Er jeg for hård ved ham??

ligger i alle så meget under for jeres mobil Tlf,

hvis det er alvorligt kan man jo ALTID kontagte arbejdsgiven, de skal jo afligevel indover hvis man bliver kaldt hjem..

og hvis det ikke er så alvorligt, tja så er det IKKE på sin plads at forstyre en der arbejder.

han kommer hjem sådan +/-30 min og det er vel fint nok.. du skal nok blive kontaktet hvis han køre galt, men du bør nok arbejde med din frygt. istedet for at stække din mand

jeg gad ikke at min mand ringede til mig i tide og utide og jeg undlader at tage tlf hvis jeg ikke gider tale, så kan folk skrive en sms... så ringer jeg tilbage når jeg har tid.

effie skriver:

ligger i alle så meget under for jeres mobil Tlf,

 

hvis det er alvorligt kan man jo ALTID kontagte arbejdsgiven, de skal jo afligevel indover hvis man bliver kaldt hjem..

og hvis det ikke er så alvorligt, tja så er det IKKE på sin plads at forstyre en der arbejder.

han kommer hjem sådan +/-30 min og det er vel fint nok.. du skal nok blive kontaktet hvis han køre galt, men du bør nok arbejde med din frygt. istedet for at stække din mand

jeg gad ikke at min mand ringede til mig i tide og utide og jeg undlader at tage tlf hvis jeg ikke gider tale, så kan folk skrive en sms... så ringer jeg tilbage når jeg har tid.

 

Nu skrev TS jo heller ikke at hun ringer konstant vel? Hun skrev at hun havde prøvet at kontakte ham da barnet var syg og hun ikke lige kunne hentet barnet. At han så ikke er til at få fat i er da ikke ansvarligt. Når man har børn sørger man for man er til at få fat i! Enten mobil eller arbejdsnummer! BUM! Også selvom man ikke har børn. Det kan jo være vigtigt!!!

Anonym skriver:

Hej piger....

Synes virkelig at jeg har behov for nogle råd, støtte eller måsk bare ærlige ord om at jeg er alt for nærtagende.......

Min kæreste og jeg har været sammen i 5 år,.... vi har en dreng på 2 og en pige på 4  år.....

Vores problem kom allerede da vi havde været sammen i knap 2 år.... Min kæreste er rigtigt dum til at ringe og give besked ved feks forsinkelse..... Jeg kan ringe til ham kl 8 om morgen og han ringer først tilbage kl 16..... Jeg har flere gange fortalt ham at grunden til jeg ringer er somregel fordi det er vigtigt... sidst var vores datter blevet syg og jeg måtte til sidst hente hende selvom det lige den dag passede dårligt på mit arbejde, men kunne efter 1 time stadig ikke få fat i ham på hans mobil ( han har et arbejde hvor han sagtens kan have telefonen og ringe i arbejdstiden ) Har også prøvet hans mor blev alvorligt syg lige pludselig og kunne heller ikke få ft i ham så måtte til sdist efter 3 timer kører hen på hans arbejde og fortælle ham det......

Han arbejde 50 km væk og hvis han bliver mere end 30 min forsinket på vej hjem vil jeg gerne vide  det da der hurtigt kan være sket et eller andet.. bliver bekymret.....

Idag er bare det der gør at bægret løber over.... Han ringer kl 14 og siger han bliver nød til at køre på skadestuen sammen med en kollega de har fået noget syrer i hovedet og skal lige tjekkes.... Jeg siger det er oki og siger jeg vil lave lækker middag til os i aften til kl 17.30 og mine forældre passer ungerne.... så om han ikke vil give besked når der er nyt... Skal liges siges at han kører bilen ind til skadesyuen mere syg er han ikke..... Kl 15 skriver jeg til ham om der er noget nyt... hører intet...

- Ringer kl 16 han svarer ikke

- ringer igen kl 16.30 han har fri kl 16.15 han svarer stadig ikke

-skriver en sms kl 16.40 intet svar

- jeg bliver bekymret tænker om der er sket nget om det var værre end som først antaget.....

- Ringer igen kl 17.... intet svar....

- overvejer at ringe til sygehuset for at hører....

- Prøver en sidste gang kl 17.30 og der svarer han.... Han tænkte lige på at ringe.. men hallo du skulle være hjemme kl 17.30.... Men men men så kommer han med alverdens undskyldninger....

