Reaktion ovenpå voldtægt

Jeg blev for halvandet år siden voldtaget til en fest. Har ikke fortalt særlig mange om det (kan tælles på én hånd) og aldrig modtaget rigtig hjælp fra fagfolk. Jeg var godt nok på Center for voldtægtsofre tre dage efter det skete, men dengang afslog jeg at få ekstra hjælp og valgte også at lade være med at anmelde det. Jeg følte en stor skam over at være blevet voldtaget, for jeg havde jo selv flirtet med ham og kysset med ham tidligere på aftenen. Jeg var bare ikke ude efter sex, som han jo så var.

Nu er jeg begyndt at få flashbacks tilbage til den aften, og de kommer oftere og oftere. Jeg kan ikke længere have sex med min kæreste. Han vidste ikke noget om voldtægten før igår, da han lagde op til sex. Jeg elsker at han rører ved mig, kysser mig over hele kroppen osv., men ligeså det går over til at være et reelt samleje eller jeg skal røre ved ham, kan jeg ikke mere. Det hele faldt så bare sammen. Han ville gerne have at jeg skulle give ham et blowjob, men brød bare ud i gråd i stedet for. Han blev jo helt forvirret, men spurgte efter lidt tid om jeg i virkeligheden overhovedet brød mig om sex. Måtte jo tilstå at det gør jeg ikke. Kan ikke udstå at han skal være indeni mig. Jeg har sex for at lave et barn, ikke for nydelsens skyld, som han også har. Bliver så bange hver gang.
Han lå og nussede og holdt om mig, og lod mig græde, mens vi snakkede om det. Han vil gerne have at jeg skal til en psykolog og have snakket om det.

Men problemet er at vi simpelthen ikke har råd til det. Så vidt jeg husker koster det knapt 1000 kr. for en enkelt konsultation, når sygesikringen (eller hvad det nu er) ikke dækker.

Jeg har som sagt ikke fortalt det til folk, fordi jeg generelt er for stolt til at bede om hjælp. Det er kun svage mennesker, der går til psykolog. Det er jeg jo ikke. Og det ved jeg jo godt at jeg er. Jeg har gået med det for længe uden hjælp, og jeg kan ikke mere. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

Jeg har tidligere gået med tanken om at tage mit eget liv, men turde ikke gøre det, da det kom til stykket. Stod ellers nede på banegården, men kunne ikke. Mødte min kæreste kort tid efter og han fik mig til at føle mig meget bedre, men nu er tankerne så småt begyndt at komme igen. Skammer mig over det, men ved ikke hvad jeg skal gøre.

Jeg undskylder, hvis det er lidt rodet, men har bare skrevet mine tanker ned. Håber I kan hjælpe.

Snak med din læge.  Det kan godt være at reglerne er sådan at man skal henvises inden 12 mdr. efter overgrebet. Men hvis du f.eks er ved at få en depression eller har angstlignende symptomer (hvilket du har) så kan en læge sagtens henvise dig alligevel. Men det kræver at du er hudløst ærlig om hvordan du går og har det - og måske overdriver lidt. Hvis du fortæller at din lyst til sex er totalt forsvundet og at du begynder at græde når din kæreste rører ved dig - og at du også går med selvmordstanker - så tror jeg sagtens at du kan få en henvisning. Det dækker vist nok halvdelen af en almindelig konsultation, så du kan få det for cirka 400 kr. - men jeg er ikke helt sikker på tallene.

til dig. Det er super modigt at du rækker ud efter hjælp nu! Og hvor er det godt at du har fået snakket med din kæreste om det.

Anonym skriver:

Jeg blev for halvandet år siden voldtaget til en fest. Har ikke fortalt særlig mange om det (kan tælles på én hånd) og aldrig modtaget rigtig hjælp fra fagfolk. Jeg var godt nok på Center for voldtægtsofre tre dage efter det skete, men dengang afslog jeg at få ekstra hjælp og valgte også at lade være med at anmelde det. Jeg følte en stor skam over at være blevet voldtaget, for jeg havde jo selv flirtet med ham og kysset med ham tidligere på aftenen. Jeg var bare ikke ude efter sex, som han jo så var.

Nu er jeg begyndt at få flashbacks tilbage til den aften, og de kommer oftere og oftere. Jeg kan ikke længere have sex med min kæreste. Han vidste ikke noget om voldtægten før igår, da han lagde op til sex. Jeg elsker at han rører ved mig, kysser mig over hele kroppen osv., men ligeså det går over til at være et reelt samleje eller jeg skal røre ved ham, kan jeg ikke mere. Det hele faldt så bare sammen. Han ville gerne have at jeg skulle give ham et blowjob, men brød bare ud i gråd i stedet for. Han blev jo helt forvirret, men spurgte efter lidt tid om jeg i virkeligheden overhovedet brød mig om sex. Måtte jo tilstå at det gør jeg ikke. Kan ikke udstå at han skal være indeni mig. Jeg har sex for at lave et barn, ikke for nydelsens skyld, som han også har. Bliver så bange hver gang.
Han lå og nussede og holdt om mig, og lod mig græde, mens vi snakkede om det. Han vil gerne have at jeg skal til en psykolog og have snakket om det.

