Maja84 skriver:
Min ærlige mening er nok i har gået lidt skævt af hinanden over tid, ikke forstået hinandens ønsker/behov og givet for lidt plads og omsorg for hinanden. Han har måske ikke forstået budskabet før nu. Ville ikke selv skubbe ham væk, men nok nærmere prøve at få det til at fungere, da i jo netop venter barn sammen. Det er jo en mundfuld at blive forældre, og mange ting i forbindelse, han har måske haft ekstra behov for at føle sig ung endnu mens han kan, pga alderen, og det skal nok komme når den bette kommer. Giv ham en seriøs chance for at bevise at han kan, når det virkelig gælder. Det er jo ikke sådan lige når det er barn man venter sammen, så bliver tingene altid mere kompliceret
Held og lykke med det hele 
Det er heller ikke fordi jeg har skubbet ham væk, har jo også skrevet til ham dengang at jeg var glad for at han ville være der som far, og være der mere for mig, når barnet var født. Men at der er længe til August, hvis jeg bare skal sidde uden hans støtte og hjælp, og leve vores forhold på en måde han bestemmer

. Det er først nu at han skriver til mig at vi bare må respektere hinandens behov, fordi han elsker mig...Syntes bare det er træls der skal SÅ meget til før han også kan se det fra min side, og er bange for at det bare bliver det samme igen, hvis jeg bare giver mig igen igen igen igen

For engangsskyld føler jeg faktisk det er det rigtige jeg har gjort, uden og være vildt ked af det...Har lige været hjemme ved min familie fra Torsdag til i går og det gav mig bare SÅ meget styrke og fik mig til at tænke en masse ting igennem..
For ja som skrevet begynder han først at ville mig, når jeg ikke vil fortsætte mit forhold til ham..Og sådan er det altid lige indtil jeg så har forsøgt igen, så er vi tilbage i det gamle..
Han VED hvor meget det betyder at han vil være der, og han ved jeg godt kan forstå at han bare gerne vil ud og nyde ungdommen inden han skal være far..MEN det stadig ikke er godt nok for mig at han så faktisk undgår mig som sin kæreste oven i ..
Anmeld