Hej,
Jeg er i et dilemma, et af de større af slagsen
Min eksmand og jeg, deler vores fælles barn 7/7 efter skilsmisse.
Barnet er tre
Vores barn går i BH, og vi går meget op i det med IKKE at slå, da det er et mindre problem med alle børnene dernede
Fortæller vores barn at h*n skal hjem til far imorgen efter BH og barnet bliver lidt tom i øjnene og siger: "Når far bliver sur på mig, slår han mig og jeg bliver virkelig ked af det"
Jeg overvejer at snakke med BH, faderen og jeg har INGEN kontakt fordi han er sur over han ikke må få barnet på adressen.
Hvad skal jeg gøre?
Jeg er igang med en sag i SFV omkring mere tid, da han negativt påvirker barnet, men de er jo årtier om at få fingeren ud ang sager.
Håber I har et par råd
I modsætning til hvad mange mennesker tror og mener, så lyver børn. Og de kan lyve ofte og meget. Også om meget alvorlige ting som vold og overgreb.
Det kan måske netop være fordi I har så meget fokus på at man ikke må slå, at barnet bruger dette. Måske h*n har været sur på far over noget helt andet, ikke gidet at skulle hjem til far og prøvet at snige sig udenom på den måde. Eller en helt anden motivation jeg ikke kan gennemskue.
Når det så er sagt, ville jeg selvfølgelig tage barnet seriøst! Med det forbehold at der måske ikke er noget om snakken. Kunne det være en mulighed at snakke med pædagogerne i børnehaven og høre om de mærker noget til anderledes adfærd i ugerne hvor far har barnet?
Anmeld