Hvorfor elsker vi daginstitutioner i Dk?

Vi elsker sørme da heller ikke daginstitutioner.....
Vi er bare rigtigt mange i Danmark som har fuldtidsarbejde begge to, er nødt til at køre langt for arbejde osv osv....
Giv mig en halvtidsstilling og jeg er fint tilfreds, findes bare ikke inden for mit erhverv
Så. Tror vitterligt det er forkert indgangsvinkel på problemet.
Havde det nu heller ikke været så pisse dyrt at bo i DK, så ville flere da helt sikkert gå hjemme som i gamle dage, mé tiderne er skiftet, nu har begge parter brug for andet end babylons ,bleer, gylp og sanglegs. Mange kvinder har lige som mænd, brug for at være sociale, blive udfordret og føle de kan forsørge sig selv.
Så artiklen burde måske mere handle om HVORFOR livet er sådan i danske familier i stedet for at konkludere vi bare elsker at smide vore børn afsted fra 6.30-16.30

jeg elsker det heller ikke ville ønske jeg kunne have daniel meget mere hjemme...

men der for er det stadig sundt for ham at være sammen med andre børn og han har det jo møg hammer godt hvor han er og det giver trykhed i mit hjerte....

Fordi daginstitutioner (dem med faglige velovervejelser, inkluderende pædagogik, anerkendelse, kreativitet og humoristisk fællesskab) er en ligeså stor gave til vores børn som de er til os forældre på arbejdsmarkedet. Børnene bliver socialiseret, de får gode rammer for at udvikle deres personlige kompetencer oveni deres sociale, de lærer en masse om at tage hensyn, egne grænser, uafhængighed og vigtigheden af, at være en del af et fællesskab hvor man også selv skal tage aktiv del i, at være medansvarlig for, at alle i det fællesskab har det godt. - for slet ikke at snakke om vigtigheden i, at blive skoleparat. Kan kun forestille mig hvilken omvæltning det ville være for et barn at komme hjemmefra og så direkte i skole 

Jeg er pædagog og jeg elsker mit fag. Jeg brænder for arbejdet med børn og jeg kunne slet ikke forestille mig at lave noget andet. Heller ikke at gå hjemme, jeg ville få fnidder. Tilgengæld ville jeg heller ikke have en fuldtidsstilling (hvilket jo er nemt indenfor mit fag) 30-32 timer passer mig glimrende og det gør også at jeg har overskud når jeg henter min datter til at være der 100% - plus at hun heller ikke selv har haft en alt for lang dag 

Jeg elsker dem bestemt heller ikke,men har ikke andet valg.

Men når jeg nu ikke har andet valg, så er jeg sindssygt taknemlig for, at der findes så mange gode institutioner, dagplejere med mere. Fyldt med skønt personale:0)

Godt skrevet 

 

 

hautecouture skriver:

Fordi daginstitutioner (dem med faglige velovervejelser, inkluderende pædagogik, anerkendelse, kreativitet og humoristisk fællesskab) er en ligeså stor gave til vores børn som de er til os forældre på arbejdsmarkedet. Børnene bliver socialiseret, de får gode rammer for at udvikle deres personlige kompetencer oveni deres sociale, de lærer en masse om at tage hensyn, egne grænser, uafhængighed og vigtigheden af, at være en del af et fællesskab hvor man også selv skal tage aktiv del i, at være medansvarlig for, at alle i det fællesskab har det godt. - for slet ikke at snakke om vigtigheden i, at blive skoleparat. Kan kun forestille mig hvilken omvæltning det ville være for et barn at komme hjemmefra og så direkte i skole 

Jeg er pædagog og jeg elsker mit fag. Jeg brænder for arbejdet med børn og jeg kunne slet ikke forestille mig at lave noget andet. Heller ikke at gå hjemme, jeg ville få fnidder. Tilgengæld ville jeg heller ikke have en fuldtidsstilling (hvilket jo er nemt indenfor mit fag) 30-32 timer passer mig glimrende og det gør også at jeg har overskud når jeg henter min datter til at være der 100% - plus at hun heller ikke selv har haft en alt for lang dag 

Nu kender jeg til flere børn der har været hjemme indtil skolestart,og de har nu klaret det ganske godt.

Ikke noget jeg selv ville kunne praktisere pga arbejde,men mener stadig at i de første år er det fuldstændigt overvuderet hvor vidt børn har brug for andet end mor eller far.

