Et halvt år

Så længe har vi prøvet nu. Et halvt år! Da vi begyndte, gik jeg med forventningen om et par måneder, måske tre, måske fire, men et halvt år - and still counting. 

Jeg fik åbenbart narret mig selv til at tro, at bare fordi man er ung og i sin mest fertile alder, så er det at blive gravid en dans på roser. Snydt.

Og nej, et halvt år er selvfølgelig ikke lang tid. Men det er det alligevel. For mig. Jeg bliver ved med at tænke i grund, hvorfor venter vi stadig? Er det mig, er det ham, er det begge, er det tilfældigt, er det skæbnebestemt?

Videre tænker jeg: Hvad kan vi gøre, for at optimere sandsynligheden? Men jeg kan simpelthen ikke finde på noget. 

Tænk, hvis der skal gå et halvt år til - eller længere. Gys.

Jeg måtte lige ud med tankerne. Der er ikke rigtig nogen, der kender til planen, så jeg har ikke nogen at tale med. Min tanke var også, at der måske er andre herinde, der kender til følelserne og tankerne. Jeg håber ikke, I er alt for trætte af at høre på mig, ellers er I velkomne til at springe indlægget over 

Kitkat92 skriver:

Så længe har vi prøvet nu. Et halvt år! Da vi begyndte, gik jeg med forventningen om et par måneder, måske tre, måske fire, men et halvt år - and still counting. 

Jeg fik åbenbart narret mig selv til at tro, at bare fordi man er ung og i sin mest fertile alder, så er det at blive gravid en dans på roser. Snydt.

Og nej, et halvt år er selvfølgelig ikke lang tid. Men det er det alligevel. For mig. Jeg bliver ved med at tænke i grund, hvorfor venter vi stadig? Er det mig, er det ham, er det begge, er det tilfældigt, er det skæbnebestemt?

Videre tænker jeg: Hvad kan vi gøre, for at optimere sandsynligheden? Men jeg kan simpelthen ikke finde på noget. 

Tænk, hvis der skal gå et halvt år til - eller længere. Gys.

Jeg måtte lige ud med tankerne. Der er ikke rigtig nogen, der kender til planen, så jeg har ikke nogen at tale med. Min tanke var også, at der måske er andre herinde, der kender til følelserne og tankerne. Jeg håber ikke, I er alt for trætte af at høre på mig, ellers er I velkomne til at springe indlægget over 

Kitkat92 skriver:

Så længe har vi prøvet nu. Et halvt år! Da vi begyndte, gik jeg med forventningen om et par måneder, måske tre, måske fire, men et halvt år - and still counting. 

Jeg fik åbenbart narret mig selv til at tro, at bare fordi man er ung og i sin mest fertile alder, så er det at blive gravid en dans på roser. Snydt.

Og nej, et halvt år er selvfølgelig ikke lang tid. Men det er det alligevel. For mig. Jeg bliver ved med at tænke i grund, hvorfor venter vi stadig? Er det mig, er det ham, er det begge, er det tilfældigt, er det skæbnebestemt?

Videre tænker jeg: Hvad kan vi gøre, for at optimere sandsynligheden? Men jeg kan simpelthen ikke finde på noget. 

Tænk, hvis der skal gå et halvt år til - eller længere. Gys.

Jeg måtte lige ud med tankerne. Der er ikke rigtig nogen, der kender til planen, så jeg har ikke nogen at tale med. Min tanke var også, at der måske er andre herinde, der kender til følelserne og tankerne. Jeg håber ikke, I er alt for trætte af at høre på mig, ellers er I velkomne til at springe indlægget over 

3½ år her og jeg lever endnu

Prøv og tag det roligt  - ved det er svært. Men et halvt er er ikke længe. Det normale er op til et år.

Jo mere man stresser over det, jo svære bliver det er jeg sikker på.

held og lykke

Kitkat92 skriver:

Så længe har vi prøvet nu. Et halvt år! Da vi begyndte, gik jeg med forventningen om et par måneder, måske tre, måske fire, men et halvt år - and still counting. 

Jeg fik åbenbart narret mig selv til at tro, at bare fordi man er ung og i sin mest fertile alder, så er det at blive gravid en dans på roser. Snydt.

