Er det egoistisk at droppe forholdet??

modesty skriver:

Min ærlige mening er: Han er ikke klar til at blive far. Jeg tror at han er forvirret og sikkert også rædselsslagen over fremtiden. Og jeg tror ikke på at der er en fremtid for jer. Jeg tror at det bedste for dig vil være at afslutte forholdet og forberede dig på et liv som alenemor.

Når det så er sagt! Så kender jeg hverken ham eller dig. Og hvis du gerne vil kæmpe for jeres forhold, så skal du gøre det. Men jeg tror at I har brug for hjælp hvis I skal komme igennem det her sammen. Så mit råd til dig vil være at I finder en rigtig god parterapeut der kan hjælpe jer med at kommunikere og med at forberede jer på livet som forældre. Uanset om I bliver sammen eller ej

M.h.t. moren, så må du forstå at hun er dybt frustreret og sikkert også vred over at du har tvunget hendes søn til at blive far i en alder af 19 år. Så hendes følelser omkring dig er nok meget ambivalente. Og det kan jeg godt forstå.

Tvunget hans søn til at blive far i en alder af 19 . Drengen snakker højt om at han har haft sex siden han var en lille dreng på 11 år, altså hvad forventer man så som mor, hun skal da mere være glad for at det først skete nu i en alder af 19, han har selv været med til at have ubeskyttet sex i 3 måneder og han vidste det...
Men hvis hun ikke røg så helvedes meget hash så kunne det være at hjernen fungerede lidt bedre, ja undskyld mig - men det gjorde mig lidt vred . ved godt at det ikke er sikkert det er sådan hun har det, men at du kan forstå hun er sådan - det undre mig godt nok...

Anonym skriver:

Han siger også ærligt til mig at han er usikker - men ja hvis han vil støtte mig og være der for mig som han skriver, så må han jo også vise mig det

Sidst vi ikke havde skrevet sammen i nogle dage, skrev jeg til hans mor om ikke hun ville sige at jeg gerne ville snakke med ham..

Han skrev så samme aften, og undskyldte og gjorde ved, og fortalte mig at han havde dårlig samvittighed over ikke at have kontaktede mig, og der sagde han : ''Jeg har ventede på du skulle kontakte mig''
SELVOM han skrev dagen før - at han ville kontakte mig
og at han ville komme hjem til mig dagen efter,, efter skole så vi kunne snakke da han savnede mig osv. men kom han? nej, for så var det jo lige at scooteren skulle være færdig
Jeg er SÅ forvirret...

-Men håber at han vender når vores barn kommer til verden
Ved bare ikke om jeg kan leve med det så længe, men kan da starte med at lade være med at løbe efter ham..

(Uha det lyder i mine ører ikke særlig godt... For hold da op jeg har kendt mange unge fyre hvor de alle sammen siger: ''Jeg elsker dig, jeg savner dig, jeg lover at vi skal være sammen i morgen''. Men det er ALDRIG blevet til noget.. Jeg har haft en del af sådan nogle kærester. Nu ved jeg ikke hvordan han er, for jeg kender ham jo ikke, men der er mange unge fyre der er sådan, de løber om hjørner med en når de VED at de KAN! Min ex sagde altid til mig, at han ville ændre sig, han elskede mig, og når vi ikke var sammen savnede han mig. Han rendte med venner konstant og spillede ellers playstation, jeg elskede denne fyr helt til himmelen, men til sidst havde han smadret mig fuldstændig, for det var ALTID MIG der var noget galt med og det var ALTID MIG der skulle gøre ALT!! Jeg luftede hund, gjorde rent, lavede mad osv. Hvad gjorde han? Ikke en skid! Men jeg troede jo hele tiden på at han ville ændre sig... Det er svært kærlighed gør blind, det er svært at indse..
Til sidst så jeg dog hvad hangjorde ved mig, da mine forældre og veninder slog hånden i bordet, og jeg gik fra ham og har i dag en skøn skøn voksen kæreste, som jeg venter barn med. Jeg synes det lyder som om at du fortjener MEGET bedere !

Din kæreste kan jo være anderledes .. Men ja.. Mange af de unge fyre, er bare snotdumme og gider ikke tage ansvar for noget.. Ingen fortjener en kæreste, hvor man selv står for alt .

