Ville du kunne leve med det ?

Min kæreste som skal være far for første gang, har meldt klart og ærligt ud at han har brug for komme lidt væk fra lejligheden fordi jeg altid snakker babyting, og alt mit flipsnak om baby og babyting og halløj, og det værelse som er lavet om til drenge rum
Så han derfor har brug for bare at få lov til at være sammen med sine kammerater, hygge omkring sig selv, lave en masse mandeting, og bare kunne gøre alt det han lyster (med grænser) før han skal være far og ''pligterne''for alvor melder sig.
Han siger så at han ikke vil gå i byen, da han ikke vil gøre det uden mig, og han kun syntes det er fair at vi ikke går i byen uden hinanden og at vi ringer sammen hver dag
Men han siger han glæder sig til at være far, og nok skal tage faderrollen alvorligt når han kommer til verden, deltage i skanninger, og stadig ses med mig vil han også rigtig gerne. Men bare gerne vil kunne være sig selv. Da han godt er klar over at det ikke er meget han kan gøre når han skal være far. Så han syntes hver især vi skal hygge med vores veninder/venner. Men stadig ses engang imellem, men at det ikke bliver hver dag og hele tiden. Og så at han op til fødsel er der 100% og er far til barnet 100% .

Alt dette fortæller han mig at han gerne vil have, da han godt er klar over hvor begrænset det bliver med kammerater osv.Når han skal til at tage ansvaret for vores barn og jeg, som en lille familie

Hvad ville du syntes om sådan en udmelding fra din kæreste eller mand ?

altså hvis vi boede sammen i lejlighed og han meldte ud han ville væk fra mig i nogle dage /uger ja så ville jeg godt nok blive sur....

fordi vi har valgt at bo sammen jamen så går man ind i forholdet med 100% og ikke kun 80 hvis man ikke kan klare når babyen er inde i maven hvordan vil det så ikke være når babyen kommer ud????

men så længe du kan leve med det jamen så er det jo super fint....

for selv om man bor sammen burde han jo kunne bruge tid på sine venner og gå i byen osv. også selv om det er med eller uden dig

Jeg skal lige forstå det korrekt. Bor I ikke sammen endnu? Eller vil han flytte for en periode?


Jeg forstår godt at det kan blive for meget babypladder og han har brug for at være sammen med andre mennesker. Det gjorde min kæreste også.
Jeg synes det er fint at han siger fra. Men synes det lidt drastisk hvis han vil flytte

 

Jeg har den indstilling at enten er man i et forhold og ellers er man ikke. Og man begynder ikke at være forældre når baby kommer ud. Det starter allerede inde i maven

 

Men hvis du kan leve med hans beslutning, så er det fint. Mennesker er forskellige og gudskelov for det!

B&J skriver:

altså hvis vi boede sammen i lejlighed og han meldte ud han ville væk fra mig i nogle dage /uger ja så ville jeg godt nok blive sur....

fordi vi har valgt at bo sammen jamen så går man ind i forholdet med 100% og ikke kun 80 hvis man ikke kan klare når babyen er inde i maven hvordan vil det så ikke være når babyen kommer ud????

men så længe du kan leve med det jamen så er det jo super fint....

for selv om man bor sammen burde han jo kunne bruge tid på sine venner og gå i byen osv. også selv om det er med eller uden dig

Helt enig!

B&J skriver:

altså hvis vi boede sammen i lejlighed og han meldte ud han ville væk fra mig i nogle dage /uger ja så ville jeg godt nok blive sur....

fordi vi har valgt at bo sammen jamen så går man ind i forholdet med 100% og ikke kun 80 hvis man ikke kan klare når babyen er inde i maven hvordan vil det så ikke være når babyen kommer ud????

men så længe du kan leve med det jamen så er det jo super fint....

for selv om man bor sammen burde han jo kunne bruge tid på sine venner og gå i byen osv. også selv om det er med eller uden dig

Vi bor ikke sammen

Louise :-) skriver:

Jeg skal lige forstå det korrekt. Bor I ikke sammen endnu? Eller vil han flytte for en periode?