Jeg bliver så sur og spørger ham om han ikke kan forstå jeg bliver bekymret og ked af det,,.,,, og jo men men men en masse undskyldninger igen igen....

Han var stadig på sygehuset kl 17.30 og sagde til ham at han jo allerede kl 15.30 kunne ha skrevet at han ike nåede hjem.....

Endte med jeg lagde røret på....... 

Vi har flere gange taget problemet op og hvergang lover han at holde aftalerne og give besked ringe tilbage....

Gider bare ikke mere....

-Er jeg for hård??

- eller andre der har prøvet det samme??

Kan bare ikke leve på denne måde mere......

Det første jeg tænker er, har du ikke et nr til hans arbejde ( ikke mobiltlf), så hvis det er alvorligt så vil han få besked?

Jeg forstår godt det er irriterende at du ikke kan få fat på ham, men ærligt så synes jeg også det er meget du ringer til ham - 6 gange fra kl 14-17.30. Forstår godt du nogle gange kan blive bekymret og selvfølgelig også hvis der er sket et uheld osv. Men hvis det er normalen at du ringer ofte hvis du ikke kan få fat på ham, så synes det er for meget.

Og har du prøvet at lade være - altså med at kontakte ham i løbet af en arbejdsdag. Kan være at han vil tænke mere over det, hvis han intet hører fra dig. Og så få et nr til arbejdet, så du ved at du kan give arbejdsgiveren besked så du ved at det når frem til ham.

Hvis der nu skete noget på vej hjem fra arbejde, så ville du højest sandsynligt være den første der fik besked. Og var der sket en ulykke så ville han nok ikke tage tlf. Så jeg ville prøve at glemme irritationen og kun kontakte ham, hvis der er noget der skal klares eller noget med børnene. I kan også aftale et bestemt tidspunkt på dagen, hvor din kæreste skal tjekke sin tlf. f.eks. når han spiser til frokost.

/Fenja

MorDk skriver:

Nu skrev TS jo heller ikke at hun ringer konstant vel? Hun skrev at hun havde prøvet at kontakte ham da barnet var syg og hun ikke lige kunne hentet barnet. At han så ikke er til at få fat i er da ikke ansvarligt. Når man har børn sørger man for man er til at få fat i! Enten mobil eller arbejdsnummer! BUM! Også selvom man ikke har børn. Det kan jo være vigtigt!!!

Så har hun vel muligheden for at ringe til selve arbejdspladsen, hvis det er noget der skal klares nu og her?

Ja, undskyld jeg lige blander mig, men synes ikke at man SKAL være til rådighed på mobil i alle 7-8 timer eller mere man er på arbejde. Hvis det er nødvendigt kan man ringe til arbejdsgiveren og give beskeden videre. Kan måske også være at kæresten vil lære noget hvis hun gør det på den måde.

Det er i min verden først uansvarligt, hvis partneren/ den anden forælder ikke har et nr til arbejdspladsen og slet ikke har mulighed for at komme i kontakt med vedkommende.

Fenja09 skriver:

Så har hun vel muligheden for at ringe til selve arbejdspladsen, hvis det er noget der skal klares nu og her?

Ja, undskyld jeg lige blander mig, men synes ikke at man SKAL være til rådighed på mobil i alle 7-8 timer eller mere man er på arbejde. Hvis det er nødvendigt kan man ringe til arbejdsgiveren og give beskeden videre. Kan måske også være at kæresten vil lære noget hvis hun gør det på den måde.

Det er i min verden først uansvarligt, hvis partneren/ den anden forælder ikke har et nr til arbejdspladsen og slet ikke har mulighed for at komme i kontakt med vedkommende.

Jamen sådan kan man se det så forskelligt...

(jeg ved godt at alle ikke må/kan have tlf. på sig på arbejdet) Men faktisk så handler det her indlæg om at han slet ikke ringer tilbage eller giver lyd fra sig og det er sgu respektløst!

MorDk skriver:

Jamen sådan kan man se det så forskelligt...

(jeg ved godt at alle ikke må/kan have tlf. på sig på arbejdet) Men faktisk så handler det her indlæg om at han slet ikke ringer tilbage eller giver lyd fra sig og det er sgu respektløst!

