De vil sende ham tilbage i børnehaven.

Anonym skriver:

Han skal bare ikke tilbage i den bh, jeg bryder mig ikke om den, føler de er efter os og jeg ved at han ikke vil lege med flere dernede, det vil være så stort et nederlag for ham hvis han ikke skal følges med sin ven i skole. Han kommer ikke til at lære at lege med flere på et år. Hvis det er unormalt så skal der en mindre skole tiL. 

 

Jeg kan absolut ikke forestille mig hvad pædagogerne ville få ud af at være efter jer.

Det er hårdt at høre de mindre positive ting om sit eget barn, men husk på at pædagogerne fortæller jer disse ting for at styrke dit barns udvikling og trivsel. De gør det ikke for at være efter jer.

Jeg ville være ret bange for at sende mit barn for tidligt afsted. Jeg ville lytte til pædagogerne, men jeg ville også kræve en samtale hvor jeg får det ordentligt forklaret og fagligt begrundet.

Mor og meget mere skriver:

Helt generelt oplever jeg det stik modsatte som lærer. Alt for mange er kommet i skole for tidligt, og den tendens er jo kun øget de senere år, hvor der skal virkeligt stærke argumenter på bordet for at udskyde skolestart. 

Jeg har kun elever i 7.-9. klasse, og det er så sørgeligt at opleve den ene elev efter den anden klare sig skidt eller halvskidt igennem både fagligt og socialt, når "diagnosen" udelukkende er manglende modenhed. Jeg føler indimellem, at jeg øver vold på store drenge, når jeg - fordi fagene kræver det, og fordi deres jævnaldrende er modne til det - stiller krav om abstraktionsniveau og beder dem tage stilling til store og svære spørgsmål om livet. 

I ni ud af ti tilfælde viser det sig at være en helt forudsigelig udvikling, idet deres lærere fra de "små" klasser kan fortælle, at Sofus og Karl altid har været langt mere umodne end klassekammeraterne. Og det er nu engang langt mere kompliceret og svært for børnene og forældrene at acceptere, at barnet går en klasse om, end det ville have været at lade dem blive et år mere i børnehaven. 

Man bliver ikke god til at flyve, hvis vingerne ikke helt kan bære, og det, du kalder et lille skub, er for mange et brutalt spark bagi, selv om konsekvenserne først mærkes for alvor længere henne i forløbet. 

 

Men helt ærligt, tænker du ikke at i dette tilfælde hvor han kun har denne ene rigtig gode ven at det rigtigte for ham, er at lade ham gå et år om i børnehaven?? Sådan helt ærligt? Du tænker ikke at det i det lange løb kan gøre sådan at han føler et kæmpe svigt i og med at han mister sin bedste ven på den måde? Selvom de vil gå i samme skole, så vil vennen jo næppe lege mere med ham når han begynder fordi vennen har fået andre venner og går i en større klasse end drengen her....

JEG har aldrig haft MANGE venner, jeg har holdt mig til én god ven ad gangen og det er ganske enkelt så jeg kan fokusere al min gode energi på dem og ikke skulle dele den ud blandt mange venner.

Jeg har jo fået flere venner jo ældre jeg blev osv. men min veninde fra 3. klasse, vi holder stadig sammen og er stadig de bedste veninder i dag og dengang var vi uadskillelige... Vi legede KUN med hinanden og vi er altså ganske normale voksne og vi kunne godt følge med i skolen.

Jeg mener ikke det er et stort spark bagi, jo hvis han bliver tilbage i børnehaven....