Bliver man mon nogensinde helt tilfreds??

Miamaja skriver:

jeg synes da ikke du ligner alle kvinder paa 34 aar... jeg synes da du er ret flot, saerligt taget i betragtning du har tabt dig sindssygt meget og har fodt 4 drenge.

du har maaske ret i din antagelse om mig. men jeg tror ikke dem der er helt og aldeles tilfreds med dem selv er for optaget af sig selv. jeg kender 2 kvinder, deraf min moar, som aldrig har vaeret utilfreds med sit udseende og hun er da en kon kvinde og super flot som ung men ikke nogen helena christensen men har vaeret en del overvaegtig efter os born og det generede hende aldrig og hun var aldrig genert over at vise sig overvaegtig paa stranden. hun gik op i andre ting. en anden kvinde jeg kender, meget skon stor kvinde, ingen skonhed, og rigtig dejlig men slet slet ikke attraktiv. hun hviler i sig selv og har altid vaeret glad.

saa der er nogle der kan.

Jeg synes det er imponerende når tykke mennesker har det godt med det...måske især fordi jeg aldrig selv havde det rart i min tykke krop...men jeg har nu heller aldrig været tilfreds med mit ydre, men det er jo så heller ikke det der vigtigst-smiler

Jeg er vist også en af dem der aldrig blir helt tilfreds  Gad godt liiiige tabe mig 5 kg men ikke fordi jeg som sådan trænger.... Barte fordi jeg har det bedre når jeg vejer 5 kg mindre

Brysterne efter to graviditeter og amninger er da også dalet lidt. Heldigvis er de ikke så store men jeg synes de mangler fylde... Skal helt sikkert laves efter 3. barn

Jeg er høj- 1.80 cm og det var jeg træt af da jeg var teenager, men nu synes jeg det er fantastisk at være høj!!! Har lange flotte og slanke ben og dem er jeg så til gengæld rigtig glad og tilfreds med og får tit at vide jeg har gode stænger  Har store fødder- str 41 og det er jo ikke altid skide nemt at finde noget, men jeg er ret god til at finde fede sko og støvler og betaler gerne mange penge for dem, og den str passer jo også ok til min højde......

De fleste af de ting jeg er utilfreds med er ting jeg kan ændre....

Fik fedtsuget mine yder- og inderlår i 2002 og hvor ER jeg bare glad for det!!! Ikke at der var meget- fik taget 1 liter, men det var det der generede mig!!!!

Så ja, vi burde måske alle bare være tilfredse, men blev det hele ikke også lidt kedeligt hvis vi bare var 100% tilfredse med os selv?

MaleneG skriver:

Må indrømme at jeg er fuldt ud tilfreds med mit ydre, og har nok altid været det
Har altid haft en flad fin mave, en stor barm, og lille mås, en højde som passer til resten, og fødder små og fine
så kan ikke klage

sådan har jeg det egentlig også... selvom min mås ikke er SÅ lille efter jeg har født... haha men som min kæeste siger sidder der heller ikke en lille mås uden former på en rigtig kvinde.. så jeg håber han har ret...- griner!!

knus Malou

Eva skriver:



Lige præcis....det er det jeg mener...man finder en ro med sig selv og accept af at man ser ud lige præcis som man gør.
Jeg er bestemt ikke utilfreds med mit ydre., men jeg ved da også godt at jeg ikke er smuk...men det er jo så heller ikke det det handler om.
Knus Eva...som dog gerne ville have 5 cm længere ben, men jeg kan jo nå jorden, så det går nok også...
Fregner er smukke, bare du ved det-smiler.

fregner er smukke...med måde har virkelig mange...!

Eva skriver:



Dvs der er INTET på dig hvor du har tænkt at det ville da være pænere med en mindre næse. lysere hår.,...hvad ved jeg...?
Jeg bliver aldrig sådan at jeg tænker jeg bare er helt lækker og det ved jeg jo også at jeg ikke er-smiler.
Knus Eva...som nok bare er super realist...