Selvfølgelig skal han kontakte hende, men tænker at hvis nu hun f.eks. ikke havde ringet 6. gang kl 17.30 så kunne det tænkes at han ville have ringet til hende, som han sagde til hende. Vi ved jo alle sammen godt hvor længe man kan sidde på en skadestue og jeg tror bestemt heller ikke at manden herhjemme ville ringe før han var på vej hjem igen. Det er bare for at tage et af de eks. TS selv nævner.

Det kunne også være at han synes at hun kontakter ham for meget i løbet af en dag og at det er det der går galt. Så måske skal de snakke om det istedet for om et evt. brud. Måske det i bund og grund handler om en "kommunikationsfejl".

Jeg synes absolut ikke dette er grund nok til at afbryde et forhold. Men det er der jo ikke andre der kan afgøre andet end dig. Vi kender jo ikke det fulde billede, og hvis i har andre problemer, så kan det være den bedste løsning. Men ud fra det i skriver, så synes jeg det er en voldsom reaktion.

Selvom det kan være irriterende ikke at kunne komme i kontakt med en person, når det er vigtigt, så kan det jo ske. Jeg forventer ikke at alle mennesker altid er tilgængelige på deres mobiltelefoner, slet ikke når de er i en arbejdssituation (eller på hospitalet - han havde jo skrevet hvor han var). Desuden synes jeg heller ikke at man skal forstyrre hinanden i arbejdstiden medmindre det er meget vigtigt. Personligt så tager jeg ikke altid min telefon eller svarer på sms. Det ser jeg absolut ikke som mangel på respekt. 

Når det så er sagt, så hvis du ikke kan få fat på ham på mobilen vedrørende noget såsom aftensmad, så bare spis uden ham. Det må bare være en konsekvens for ham. Hvis det er vigtigt, så kan du jo tage kontakt til arbejdspladsen (hvis han har sådan en) og så skriv en sms, så han ved det er vigtigt, eller ring mere end en gang i træk.

Derudover ville jeg nok forsøge at se det fra en anden vinkel - om man selv havde ejerskab i konflikten, altså f.eks. om man selv tog for meget kontakt til den anden i arbejdstiden eller man havde en unrealistisk forventning til responstid. Jeg siger ikke svarene her er ja, men det er spørgsmål jeg ville stille mig selv, før jeg stemplede ham som en respektløs idiot.

Fenja09 skriver:

Selvfølgelig skal han kontakte hende, men tænker at hvis nu hun f.eks. ikke havde ringet 6. gang kl 17.30 så kunne det tænkes at han ville have ringet til hende, som han sagde til hende. Vi ved jo alle sammen godt hvor længe man kan sidde på en skadestue og jeg tror bestemt heller ikke at manden herhjemme ville ringe før han var på vej hjem igen. Det er bare for at tage et af de eks. TS selv nævner.

Det kunne også være at han synes at hun kontakter ham for meget i løbet af en dag og at det er det der går galt. Så måske skal de snakke om det istedet for om et evt. brud. Måske det i bund og grund handler om en "kommunikationsfejl".

Ja det har du nok ret i... tror også lige jeg måske var lidt hurtig... men kan godt se hvad du mener.

Hej piger....

Synes virkelig at jeg har behov for nogle råd, støtte eller måsk bare ærlige ord om at jeg er alt for nærtagende.......

Min kæreste og jeg har været sammen i 5 år,.... vi har en dreng på 2 og en pige på 4  år.....

Vores problem kom allerede da vi havde været sammen i knap 2 år.... Min kæreste er rigtigt dum til at ringe og give besked ved feks forsinkelse..... Jeg kan ringe til ham kl 8 om morgen og han ringer først tilbage kl 16..... Jeg har flere gange fortalt ham at grunden til jeg ringer er somregel fordi det er vigtigt... sidst var vores datter blevet syg og jeg måtte til sidst hente hende selvom det lige den dag passede dårligt på mit arbejde, men kunne efter 1 time stadig ikke få fat i ham på hans mobil ( han har et arbejde hvor han sagtens kan have telefonen og ringe i arbejdstiden ) Har også prøvet hans mor blev alvorligt syg lige pludselig og kunne heller ikke få ft i ham så måtte til sdist efter 3 timer kører hen på hans arbejde og fortælle ham det......