Jeg forstår godt at det kan blive for meget babypladder og han har brug for at være sammen med andre mennesker. Det gjorde min kæreste også.
Jeg synes det er fint at han siger fra. Men synes det lidt drastisk hvis han vil flytte

 

Jeg har den indstilling at enten er man i et forhold og ellers er man ikke. Og man begynder ikke at være forældre når baby kommer ud. Det starter allerede inde i maven

 

Men hvis du kan leve med hans beslutning, så er det fint. Mennesker er forskellige og gudskelov for det!

Vi bor ikke sammen, så han har ikke valgt at flytte skulle jeg måske lige have tilføjet, da det er en stor forskel..

Bum bum. Det kan jeg ikke svare på. Skal man have barn sammen og er kærester er det for mig en selvfølge at man flytter sammen.  Jeg synes måske han skal have lov at hygge sig med vennerne men samtidig være en ordentlig del af graviditeten. Den kommer ikke igen, og det er altså en meget stor ting med store udviklinger undervejs.

nu ved jeg ikke lgie hvor gamle i er, men i lyder til at være lidt unge

så kan godt ske han skal ha lov og har brug for lige at få fyret det sidste af inden der kommer en lille en, for det kræver jo at i begge er der 100%

 

jeg synes både og det er en fair melding, da kvidner nok altid går lidt op i alt det babyhalløj end en mand ville gøre, og nogle gange kan jeg sku godt forstå det stiger dem til hovedet,

 

da jeg skulle have den første steg jeg sku ikke kun mandekønnet til hovedet med det, jeg steg også mine søstre og min mor til hovedet for det hele var baby baby baby.. så hvis det er sådan det er må jeg erkende og sige jeg godt forstår ham, også hvis i ikke bor sammen

xoxotasha skriver:

Bum bum. Det kan jeg ikke svare på. Skal man have barn sammen og er kærester er det for mig en selvfølge at man flytter sammen.  Jeg synes måske han skal have lov at hygge sig med vennerne men samtidig være en ordentlig del af graviditeten. Den kommer ikke igen, og det er altså en meget stor ting med store udviklinger undervejs.

Ja det er så også mig der har valgt at vi ikke skulle flytte sammen pt da jeg havde mange ting at tænke på, og så kom graviditeten, og så har vi faktisk ikke gjort noget ved flytning .

Men det har vi også snakket om, at vi skal flytte sammen..

Men ellers, så har han sagt at vi også skal være sammen, og han gerne vil deltage i skanninger mm.

DianaRj skriver:

nu ved jeg ikke lgie hvor gamle i er, men i lyder til at være lidt unge

så kan godt ske han skal ha lov og har brug for lige at få fyret det sidste af inden der kommer en lille en, for det kræver jo at i begge er der 100%

 

jeg synes både og det er en fair melding, da kvidner nok altid går lidt op i alt det babyhalløj end en mand ville gøre, og nogle gange kan jeg sku godt forstå det stiger dem til hovedet,

 

da jeg skulle have den første steg jeg sku ikke kun mandekønnet til hovedet med det, jeg steg også mine søstre og min mor til hovedet for det hele var baby baby baby.. så hvis det er sådan det er må jeg erkende og sige jeg godt forstår ham, også hvis i ikke bor sammen

Vi er et ung par ja og udfra det, tager jeg også stilling til at det ville jeg nok selv gøre, hvis jeg dog havde muligheden...
Men jeg syntes også det er fair nok, når bare han også lige husker at jeg også får brug ham og at vi stadig har et forhold..
Og så længe hans holdning omkring at han ikke vil gå i byen hver weekend og drikke sig hen i hegnet, ikke kommer til at foregå, da han ikke vil i byen uden mig - det er hans valg, og udfra at han vil deltage i scanninger - og endda de JM besøg han kan komme med til hi hi, hvis tiderne passer med hans skole..
Så ser jeg det heller ikke som verdens undergang