Og nej, et halvt år er selvfølgelig ikke lang tid. Men det er det alligevel. For mig. Jeg bliver ved med at tænke i grund, hvorfor venter vi stadig? Er det mig, er det ham, er det begge, er det tilfældigt, er det skæbnebestemt?

Videre tænker jeg: Hvad kan vi gøre, for at optimere sandsynligheden? Men jeg kan simpelthen ikke finde på noget. 

Tænk, hvis der skal gå et halvt år til - eller længere. Gys.

Jeg måtte lige ud med tankerne. Der er ikke rigtig nogen, der kender til planen, så jeg har ikke nogen at tale med. Min tanke var også, at der måske er andre herinde, der kender til følelserne og tankerne. Jeg håber ikke, I er alt for trætte af at høre på mig, ellers er I velkomne til at springe indlægget over 

BigHope13 skriver:

Tiden er lang når man står i det

men prøv at glemme tiden lidt, der ingen der ved hvor hurtigt det kommer til at gå. her regnede vi også med det maks ville tage et halvt år da vi også begge er unge, eller jeg er da ihvertfald men gisb 2 1/2 år måtte vi vente på de gyldne streger.

Så husk det er helt normalt med op til et helt år.

Jeg krydser fingre for det snart lykkedes jer

Det er den, men ikke så lang når man kigger tilbage, gætter jeg på

Tak Jeg skal nok prøve at huske på det.

esioul skriver:

3½ år her og jeg lever endnu

Prøv og tag det roligt  - ved det er svært. Men et halvt er er ikke længe. Det normale er op til et år.

Jo mere man stresser over det, jo svære bliver det er jeg sikker på.

held og lykke

Jeg overlever jo selvfølgelig også, og nej, et halvt er ikke lang tid, specielt ikke taget ud af 3 et halvt år. Sådan føles det bare, når man ønsker det. 

Egentlig stresser jeg ikke over det, det har jeg i hvert fald ikke gjort de seneste måneder. Der er bare alligevel noget, der prikker til én, når man er halvvejs til et år.

Tak 

Kitkat92 skriver:

Så længe har vi prøvet nu. Et halvt år! Da vi begyndte, gik jeg med forventningen om et par måneder, måske tre, måske fire, men et halvt år - and still counting. 

Jeg fik åbenbart narret mig selv til at tro, at bare fordi man er ung og i sin mest fertile alder, så er det at blive gravid en dans på roser. Snydt.

Og nej, et halvt år er selvfølgelig ikke lang tid. Men det er det alligevel. For mig. Jeg bliver ved med at tænke i grund, hvorfor venter vi stadig? Er det mig, er det ham, er det begge, er det tilfældigt, er det skæbnebestemt?

Videre tænker jeg: Hvad kan vi gøre, for at optimere sandsynligheden? Men jeg kan simpelthen ikke finde på noget. 

Tænk, hvis der skal gå et halvt år til - eller længere. Gys.

Jeg måtte lige ud med tankerne. Der er ikke rigtig nogen, der kender til planen, så jeg har ikke nogen at tale med. Min tanke var også, at der måske er andre herinde, der kender til følelserne og tankerne. Jeg håber ikke, I er alt for trætte af at høre på mig, ellers er I velkomne til at springe indlægget over 

Jeg kan godt forstå din frustration - når man endelig har taget beslutningen om at blive forældre, vil man gerne have de to røde streger med det samme!!!! 

 alt det jeg kan for dig!!!!

nielsen80 skriver:

Det er bare ikke fedt, når man står i det! Andet er der ikke at sige til det.

Håber de to streger snart kommer!

Tak 

emmagirl skriver:

Jeg kan godt forstå din frustration - når man endelig har taget beslutningen om at blive forældre, vil man gerne have de to røde streger med det samme!!!! 

 alt det jeg kan for dig!!!!

Ja, det er bare ikke sjovt at vente på ubestemt tid, når man gerne vil have det nu!

Tak 

Charliepar skriver:

Jeg overlever jo selvfølgelig også, og nej, et halvt er ikke lang tid, specielt ikke taget ud af 3 et halvt år. Sådan føles det bare, når man ønsker det. 

Egentlig stresser jeg ikke over det, det har jeg i hvert fald ikke gjort de seneste måneder. Der er bare alligevel noget, der prikker til én, når man er halvvejs til et år.

Tak 

Jeg ved præcis hvordan du har det. Du må altid skrive en pb hvis du har brug for at snakke om det