Han arbejde 50 km væk og hvis han bliver mere end 30 min forsinket på vej hjem vil jeg gerne vide  det da der hurtigt kan være sket et eller andet.. bliver bekymret.....

Idag er bare det der gør at bægret løber over.... Han ringer kl 14 og siger han bliver nød til at køre på skadestuen sammen med en kollega de har fået noget syrer i hovedet og skal lige tjekkes.... Jeg siger det er oki og siger jeg vil lave lækker middag til os i aften til kl 17.30 og mine forældre passer ungerne.... så om han ikke vil give besked når der er nyt... Skal liges siges at han kører bilen ind til skadesyuen mere syg er han ikke..... Kl 15 skriver jeg til ham om der er noget nyt... hører intet...

- Ringer kl 16 han svarer ikke

- ringer igen kl 16.30 han har fri kl 16.15 han svarer stadig ikke

-skriver en sms kl 16.40 intet svar

- jeg bliver bekymret tænker om der er sket nget om det var værre end som først antaget.....

- Ringer igen kl 17.... intet svar....

- overvejer at ringe til sygehuset for at hører....

- Prøver en sidste gang kl 17.30 og der svarer han.... Han tænkte lige på at ringe.. men hallo du skulle være hjemme kl 17.30.... Men men men så kommer han med alverdens undskyldninger....

Jeg bliver så sur og spørger ham om han ikke kan forstå jeg bliver bekymret og ked af det,,.,,, og jo men men men en masse undskyldninger igen igen....

Han var stadig på sygehuset kl 17.30 og sagde til ham at han jo allerede kl 15.30 kunne ha skrevet at han ike nåede hjem.....

Endte med jeg lagde røret på....... 

Vi har flere gange taget problemet op og hvergang lover han at holde aftalerne og give besked ringe tilbage....

Gider bare ikke mere....

-Er jeg for hård??

- eller andre der har prøvet det samme??

Kan bare ikke leve på denne måde mere......

Jeg kan sagtens forstå at du synes det er dybt frustrerende. I den nævnte situation vil jeg mene at det er ret urealistisk at tro at man kan komme igennem en skadestue fra kl. 14 og hjem til middag 50 km væk inden kl. 17:30, men altså. Derfor skal han jo stadigvæk ringe hvis I har en aftale.

Hvorfor svarer han ikke? Er den på lydløs? Har han den liggende et sted hvor han ikke kan høre den? Ser han beskeden, men "glemmer" at svare? Eller hvordan?

Jeg synes sagtens at du kan tillade dig at blive sur, men altså...

I har to børn sammen. Så I har vel været sammen i en del år. Jeg går ud fra at det altid har været sådan her? Så du har jo kendt ham med den her fejl og stadig valgt at få børn med ham.

Hvis det var mig, ville jeg give slip og acceptere situationen. Nogle gange vil det skabe problemer for dig, som f.eks når du bliver nødt til at hente jeres datter. Og det er jo irriterende. Men jeg synes at du må være hård. Det med hans mor der er blevet alvorligt syg f.eks. Der skal du ikke køre hen på hans arbejde og sige det til ham. Han må lære hvad konsekvenserne er.

Og jeg må ærligt indrømme at jeg ikke synes at det er grund nok til at gå fra en mand. Som en anden skriver - hvis det her er jeres værste problem, så har I det sgu godt. Men altså, hvis din grænse går dér, så må det vel være sådan.

Anonym skriver:

Hej piger....

Synes virkelig at jeg har behov for nogle råd, støtte eller måsk bare ærlige ord om at jeg er alt for nærtagende.......

Min kæreste og jeg har været sammen i 5 år,.... vi har en dreng på 2 og en pige på 4  år.....

Vores problem kom allerede da vi havde været sammen i knap 2 år.... Min kæreste er rigtigt dum til at ringe og give besked ved feks forsinkelse..... Jeg kan ringe til ham kl 8 om morgen og han ringer først tilbage kl 16..... Jeg har flere gange fortalt ham at grunden til jeg ringer er somregel fordi det er vigtigt... sidst var vores datter blevet syg og jeg måtte til sidst hente hende selvom det lige den dag passede dårligt på mit arbejde, men kunne efter 1 time stadig ikke få fat i ham på hans mobil ( han har et arbejde hvor han sagtens kan have telefonen og ringe i arbejdstiden ) Har også prøvet hans mor blev alvorligt syg lige pludselig og kunne heller ikke få ft i ham så måtte til sdist efter 3 timer kører hen på hans arbejde og fortælle ham det......

