså den bløde rare tone, som min mand ikke længere ejer.
Og Gud hvor er han så lækker! Tænker på ham flere gange om dagen og ved at jeg er så forelsket i ham! Hver gang jeg ser ham, så smelter mit hjerte, sommerfuglene flyver og mine knæ blive bløde.
Men samtidig føler jeg enorm smerte hver gang jeg ser ham.
Han er også gift og selvfølgelig totalt forbudt område.
Alligevel flirter han, men jeg har ikke tænkt mig at gøre mere ved det.

Åh dumme smerte, bliver helt ked af det
Det er ikke bare en dum crush, jeg er virkelig hårdt ramt.
Hvordan slår jeg det og ham ud af hovedet?

skriv lige privat til mig

jeg har nogen historier at dele, men synes ikke det skal offenliggøres....

merle2010 skriver:

skriv lige privat til mig

jeg har nogen historier at dele, men synes ikke det skal offenliggøres....

Du får krammer 

merle2010 skriver:

skriv lige privat til mig

jeg har nogen historier at dele, men synes ikke det skal offenliggøres....

Du lover ikke at dømme?

Anonym skriver:

Inden jeg begynder, så vil jeg bare sige: Lad være at døm mig, har ikke tænkt mig at gøre noget ved det.

Jeg er gift, ulykkelig gift og har børn.
Hader efterhånden min hverdag, hader tiden med min mand. Der er ingen kærlighed what so ever. Det eneste han gør, er at rette, kritisere og nedgøre mig hver dag.
Min selvtillid og mit selvværd er helt i bund.
Var egentlig begyndt at være ligeglad med hvordan jeg så ud og hvad tøj jeg gik i, lige indtil.. Den her mand!
Jøsses en mand
Der er intet "ulovligt" sket, men han får mig alligevel til at føle, at jeg faktisk er nogen. Tror det er måden han snakker til mig på, altså den bløde rare tone, som min mand ikke længere ejer.
Og Gud hvor er han så lækker! Tænker på ham flere gange om dagen og ved at jeg er så forelsket i ham! Hver gang jeg ser ham, så smelter mit hjerte, sommerfuglene flyver og mine knæ blive bløde.
Men samtidig føler jeg enorm smerte hver gang jeg ser ham.
Han er også gift og selvfølgelig totalt forbudt område.
Alligevel flirter han, men jeg har ikke tænkt mig at gøre mere ved det.

Åh dumme smerte, bliver helt ked af det
Det er ikke bare en dum crush, jeg er virkelig hårdt ramt.
Hvordan slår jeg det og ham ud af hovedet?

Vi er jo bare mennesker
Men lad os nu sige at det var omvendt, at din mand havde det sådan med dig, (som du har det med ham), og han fandt en anden og var bare total forelsket og alt det som du beskriver.
Hvad ville du så gøre?

Flodkilling skriver:

Vi er jo bare mennesker
Men lad os nu sige at det var omvendt, at din mand havde det sådan med dig, (som du har det med ham), og han fandt en anden og var bare total forelsket og alt det som du beskriver.
Hvad ville du så gøre?

Tror jeg ville føle det ekstremt underligt og nok ikke føle mig god nok, men hvis ikke det var mig han var lykkelig med, så skal han da heller ikke blive.
Det er livet for kort til.

Anonym skriver:

Tror jeg ville føle det ekstremt underligt og nok ikke føle mig god nok, men hvis ikke det var mig han var lykkelig med, så skal han da heller ikke blive.
Det er livet for kort til.

Skal du så ikke bruge den samme klogskab på dig
Altså jeg vil virkelig gerne råde dig til at redde ægteskabet, for græsset er kun grønt der hvor man vander det.
Men hvis du i længere tid har været ulykkelig, så er det jo heller ikke det værd.

jeg dømmer ingen

Flodkilling skriver:

Skal du så ikke bruge den samme klogskab på dig
Altså jeg vil virkelig gerne råde dig til at redde ægteskabet, for græsset er kun grønt der hvor man vander det.
Men hvis du i længere tid har været ulykkelig, så er det jo heller ikke det værd.

Du har ret.
Det er bare mega svært, vi har jo været sammen i mange år, men det er så hårdt at skulle sætte en facade op hele tiden og når vi så kommer indenfor hjemmets fire vægge, så har vi bare intet.

Anonym skriver:

Inden jeg begynder, så vil jeg bare sige: Lad være at døm mig, har ikke tænkt mig at gøre noget ved det.

Jeg er gift, ulykkelig gift og har børn.
Hader efterhånden min hverdag, hader tiden med min mand. Der er ingen kærlighed what so ever. Det eneste han gør, er at rette, kritisere og nedgøre mig hver dag.
Min selvtillid og mit selvværd er helt i bund.
Var egentlig begyndt at være ligeglad med hvordan jeg så ud og hvad tøj jeg gik i, lige indtil.. Den her mand!
Jøsses en mand
Der er intet "ulovligt" sket, men han får mig alligevel til at føle, at jeg faktisk er nogen. Tror det er måden han snakker til mig på, altså den bløde rare tone, som min mand ikke længere ejer.
Og Gud hvor er han så lækker! Tænker på ham flere gange om dagen og ved at jeg er så forelsket i ham! Hver gang jeg ser ham, så smelter mit hjerte, sommerfuglene flyver og mine knæ blive bløde.
Men samtidig føler jeg enorm smerte hver gang jeg ser ham.
Han er også gift og selvfølgelig totalt forbudt område.
Alligevel flirter han, men jeg har ikke tænkt mig at gøre mere ved det.

Åh dumme smerte, bliver helt ked af det
Det er ikke bare en dum crush, jeg er virkelig hårdt ramt.
Hvordan slår jeg det og ham ud af hovedet?

Jeg tror faktisk at de fleste mennesker som lever i faste forhold på et eller andet tidspunkt i deres liv oplever en fysisk/psykisk tiltrækning til andre end deres partner. Vil næsten sige at det er mere normalen at man oplever det end ikke. Fordi du er i et forhold betyder det ikke, at du er total følelsesforladt og ikke kan se andet i det modsatte køn udover din mand. Det er en naturlig følelse.

Når det så er sagt, så tror jeg bestemt også at det har noget at gøre med dit nuværende forhold eller mangel på samme. Det lyder som om du savner accept, omsorg og bekræftelse - med et ord: kærlighed fra en mand. Det er klart nemmere at blive forelsket, hvis det man har derhjemme ikke længere lever op til det billede man har af et kærlighedsforhold.

Jeg synes du skal overveje om du vil blive i det forhold du er i nu og så bare nyde den "hemmelige" forelskelse, som jeg faktisk synes er ok, så længe det ikke går ud over familien, dig selv eller vedkommende som du beundre.

Måske skal du prøve du prøve at bestræbe dig på at blive lykkelig eller som min. tilfreds med tilværelsen. Om det er alene eller med din mand kan kun du vurdere.

/Fenja