Nej der er ikke noget jeg ønsker ændre ved mit udseende
Det er ikke fordi jeg går og tænker "Damn jeg er da bare toplækker"
Men er fuldt ud tilfreds med min krop, og synes ærligtalt at det er spild af tid at gå og finde fejler ved sig selv, for selv at ødelægge ens selvopfattelse.
Hvorfor ikke være glad for det man nu engang har?
Hvis det vel og mærke ikke ikke genere en fysisk og psykisk i dagligdagen.

Nope jeg bliver aldrig tilfreds.

Min graviditets mave, Min røv, mine lår, mit ski hop på næsen, mine korte finger mine engan super flotte store bryster der nu er blevet til hænge patter, mit modermærke i hovedbunden ØV ØV, Jamen forsøren da jeg kan blive ved. 

Men må sige at hvis jeg bare taber de kg jeg gerne vil så tror jeg at jeg måske har det oki med mig selv men det nemt nok og sige nu så nu må vi se når jeg når der til 

Diana... skriver:

Nope jeg bliver aldrig tilfreds.

Min graviditets mave, Min røv, mine lår, mit ski hop på næsen, mine korte finger mine engan super flotte store bryster der nu er blevet til hænge patter, mit modermærke i hovedbunden ØV ØV, Jamen forsøren da jeg kan blive ved. 

Men må sige at hvis jeg bare taber de kg jeg gerne vil så tror jeg at jeg måske har det oki med mig selv men det nemt nok og sige nu så nu må vi se når jeg når der til 

Præcis-smiler- man kan altid finde noget, men det er jo ikke sådan det ødelægger ens verden...det er da bare de der dage hvor man tænke...ihh, nu skal jeg til fest og hvorfor har jeg ikke hår til rumpen eller lange stænger eller noget andet-smiler
Ligesom jeg nogen gange tænker jeg godt kunne bruge mere plads eller flere penge-smiler
Knus Eva..som er på vej til Roskilde lige om lidt...avav...drænet ud..

Jo man kan, når man endelig finder man en balance mellem den indre og den ydre krop. Når du gør, hvad du synes, du skal gøre for at have det godt med din krop og din indre, finder man et sted hvor man kan bare give slip og nyd livet. Når man forstå, at ingen er perfekte og de få der næsten er, tjender penge med det. Men kun når de er unge. Kroppen er noget vi skal nyde på en realistisk måde. Vi skal akeptere hvor meget vi kan gøre og hvor ligger der grænserne. Og man skal også godt forstå, at ungdomen er noget som ikke varer længe og vi skal akeptere nogle ændringer. 

Vi har den krop vi har og det må vi akepteret og vi skal ikke blive hjerne vasket af hvad der sker rundt omkring os ( i 70er skulle kvinder have flade bryster og ikke særligt meget kød på benene, i 80er skulle man have tykke øjenbrune, tyne lipper, mellem store bryster og lange og runde ben, i 90er skulle man have kæmpe bryster og smalle hofter, nu er der kommet en tendens, at man skal være den "sporty" typ med en krop som viser, at vi træner) 

Jeg husker, da jeg var teenager, at jeg ikke kunne forstå, hvorfor var der ikke så mange fyre, som var interesseret i mig. Jeg ville så gerne ligne min veninde, som har haft mange "fans" i gymnasium. Og hun var hellere ikke så perfekt smuk, synes jeg. Men hun måtte være smukkere end jeg... hmmm... Jeg fand ud af det senere, at hun var så en evig glad pige, var ligeglade med kritik og hun så næsten kun det positiv i det hele. Min mor sagde en gang til mig, at det er sjovt, at vi skulle bruge så meget tid på make-up, hår og tøj, for hun kunne jo se, at mange kvinder som ikke var smukke har haft nogle dejlige mænd/kærester og masser af lykke i livet. Ja, siden den har jeg tænkt på det. Og jeg fand også ud af det, at faktisk er det ligeså vigtigt at udstråle glæde og kærlighed for livet end af have en god krop. Hvis vi kikker på dem, der har et godt liv plejer at være dem, som udstråler alt godt og mennesker og lykken kommer til dem som en magnet. Og vi elsker at være omgivet af dem også.

