Anonym skriver:
Min kæreste som skal være far for første gang, har meldt klart og ærligt ud at han har brug for komme lidt væk fra lejligheden fordi jeg altid snakker babyting, og alt mit flipsnak om baby og babyting og halløj, og det værelse som er lavet om til drenge rum

Så han derfor har brug for bare at få lov til at være sammen med sine kammerater, hygge omkring sig selv, lave en masse mandeting, og bare kunne gøre alt det han lyster (med grænser) før han skal være far og ''pligterne''for alvor melder sig.
Han siger så at han ikke vil gå i byen, da han ikke vil gøre det uden mig, og han kun syntes det er fair at vi ikke går i byen uden hinanden
og at vi ringer sammen hver dag

Men han siger han glæder sig til at være far, og nok skal tage faderrollen alvorligt når han kommer til verden, deltage i skanninger, og stadig ses med mig vil han også rigtig gerne. Men bare gerne vil kunne være sig selv. Da han godt er klar over at det ikke er meget han kan gøre når han skal være far. Så han syntes hver især vi skal hygge med vores veninder/venner. Men stadig ses engang imellem, men at det ikke bliver hver dag og hele tiden. Og så at han op til fødsel er der 100% og er far til barnet 100% .
Alt dette fortæller han mig at han gerne vil have, da han godt er klar over hvor begrænset det bliver med kammerater osv.Når han skal til at tage ansvaret for vores barn og jeg, som en lille familie 
Hvad ville du syntes om sådan en udmelding fra din kæreste eller mand ? 
Jeg synes helt klart at det er at foretrakke at han er aerlig og siger det, istedet for helt at gaa sur i det og derefter skride for aldrig at komme tilbage. Det er helt klart at foretraekke en mand med nos*** der kan sige fra end en der bare siger ja og amen og indeni ikke er tilfreds.
Jeg synes da det er helt iorden at han faar lidt alene mandetid, mens det ikke tager overhaand. Baade nu og ogsaa naar babyen foerst er kommet til. Man behoeves jo ikke sidde laarene af hinanden selvom man har en baby, og man kan sagtens goere ting hver for sig af og til.
Men tal det igennem og kom til en loesning der fungerer for jer begge mht hvor meget og hvor lidt i skal ses, og proev at snakke om andet end baby naar I endelig er sammen, selvom det uundgaaeligt fylder meget i dit liv. I mit tilfaelde havde min mand lidt svaert ved at saette sig ind i hvad jeg foelte under graviditeten (hvilket jo var en masse) og han kom foerst rigtig paa banen da babyen var foedt. (Jo, han var med til scanninger og den slags, men kun ved det foerste). Men saa var han der ogsaa 100%.
Hvad synes du selv om det hele?
Anmeld