Væbnet røveri :/

Skriver li som anonym da jeg ikke vil have nogle skal snakke videre om det :/
Men oplevede igår et væbnet røveri da jeg var ude og handle, og blev os selv truet med kniven
Jeg reagere godt fint på det der, men kan godt mærke idag det påvirker mig lidt

Har takket ja til krisehjælp, men vil gerne snakke med andre om det

Anonym skriver:

Skriver li som anonym da jeg ikke vil have nogle skal snakke videre om det :/
Men oplevede igår et væbnet røveri da jeg var ude og handle, og blev os selv truet med kniven
Jeg reagere godt fint på det der, men kan godt mærke idag det påvirker mig lidt

Har takket ja til krisehjælp, men vil gerne snakke med andre om det

Puha det må ikke have været en rar oplevelse... Godt du har takket ja til krisehjælp, så du kan få snakket det hele igennem...

Hvis det kan hjælpe kan du evt prøve at skrive oplevelsen ned herinde fra start til slut, så du kan få sat ord på det der skete og dine tanker... Jeg er i hvertfald klar til at lytte...

Ja hjernen regere anderledes først bagefter mig gik der et døgn før jeg opfattede jeg lige havde set et mord....

jeg er super ked af det du har oplevet og jeg er så glad for du har sagt ja til krisehjælp det er så vigtigt så man kan komme videre sender dig en masse kram og en masse tanker til dig

Du får lige en stor 

Må have været en forfærdelig oplevelse, men kan ikke sætte mig ind i din situation 

Godt der ikke skete noget 

Øv øv:/ super flot at du fortæller det og rigtig godt at du tar imod krisehjælp. Jo hurtigere du får det bearbejdet jo bedre det er ikke godt at gå med alene så fortæl fortæl!

Anonym skriver:

Skriver li som anonym da jeg ikke vil have nogle skal snakke videre om det :/
Men oplevede igår et væbnet røveri da jeg var ude og handle, og blev os selv truet med kniven
Jeg reagere godt fint på det der, men kan godt mærke idag det påvirker mig lidt

Har takket ja til krisehjælp, men vil gerne snakke med andre om det

Sikke en grim oplevelse Det er godt du har takket ja til psykolog, men sørg endelig for at få snakket en hel masse om det. Jeg var udsat for et væbnet røveri for en del år siden hvos vi blev truet med et oversavet jagtgevær, der kom altså en del efterreaktioner, fordi jeg hurtigt troede at jeg havde det helt fint, og ikke fik snakket så meget om det.

B&J skriver:

Ja hjernen regere anderledes først bagefter mig gik der et døgn før jeg opfattede jeg lige havde set et mord....

jeg er super ked af det du har oplevet og jeg er så glad for du har sagt ja til krisehjælp det er så vigtigt så man kan komme videre sender dig en masse kram og en masse tanker til dig

Aii... Det lyder da godt nok forfærdeligt

Tak for Krammene allesammen

Og nej det er ikke en sjov situation, jeg og min kæreste havnede i igår

her er hvad der skete i grove træk :
Jeg er på vej ud af butikken, hvor der kommer en mand gående med en kæmpe kniv i hånd med spidsen mod mig, og jeg bakker jo så automatisk tilbage ind i butikken, men jeg forsøger at kalde på min kæreste, og manden truer mig jo så så han kan komme forbi mig, og går direkte til hende der sidder ved Kassen ( en ung pige på 16-17 år)
og begynder at truer hende til at udlevere penge, og min kæreste står lige ved siden af og ser det ikke, selvom jeg bliver ved med at kalde på ham og gøre tegn til at vi er nødt til at reagere, og her ser han kniven og siger så til manden at det er noget dumt noget det der, hvor manden så begynder at true min kæreste med kniven, og min kæreste reagere hurtigt og får så fat i hånden med kniven, og holder ham nede og prøver at få kniven ud af hånden på ham, hvor der så kommer en mand til og hjælper med at holde manden og få kniven fra ham, men det lykkedes ikke at få kniven fra ham, før en 3. mand kommer og få kniven fra manden.. og her går jeg så om til hende den unge ved kassen og trøster hende, og roser hende for at hun reagerede flot, og hun er selvfølgelig ked og chokeret over det der er sket.. vi venter i 20 min før politiet kommer ( vi bor i en by 20 km fra nærmeste politistation) og her er jeg stadig rolig, og svare på spørgsmålene da jeg er den eneste ud over kameraerne der har set alt, og da vi er afhørt, får vi lov til at kører hjem, og da jeg sætter mig i bilen, føler jeg at jeg får et slag i maven, og græder lidt..

Jeg er okay, men det er ikke helt gået op for mig endnu hvad jeg har været udsat for, og været vidne til