Men problemet er at vi simpelthen ikke har råd til det. Så vidt jeg husker koster det knapt 1000 kr. for en enkelt konsultation, når sygesikringen (eller hvad det nu er) ikke dækker.

Jeg har som sagt ikke fortalt det til folk, fordi jeg generelt er for stolt til at bede om hjælp. Det er kun svage mennesker, der går til psykolog. Det er jeg jo ikke. Og det ved jeg jo godt at jeg er. Jeg har gået med det for længe uden hjælp, og jeg kan ikke mere. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

Jeg har tidligere gået med tanken om at tage mit eget liv, men turde ikke gøre det, da det kom til stykket. Stod ellers nede på banegården, men kunne ikke. Mødte min kæreste kort tid efter og han fik mig til at føle mig meget bedre, men nu er tankerne så småt begyndt at komme igen. Skammer mig over det, men ved ikke hvad jeg skal gøre.

Jeg undskylder, hvis det er lidt rodet, men har bare skrevet mine tanker ned. Håber I kan hjælpe.

Det lyder meget som Post traumatisk stress (PTSD).
Problemet med PTSD er at hvis man ikke får hjælp indenfor rimelig tid, så kan man få permanente personligheds ændringer.
Jeg vil råde dig til at søge en psykolog og så betale hvad det må være for det, for konsekvenserne ved at lade det ligge er MEGET værre. Og jeg taler med erfaring.

Jeg oplevede noget ekstremt voldsomt som 15 årig, jeg er 28 år i dag, og HVER NAT har jeg mareridt om det, også selvom jeg ikke tænker på det i hverdagen. Jeg ville ønske jeg fik hjælp dengang, for skaderne bliver bare svære og svære at rette op på.

Hvis din læge er en god læge, så kan han/hun henvise dig selvom der er gået 6 måneder siden. Ellers ville jeg gå til lægen og sige at du har været udsat for noget lign. voldtægt for 1 noget tid siden (også selvom det er at lyve) og hvad du har i bagagen, som nu er blevet hevet op.

Hvis du får den via din læge og f.eks. er medlem af Danmark så er det kun 100-200 kr du skal betale selv.

Ellers så kommer det an på hvilken kommune du bor I, og hvad de tilbyder, f.eks. har kbh kommune gratis psykolog hjælp i Holmbladsgade, så længe du selv henvender dig til kommunen.

Ved man på mit seminarie kan få gratis psykolog hjælp hvis man er studerende der

Anonym skriver:

Jeg blev for halvandet år siden voldtaget til en fest. Har ikke fortalt særlig mange om det (kan tælles på én hånd) og aldrig modtaget rigtig hjælp fra fagfolk. Jeg var godt nok på Center for voldtægtsofre tre dage efter det skete, men dengang afslog jeg at få ekstra hjælp og valgte også at lade være med at anmelde det. Jeg følte en stor skam over at være blevet voldtaget, for jeg havde jo selv flirtet med ham og kysset med ham tidligere på aftenen. Jeg var bare ikke ude efter sex, som han jo så var.

Nu er jeg begyndt at få flashbacks tilbage til den aften, og de kommer oftere og oftere. Jeg kan ikke længere have sex med min kæreste. Han vidste ikke noget om voldtægten før igår, da han lagde op til sex. Jeg elsker at han rører ved mig, kysser mig over hele kroppen osv., men ligeså det går over til at være et reelt samleje eller jeg skal røre ved ham, kan jeg ikke mere. Det hele faldt så bare sammen. Han ville gerne have at jeg skulle give ham et blowjob, men brød bare ud i gråd i stedet for. Han blev jo helt forvirret, men spurgte efter lidt tid om jeg i virkeligheden overhovedet brød mig om sex. Måtte jo tilstå at det gør jeg ikke. Kan ikke udstå at han skal være indeni mig. Jeg har sex for at lave et barn, ikke for nydelsens skyld, som han også har. Bliver så bange hver gang.
Han lå og nussede og holdt om mig, og lod mig græde, mens vi snakkede om det. Han vil gerne have at jeg skal til en psykolog og have snakket om det.

Men problemet er at vi simpelthen ikke har råd til det. Så vidt jeg husker koster det knapt 1000 kr. for en enkelt konsultation, når sygesikringen (eller hvad det nu er) ikke dækker.

