Muhmi skriver:
Så den ene GODE ven han har skal han så miste ved ikke at skulle gå i skole med ham og følges med ham? Eller går din søns ven så stadig i børnehave, siden de vil have at han skal blive der?
For jeg må ærligt indrømme at jeg snart ikke kan snuppe det der med at holde børn tilbage fra skolen og i "de trygge rammer" i børnehaven... Nogle gange bliver man altså bare nødt til at give det der liiiille skub ud af reden for at ungerne lærer at sprede vingerne og svæve...
Helt generelt oplever jeg det stik modsatte som lærer. Alt for mange er kommet i skole for tidligt, og den tendens er jo kun øget de senere år, hvor der skal virkeligt stærke argumenter på bordet for at udskyde skolestart.
Jeg har kun elever i 7.-9. klasse, og det er så sørgeligt at opleve den ene elev efter den anden klare sig skidt eller halvskidt igennem både fagligt og socialt, når "diagnosen" udelukkende er manglende modenhed. Jeg føler indimellem, at jeg øver vold på store drenge, når jeg - fordi fagene kræver det, og fordi deres jævnaldrende er modne til det - stiller krav om abstraktionsniveau og beder dem tage stilling til store og svære spørgsmål om livet.
I ni ud af ti tilfælde viser det sig at være en helt forudsigelig udvikling, idet deres lærere fra de "små" klasser kan fortælle, at Sofus og Karl altid har været langt mere umodne end klassekammeraterne. Og det er nu engang langt mere kompliceret og svært for børnene og forældrene at acceptere, at barnet går en klasse om, end det ville have været at lade dem blive et år mere i børnehaven.
Man bliver ikke god til at flyve, hvis vingerne ikke helt kan bære, og det, du kalder et lille skub, er for mange et brutalt spark bagi, selv om konsekvenserne først mærkes for alvor længere henne i forløbet.
Anmeld