At blive hjemmepasset behøver ikke at betyde man ikke ser andre mennesker 

Jeg har selv haft mine hjemme indtil 3 årsalderen (hvor de både er blevet passet af mig og ung pige)

Og har kun fået af vide at jeg har meget veopdragne rolige børn der tydeligt har været vant til at de ikke behøver kæmpe for opmærksomhed,og det har altså været pædagogerne i børnehaverne der har sagt det

De har gået i legestue og andre aktiviteter med børn og deres forældre eller unge piger-og altså også været sociale .

Jeg bryder mig heller ikke om at mine børn (den lille skal dog først afsted til okt.) skal passes så mange timer af andre (fra 9-16) men jeg kan nu rigtig godt lide personalet nede i vores insti. de er imødekommende, anerkendende i deres arbejde i forhold til børnene, har øje på hvert enkelt barn og dets behov i alle former og farver..

Hvis jeg kunne holde til det psykisk og økonomien kunne holde til det havde jeg helt sikkert også valgt at gå hjemme, men for jeg ikke bliver skør i bolden og for at vi kan få mad på bordet så må både min mand og jeg arbejde og vi er så endda så heldige at manden står i butik og derved møder sent og jeg er offentlig ansat og derved tidligt fri

Carina:-) skriver:

Nu kender jeg til flere børn der har været hjemme indtil skolestart,og de har nu klaret det ganske godt.

Ikke noget jeg selv ville kunne praktisere pga arbejde,men mener stadig at i de første år er det fuldstændigt overvuderet hvor vidt børn har brug for andet end mor eller far.

At blive hjemmepasset behøver ikke at betyde man ikke ser andre mennesker 

Jeg har selv haft mine hjemme indtil 3 årsalderen (hvor de både er blevet passet af mig og ung pige)

Og har kun fået af vide at jeg har meget veopdragne rolige børn der tydeligt har været vant til at de ikke behøver kæmpe for opmærksomhed,og det har altså været pædagogerne i børnehaverne der har sagt det

De har gået i legestue og andre aktiviteter med børn og deres forældre eller unge piger-og altså også været sociale .

Jeg har skam intet imod, eller noget at udsætte på, forældre der holder deres børn hjemme hvis muligheden er til det og det er dét der føles rigtigt for dem. Det kan være rigtigt godt, men det kan også nogle gange være skidt - fuldstændig ligesom i en daginstitution

Nu svarede jeg blot på, hvad jeg ser som force i daginstitutionerne - der er også negative sider, men i bund og grund synes jeg daginstitutioner er fantastiske - og ja, mit fag har da helt sikkert smittet af på min holdning, sådan er det vel oftest 

Jeg har skam intet imod, eller noget at udsætte på, forældre der holder deres børn hjemme hvis muligheden er til det og det er dét der føles rigtigt for dem. Det kan være rigtigt godt, men det kan også nogle gange være skidt - fuldstændig ligesom i en daginstitution

Nu svarede jeg blot på, hvad jeg ser som force i daginstitutionerne - der er også negative sider, men i bund og grund synes jeg daginstitutioner er fantastiske - og ja, mit fag har da helt sikkert smittet af på min holdning, sådan er det vel oftest 

Self.

Det ville da også være trist hvis du ikke var glad for dit arbejde.

Og ja der er self grp der absolut burde have deres børn ude netop fordi de ikke bliver socialiseret og udfordret af deres omgivelser.

Men det ændrer desværrre ikke på at jeg kan se en meget uheldig udvikling i varme hænder siden min den første gik i bh og til nu.

Og varme hænder er jo det der skal til for at kunne stimulere og udfordre vores børn i inst.

Men ja -der findes rigtig mange dygtige og engagerede pædagoger rundt omkring der brænder for deres job-hurra for dem

Jeg elsker dem bestemt ikke.

Det er også derfor jeg går hjemme med vores datter. Det er en prioritet herhjemme. 

Isabella kommer ikke til at gå i vuggestue/dagpleje. Hun starter fra børnehave, og jeg håber at jeg kan gøre det samme for alle de børn jeg får. 

Men institutioner blev jo populære da kvinderne kom på arbejdsmarkedet, og idag er det jo bare sådan at vi alle skal ud efter 9. Klasse og yde og uddanne os. Så skal vi samtidig have børn, er der jo nogle der skal passe dem altså... 

Som artiklen peger på, drejer det sig jo ikke om at institutioner er en dårlig ting, men at nedskæringerne på området har været så markante at det er begyndt at gå ud over kvaliteten. Jeg er glad for min søns vuggestue og synes at der er fin voksenkontakt og at pædagogerne er opmærksomme på det enkelte barn. Men jeg kunne godt ønske mig en bedre normering når han skal i børnehave - jeg synes at det er for mange børn til for få voksne i børnehaverne.