DecemberBaby2013 skriver:

(Uha det lyder i mine ører ikke særlig godt... For hold da op jeg har kendt mange unge fyre hvor de alle sammen siger: ''Jeg elsker dig, jeg savner dig, jeg lover at vi skal være sammen i morgen''. Men det er ALDRIG blevet til noget.. Jeg har haft en del af sådan nogle kærester. Nu ved jeg ikke hvordan han er, for jeg kender ham jo ikke, men der er mange unge fyre der er sådan, de løber om hjørner med en når de VED at de KAN! Min ex sagde altid til mig, at han ville ændre sig, han elskede mig, og når vi ikke var sammen savnede han mig. Han rendte med venner konstant og spillede ellers playstation, jeg elskede denne fyr helt til himmelen, men til sidst havde han smadret mig fuldstændig, for det var ALTID MIG der var noget galt med og det var ALTID MIG der skulle gøre ALT!! Jeg luftede hund, gjorde rent, lavede mad osv. Hvad gjorde han? Ikke en skid! Men jeg troede jo hele tiden på at han ville ændre sig... Det er svært kærlighed gør blind, det er svært at indse..
Til sidst så jeg dog hvad hangjorde ved mig, da mine forældre og veninder slog hånden i bordet, og jeg gik fra ham og har i dag en skøn skøn voksen kæreste, som jeg venter barn med. Jeg synes det lyder som om at du fortjener MEGET bedere !

Din kæreste kan jo være anderledes .. Men ja.. Mange af de unge fyre, er bare snotdumme og gider ikke tage ansvar for noget.. Ingen fortjener en kæreste, hvor man selv står for alt .

Nej det er også rigtig hårdt, her hjælper han flittigt til med det jeg beder ham om hjælp til, når han er her - men han bruger RIGTIG meget tid med venner - hvor de også bare spiller playstation hele aftenen, og drikker nogle øl..Han siger han har brug for at udnytte tiden, inden han skal være far og mister en del af ungdommen - og det har jeg også tænkt over - at jeg så ville give ham..MEN! Så bliver han væk fra en aftale - for at kunne lave sin scooter, og giver mig ikke engang besked eller kontakter ham

-Hader at stå i denne her situation, det er godt nok ikke rart
ISÆR fordi jeg elsker ham - og han behandler mig sådan her

Anonym skriver:

Tvunget hans søn til at blive far i en alder af 19 . Drengen snakker højt om at han har haft sex siden han var en lille dreng på 11 år, altså hvad forventer man så som mor, hun skal da mere være glad for at det først skete nu i en alder af 19, han har selv været med til at have ubeskyttet sex i 3 måneder og han vidste det...
Men hvis hun ikke røg så helvedes meget hash så kunne det være at hjernen fungerede lidt bedre, ja undskyld mig - men det gjorde mig lidt vred . ved godt at det ikke er sikkert det er sådan hun har det, men at du kan forstå hun er sådan - det undre mig godt nok...

Hun ønsker vel det bedste for hendes dreng, og i hendes optik er det ikke at han bliver far i en alder af 19. Så ja, jeg kan sagtens forstå hendes følelser - jeg ville have det på samme måde hvis min søn blev far som 19-årig. Og jeg tænker at det vil være en god ting for jeres forhold (som jo kommer til at vare til den dag en af jer dør) at du prøver at forstå hendes side af sagen.

Det er selvfølgelig enormt uansvarligt af ham at dyrke usikker sex hvis han ikke vil være far (hvorfor gjorde I overhovedet det??), men jeg tror ikke at en mor rationaliserer på den måde. Der var jo muligheden for abort, som du fravalgte.

Jeg er ked af det hvis jeg gør dig vred ved at skrive de her ting, men jeg tror at det vil være en god ting for din kommunikation med, og forståelse for, både din kæreste og hans mor, at du prøver at se tingene fra deres synspunkt.

 

Du bliver ved med at undskylde lidt for ham :-( Tror du ikke at det er nemmere at sige fra, og så tage den derfra, for han ændrer sig ikke, og når han synes at han mister sin ungdom, er han nok ikke helt parat til faderrollen.

Han skal jo støtte dig, du er gravid, hormoner i vejret, og så dropper han dig bare pga. sine venner, scooter, og alt mulig andet. For mig virker det som om han ikke er ligeså involveret i jeres forhold. 

Jeg vil vædde med at det vil gøre mindre ondt at slutte det, end at blive skuffet gang på gang. Jeg havde sådan et forhold før, det tog mig 2 år at komme ud af det, da jeg ikke kunne sige fra, og fandt på undskyldninger hvorfor han var som han var, hold da op hvor havde han kørt mig ned psykisk! Det var den bedste beslutning jeg nogensinde havde taget! 

Du skal stadig selv beslutte, men husk at tænke på DIG selv, og du skal nok finde nogle venner, måske i mødre gruppen, eller nogen herinde fra der gerne vil mødes en gang imellem :-)

modesty skriver:

Hun ønsker vel det bedste for hendes dreng, og i hendes optik er det ikke at han bliver far i en alder af 19. Så ja, jeg kan sagtens forstå hendes følelser - jeg ville have det på samme måde hvis min søn blev far som 19-årig. Og jeg tænker at det vil være en god ting for jeres forhold (som jo kommer til at vare til den dag en af jer dør) at du prøver at forstå hendes side af sagen.