Jeg har som sagt ikke fortalt det til folk, fordi jeg generelt er for stolt til at bede om hjælp. Det er kun svage mennesker, der går til psykolog. Det er jeg jo ikke. Og det ved jeg jo godt at jeg er. Jeg har gået med det for længe uden hjælp, og jeg kan ikke mere. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

Jeg har tidligere gået med tanken om at tage mit eget liv, men turde ikke gøre det, da det kom til stykket. Stod ellers nede på banegården, men kunne ikke. Mødte min kæreste kort tid efter og han fik mig til at føle mig meget bedre, men nu er tankerne så småt begyndt at komme igen. Skammer mig over det, men ved ikke hvad jeg skal gøre.

Jeg undskylder, hvis det er lidt rodet, men har bare skrevet mine tanker ned. Håber I kan hjælpe.

Jeg har fundet lidt på nettet, som jeg linker til - men først og fremmest hvor er det dog grusomt! Jeg ved du skriver du mener det kun er svage personer der tager til psykolog og nej det er det ikke! Det er de STÆRKESTE der tager styringen og kommer afsted, får ringet og aftalt tid og møder op! Du skal simpelthen afsted til egen læge, fortæl hvad der er sket og hvad du oplever - er du medlem af Danmark? Ellers bliv det! Du får højst sandsynligt ikke gratis hjælp, men tilskud. Men først og fremmest ring til din læge så hurtigt så muligt, tag din kæreste med og lad ham hjælpe dig og støtte dig som han viser ved hans handlinger han gør af et godt hjerte og at han er der for dig. Du kan ikke ændre fortiden, men du kan ændre nutiden og fremtiden for altid! 

Du er her fordi du ønsker at leve, også selvom dine tanker kortvarigt var et andet sted, så er du her hos os! Du er her sammen med din kæreste, du er her for at lære at tage styringen og sig : Fandme nej om den ækle voldtægt skal forhindre MIG i at leve, fandme nej om den ækle voldtægtsmand skal forhindre mig i at leve et godt liv, fandme nej om han skal give mig et lorteliv, jeg KAN/VIL/SKAL tage styringen og vise mig selv at jeg er dedikeret til et fantastisk liv og at det er værd at leve mit liv! 

 

TAG STYRINGEN! Lad ikke fortiden trække i DINE livliner! Tag dem tilbage og KÆMP! 

Er du studerende Iøvrigt? Der kan du få gratis psykologhjælp igennem. Men du kan dække det ind under eksamensangst til at starte med og så åbne op når du er der. Du kan få ihvertfald 1 t. 15 min. ad flere gange og du kan opleve at den konsultation gør mere for dig end en betalt psykolog/psykoterapeut. 

 

http://voldtaegt.wordpress.com/elever/reaktioner/psykiske-reaktioner/

 

http://www.information.dk/286772

 

http://www.dr.dk/tvaers/problemer/seksuelle-overgreb/voldtægt

http://psycare.dk/individuel-terapi/overgreb/voldtaegt/

godt du endelig fik fortalt din kæreste det

Mht til psykolog-betaling gav jeg med en henvisning fra lægen 250 kr pr konsultation for fire år siden. Det er nok mere i dag men da helt sikkert værd at prøve at få...

Først og fremmest kæmpe kram! 

Jeg er rigtig ked af at høre om, hvad du har været igennem!  

 

Derudover vil jeg sige, at da jeg gik til psykolog betalte mine forældre kun 297 kr. pr. gang mener jeg det var.  

Og hvis der er svært ved at finde råd til det, kan man også søge hos kommunen. Det gjorde min eks. dengang og han fik bevilget 5 gange, pr. gang han søgte. 

Jeg ved ikke om du har undersøgt det, men hernede har vi ihvertfald en psykolog tilknyttet vores lægehus. Så det var måske værd at undersøge? 

Jeg håber i hvertfald du får noget hjælp til at bearbejde det hele. knus.

Gittemor09 skriver:

du skal være velkommen til at skrive til mig...

er 100% til og stole på....

jeg har nogle omstændigheder der gør at jeg forstår dig, som jeg ikke vil ud med i åben forum...

men du skal være mere end velkommen til og skrive...

 

kæmpe  til dig...

Jeg sender dig en PM 

Anonym skriver:

Jeg sender dig en PM 

skal du endelig gøre...

Jeg vil ikke dele offentligt herinde, men har du lyst må du gerne skrive privat, og høre min historie og hvordan jeg kom videre, og vil gerne prøve at hjælpe dig så godt jeg nu kan.

Du er ikke alene, og det er IKKE din egen skyld

Maja84 skriver:

Jeg vil ikke dele offentligt herinde, men har du lyst må du gerne skrive privat, og høre min historie og hvordan jeg kom videre, og vil gerne prøve at hjælpe dig så godt jeg nu kan.

Du er ikke alene, og det er IKKE din egen skyld

Har sendt dig en PM