Et halvt år

Anonym23 skriver:

Jeg ved præcis hvordan du har det. Du må altid skrive en pb hvis du har brug for at snakke om det

Tak  Det er rart ikke at føle sig helt alene, og det kan være jeg skriver til dig, hvis jeg har brug for at få tankerne vendt med en anden. Du er selvfølglig også velkommen til at skrive til mig!

Charliepar skriver:

Så længe har vi prøvet nu. Et halvt år! Da vi begyndte, gik jeg med forventningen om et par måneder, måske tre, måske fire, men et halvt år - and still counting. 

Jeg fik åbenbart narret mig selv til at tro, at bare fordi man er ung og i sin mest fertile alder, så er det at blive gravid en dans på roser. Snydt.

Og nej, et halvt år er selvfølgelig ikke lang tid. Men det er det alligevel. For mig. Jeg bliver ved med at tænke i grund, hvorfor venter vi stadig? Er det mig, er det ham, er det begge, er det tilfældigt, er det skæbnebestemt?

Videre tænker jeg: Hvad kan vi gøre, for at optimere sandsynligheden? Men jeg kan simpelthen ikke finde på noget. 

Tænk, hvis der skal gå et halvt år til - eller længere. Gys.

Jeg måtte lige ud med tankerne. Der er ikke rigtig nogen, der kender til planen, så jeg har ikke nogen at tale med. Min tanke var også, at der måske er andre herinde, der kender til følelserne og tankerne. Jeg håber ikke, I er alt for trætte af at høre på mig, ellers er I velkomne til at springe indlægget over 

Det er ikke spor sjovt at stå i! kender det alt for godt :-( min kæreste og jeg er dog i behandling IVF, fordi jeg har Pco og min kæreste har meget nedsat sædkvalitet. Men vi fik at vide at min kæreste ikke må drikke the, da det kan skade hans svømmere.. og så er alkohol selvfølgelig også et problem.. 

Man kan finde mange gode hjemmesider om mad. 'Spis dig gravid', ved jo så ikke om det hjælper??:-) 

men som mange af de andre siger, prøv ikke at tænke på det :grellere hav et projekt ved siden af :-) 

 Alt hvad jeg kan for ar det lykkedes for jer snart, vi køre på 1,7 år uden held men det skal nok komme 

Martsbaby skriver:

Vi gik også 6 måneder fra jeg stoppede på pillerne til jeg blev gravid..
Tiden er utrolig lang når man går og venter på det, men jeg tror altså på den teori om, at tænker man på det konstant, så sker det ikke.. Den dag vi stoppede med, at fokusere på det gik der kun 1½ måned..

Tak 

Ja, det er den virkelig. Det har også kun været den sidste halve måned, jeg har gået og ventet rigtigt. Normalt tænker jeg ikke meget over det, andet end når jeg kan mærke ægløsning og så et par dage før forventet menstruation. Det kommer jo nok på et tidspunkt 

1234rj skriver:

Det er ikke spor sjovt at stå i! kender det alt for godt :-( min kæreste og jeg er dog i behandling IVF, fordi jeg har Pco og min kæreste har meget nedsat sædkvalitet. Men vi fik at vide at min kæreste ikke må drikke the, da det kan skade hans svømmere.. og så er alkohol selvfølgelig også et problem.. 

Man kan finde mange gode hjemmesider om mad. 'Spis dig gravid', ved jo så ikke om det hjælper??:-) 

men som mange af de andre siger, prøv ikke at tænke på det :grellere hav et projekt ved siden af :-) 

 

 Alt hvad jeg kan for ar det lykkedes for jer snart, vi køre på 1,7 år uden held men det skal nok komme 

Tak Alt held til jer også!

Jeg har haft kigget på "spis dig gravid", men den går umiddelbart meget op i stabilt blodsukker og PCO venlig mad. Da jeg ikke har symptomer på PCO, tror jeg ikke det har meget effekt for mig? Jeg ved det selvfølgelig ikke

Jeg prøver at slå det ud af tankerne. Den næste måned har jeg også eksamen at tænke på, så er spørgsmålet bare, om det stresser mere end det distraherer 

Charliepar skriver:

Så længe har vi prøvet nu. Et halvt år! Da vi begyndte, gik jeg med forventningen om et par måneder, måske tre, måske fire, men et halvt år - and still counting. 

Jeg fik åbenbart narret mig selv til at tro, at bare fordi man er ung og i sin mest fertile alder, så er det at blive gravid en dans på roser. Snydt.

Og nej, et halvt år er selvfølgelig ikke lang tid. Men det er det alligevel. For mig. Jeg bliver ved med at tænke i grund, hvorfor venter vi stadig? Er det mig, er det ham, er det begge, er det tilfældigt, er det skæbnebestemt?

Videre tænker jeg: Hvad kan vi gøre, for at optimere sandsynligheden? Men jeg kan simpelthen ikke finde på noget. 

Tænk, hvis der skal gå et halvt år til - eller længere. Gys.

Jeg måtte lige ud med tankerne. Der er ikke rigtig nogen, der kender til planen, så jeg har ikke nogen at tale med. Min tanke var også, at der måske er andre herinde, der kender til følelserne og tankerne. Jeg håber ikke, I er alt for trætte af at høre på mig, ellers er I velkomne til at springe indlægget over 

Bruger du æl test? Det var det der gjorde jeg stod med 2 gyldne streger. Jeg havde en meget lang og svingende cyklus, så det var til stor hjælp 

Rødhætte skriver:

Bruger du æl test? Det var det der gjorde jeg stod med 2 gyldne streger. Jeg havde en meget lang og svingende cyklus, så det var til stor hjælp 

Jeg brugte dem de to første måneder for at have en idé om cirka, hvornår min ægløsning lå i cyklus. Jeg kan nu mærke min ægløsning og har en forholdsvis kort, regelmæssig cyklus. Så på den måde er jeg rigtig heldig og godt stillet  

Charliepar skriver:

Det er den, men ikke så lang når man kigger tilbage, gætter jeg på

Tak Jeg skal nok prøve at huske på det.

Du får lige et kram med på vejen, jeg kan anbefale dig at prøve noget zoneterapi det hjalp os, eller det vil sige det bilder jeg mig selv ind at det gjorde. Vi havde prøvet alabile gravide med nr 3 i 7 mdr da jeg besluttede at prøve det, og i cyklusen efter blev jeg gravid og har nu kun 14 dage til lillebror kommer ved pks:-)

Mama3 skriver:

Du får lige et kram med på vejen, jeg kan anbefale dig at prøve noget zoneterapi det hjalp os, eller det vil sige det bilder jeg mig selv ind at det gjorde. Vi havde prøvet alabile gravide med nr 3 i 7 mdr da jeg besluttede at prøve det, og i cyklusen efter blev jeg gravid og har nu kun 14 dage til lillebror kommer ved pks:-)

Tak 

Det vil jeg da klart overveje, jeg er helt med på det lidt alternative