Han arbejde 50 km væk og hvis han bliver mere end 30 min forsinket på vej hjem vil jeg gerne vide  det da der hurtigt kan være sket et eller andet.. bliver bekymret.....

Idag er bare det der gør at bægret løber over.... Han ringer kl 14 og siger han bliver nød til at køre på skadestuen sammen med en kollega de har fået noget syrer i hovedet og skal lige tjekkes.... Jeg siger det er oki og siger jeg vil lave lækker middag til os i aften til kl 17.30 og mine forældre passer ungerne.... så om han ikke vil give besked når der er nyt... Skal liges siges at han kører bilen ind til skadesyuen mere syg er han ikke..... Kl 15 skriver jeg til ham om der er noget nyt... hører intet...

- Ringer kl 16 han svarer ikke

- ringer igen kl 16.30 han har fri kl 16.15 han svarer stadig ikke

-skriver en sms kl 16.40 intet svar

- jeg bliver bekymret tænker om der er sket nget om det var værre end som først antaget.....

- Ringer igen kl 17.... intet svar....

- overvejer at ringe til sygehuset for at hører....

- Prøver en sidste gang kl 17.30 og der svarer han.... Han tænkte lige på at ringe.. men hallo du skulle være hjemme kl 17.30.... Men men men så kommer han med alverdens undskyldninger....

Jeg bliver så sur og spørger ham om han ikke kan forstå jeg bliver bekymret og ked af det,,.,,, og jo men men men en masse undskyldninger igen igen....

Han var stadig på sygehuset kl 17.30 og sagde til ham at han jo allerede kl 15.30 kunne ha skrevet at han ike nåede hjem.....

Endte med jeg lagde røret på....... 

Vi har flere gange taget problemet op og hvergang lover han at holde aftalerne og give besked ringe tilbage....

Gider bare ikke mere....

-Er jeg for hård??

- eller andre der har prøvet det samme??

Kan bare ikke leve på denne måde mere......

Personligt ville det aldrig være noget jeg kunne gøre mine børn til skilsmisse børn over.

Nu har jeg aldrig været typen der går og er bekymret for om der skulle ske min mand noget. Heldigvis kommer langt størstedelen jo helskinnet igennem en dag, så gå og være ligefrem nervøs omkring det forstå jeg ikke (så skulle man jo være det overfor alle man har kær også børn, forældre osv) Jeg tænker mere, at det måske bunder i, at du bliver irreteret og sur over ikke at kunne komme i kontakt med ham.

Men personligt forstå jeg ikke hvorfor du vil lave en dejlig middag til dig, når du jo ved at han skal på skadestuen med en kollega (hvor der jo desværre ofte kan være ekstrem meget ventetid). Jeg ville nok være lige omvendt og tænke, at jeg ville finde det mærkeligt, hvis min mand ringede til mig/sms osv hver halve time når han nu vidste, at jeg sad på et sygehus (hvor der nogle gange ikke er signal eller at man ikke må have den tændt)

Men JA du har det helt sikkert ret i, at det eneste han behøvede at gøre for at redde husfreden, var at ringe og sige, at han ikke kom hjem og det er da smadder irreterende for dig, at han ikke respekterer at det er noget der går der på.

Men du skriver i en af indlægene, at nu sidder du der helt alene. Er det mere det som det går ud på end noget andet? At du egentlig er sur på ham fordi du føler dig ensom uden ham?

Hvis jeg var dig, ville jeg nok acceptere at din mand desværre har den slags fejl. Hvad man ikke kan rette, må man nogle gange accepterer (nu hvor du siger, at du har sagt det mange gange) hvis jeg var dig, ville jeg så bare lade være at lave mad og lign til ham, så må han tage en rygbrødsmad.

Mht dit barn og din mors sygdom er det da godt nok også træls. Er der ikke et hoved nr. på hans arbejde hvor du/bh kan få fat på ham på, hvis han ikke tager sin mobil tlf?