Det er selvfølgelig enormt uansvarligt af ham at dyrke usikker sex hvis han ikke vil være far (hvorfor gjorde I overhovedet det??), men jeg tror ikke at en mor rationaliserer på den måde. Der var jo muligheden for abort, som du fravalgte.

Jeg er ked af det hvis jeg gør dig vred ved at skrive de her ting, men jeg tror at det vil være en god ting for din kommunikation med, og forståelse for, både din kæreste og hans mor, at du prøver at se tingene fra deres synspunkt.

 

Ved at lade ham træde på mig? og ved at respektere at hun viser jeg er god nok når jeg snakker med hendes søn? . Fair nok - så skal de få forståelse for det

M&J87 skriver:

Du bliver ved med at undskylde lidt for ham :-( Tror du ikke at det er nemmere at sige fra, og så tage den derfra, for han ændrer sig ikke, og når han synes at han mister sin ungdom, er han nok ikke helt parat til faderrollen.

Han skal jo støtte dig, du er gravid, hormoner i vejret, og så dropper han dig bare pga. sine venner, scooter, og alt mulig andet. For mig virker det som om han ikke er ligeså involveret i jeres forhold. 

Jeg vil vædde med at det vil gøre mindre ondt at slutte det, end at blive skuffet gang på gang. Jeg havde sådan et forhold før, det tog mig 2 år at komme ud af det, da jeg ikke kunne sige fra, og fandt på undskyldninger hvorfor han var som han var, hold da op hvor havde han kørt mig ned psykisk! Det var den bedste beslutning jeg nogensinde havde taget! 

Du skal stadig selv beslutte, men husk at tænke på DIG selv, og du skal nok finde nogle venner, måske i mødre gruppen, eller nogen herinde fra der gerne vil mødes en gang imellem :-)

-Hm hvordan kom du så over ham, og var det ikke en svær tid du gik igennem

Hvis jeg skal mærke efter - så ville det rigtige nok også være at slutte forholdet på en ordentlig måde - hvis ikke der snart sker ændringer

Anonym skriver:

Ved at lade ham træde på mig? og ved at respektere at hun viser jeg er god nok når jeg snakker med hendes søn? . Fair nok - så skal de få forståelse for det

Nej jeg synes ikke at du skal lade ham træde på dig. Jeg synes som sagt at du skal afslutte forholdet og forberede dig på et liv som alenemor. For jeg tror ikke at den dreng, som han lyder til at være, kommer til at kunne løfte det kæmpe ansvar det er at blive far.

Jeg siger ikke de her ting for at jorde dig, jeg mener det helt ærligt som et godt råd. Og jeg håber at det kommer til at gå godt for dig og din baby.

modesty skriver:

Nej jeg synes ikke at du skal lade ham træde på dig. Jeg synes som sagt at du skal afslutte forholdet og forberede dig på et liv som alenemor. For jeg tror ikke at den dreng, som han lyder til at være, kommer til at kunne løfte det kæmpe ansvar det er at blive far.

Jeg siger ikke de her ting for at jorde dig, jeg mener det helt ærligt som et godt råd. Og jeg håber at det kommer til at gå godt for dig og din baby.

Ja og det er det jeg har så svært ved at forstå! afslutte forholdet jeg græder på forhånd ved tanken om den elendige tid jeg går i møde . For jeg elsker ham - men vil heller ikke lade ham træde på mig - og jeg forventer sikkert automatisk at han så viser at han gerne vil mig - og skriver han savner mig osv! og bliver sikkert bare ked af det for hver dag der går jeg intet høre
Bliver altid så ked af det - og kan slet ikke styre det..

Om det var hårdt!

Han droppede mig september 2011, fordi jeg fandt ud af at han var mig utro ?? Det var altid mig der var noget galt med, men han kunne ikke rigtig give slip, og blev ved med at ringe til mig, og vi sås et halvt år derefter hvor jeg som en idiot kom når han kaldte!

Jeg fik en mærkelig fornemmelse i maven, og ville egentlig ikke mere, men kunne bare ikke give slip!

Han var sådan en løgner, og manipulerede mig! Ødelagde min selvtillid fuldstændigt. Han prøvede at kontakte mig i flere måneder efterfølgende, både på fb, og på tlf, men jeg ignorerede. Han bad og græd, og ja, jeg kunne ikke mere, selvom at det var svært at holde mig væk.

Ikke længe efter mødte jeg min nuværende kæreste, det er HELT VILDT, hvor givende et forhold kan være, hvor man ikke føler sig som lort konstant! JEg er mere lykkelig nu end jeg nogensinde har været.