FrkT skriver:
Jeg mener absolut ikke at alder blot er et tal. Jeg mener bare, at den alder man har på sin dåbs/fødselsattest ikke nødvendigvis er den samme som den alder man har rent mentalt.
Så enig
De 3 forhold jeg havde før min mand og jeg fant sammen, har helt klart været afgørede af alder rent mentalt.
Felicias far er fra 77, hvor jeg er fra 81.. Da vi fik Felicia blev jeg voksen, hvor han blev på det samme stadie påtrods af at jeg kun var 17 år og han 21 år. Han var til fest og farver mens jeg var til hjemmelig hygge, famile og børn.
Simons far er fra 80, vi var henholdsvis 20 0g 21 år, da vi fik Simon. Som Felicias far blev han på samme stadie, hvor jeg vokseden endnu mere nu som mor til to.
Thomas som jeg var sammen med kort tid inden min mand og jeg fant sammen, var far 79.. altså han var 29 men jeg var 27..
Han var da til hjemmelig hygge og alt det der.. Men var da absorlut ikke klar til et familie liv med børn.. Han kunne ikke acceptere at han ikke kunne bruge lige så meget tid på sig selv som før vores forhold, og da jeg så blev gravid ved en fejl.. kom hans umodenhed virkelig til udtryk.. først var alt fryd og gamme, vi skulle da helt klar have barnet... Efter en måned ja så vente han på en tallerken og pludslig var det kun der hele tiden ville have haft barnet. Han overtalt mig til at få en abort, havde fantastiske overtales evner.. Jeg fik et nervøs sammenbrud som blev udløs af aborten. Hader jeg ham for det.. Næ det gør jeg ikke, fortryder jeg det nej det gør jeg heller ikke.. Er tværdigmod talknemlig for at han fik mine øjne op for hva jeg havde brug for... Nemlig en lige mand og ikke endnu en umoden mand.
Min mand, er fra 77, faktisk lige blevet 32 i dag og jeg er 28.
Vi er lige, har de sammen mål i livet og sætter pris på det vi har.
Og vigtigtst af alt, ja så er vi det samme sted rent mentalt.
Anmeld