Jeg var meget usikkert på mig selv en gang, men efterhånden har jeg lært, at jeg kan gøre hvad jeg kan for at være glad for min krop men jeg skulle også arbejde med min energi. Og faktisk sker der nu mange flere gode ting, end noglesinde har gjord. Da jeg var gravid første gang var der en veninde der sagde, at jeg helt sikker skulle føde en dreng. Jeg spurgte hvorfor? Og hun siger, at drengene "suger" ikke skønheden af mødre ligesom piger gør    Hun sagde, du ser så smuk ud nu, mens du er gravid, ligeså smuk end før, så du må være gravid med en dreng. Og jeg havde aldrig tænkt, at jeg var smuk, det er jeg ovehovedet ikke! Det der måske skete var at jeg er generelt mere tilfreds med mit liv og jeg har forstået mange ting...

Og ja, jeg fødte en dreng. Nu kan jeg ikke lade det være med at kikke på andre gravide og se, hvordan de ser ud og gætte, om de får en pige eller en dreng. De siger, at der er for meget femenin energi, når man er gravid med en pige og der sker et eller andet ubalance og derfor fysisk har man det dårligere. Men jeg har set mange som fik en dreng, som også fik alt muligt problemer, mens de var gravide... så ved jeg ikke rigtigt... men det her må det være en helt anden debat! sorry! hehe

Jeg er nok en af dem der aldrig bliver helt tilfreds. Kan se masser af småfejl ved mig selv og det vil jeg nok altid kunne...

Egentlig er det nok lidt noget pjat. Jeg har født 3 børn, men man kan overhovedet ikke se på mig at jeg har været gravid. Jeg har ikke et eneste strækmærke, min mave er flad, jeg er 171 cm og vejer 59 kg, selv om mine bryster er blevet lidt mindre er de stadig faste osv. Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke er tilfreds, men trøster mig med at det er min mand  

 

Cris skriver:

Jo man kan, når man endelig finder man en balance mellem den indre og den ydre krop. Når du gør, hvad du synes, du skal gøre for at have det godt med din krop og din indre, finder man et sted hvor man kan bare give slip og nyd livet. Når man forstå, at ingen er perfekte og de få der næsten er, tjender penge med det. Men kun når de er unge. Kroppen er noget vi skal nyde på en realistisk måde. Vi skal akeptere hvor meget vi kan gøre og hvor ligger der grænserne. Og man skal også godt forstå, at ungdomen er noget som ikke varer længe og vi skal akeptere nogle ændringer. 

Vi har den krop vi har og det må vi akepteret og vi skal ikke blive hjerne vasket af hvad der sker rundt omkring os ( i 70er skulle kvinder have flade bryster og ikke særligt meget kød på benene, i 80er skulle man have tykke øjenbrune, tyne lipper, mellem store bryster og lange og runde ben, i 90er skulle man have kæmpe bryster og smalle hofter, nu er der kommet en tendens, at man skal være den "sporty" typ med en krop som viser, at vi træner) 

Jeg husker, da jeg var teenager, at jeg ikke kunne forstå, hvorfor var der ikke så mange fyre, som var interesseret i mig. Jeg ville så gerne ligne min veninde, som har haft mange "fans" i gymnasium. Og hun var hellere ikke så perfekt smuk, synes jeg. Men hun måtte være smukkere end jeg... hmmm... Jeg fand ud af det senere, at hun var så en evig glad pige, var ligeglade med kritik og hun så næsten kun det positiv i det hele. Min mor sagde en gang til mig, at det er sjovt, at vi skulle bruge så meget tid på make-up, hår og tøj, for hun kunne jo se, at mange kvinder som ikke var smukke har haft nogle dejlige mænd/kærester og masser af lykke i livet. Ja, siden den har jeg tænkt på det. Og jeg fand også ud af det, at faktisk er det ligeså vigtigt at udstråle glæde og kærlighed for livet end af have en god krop. Hvis vi kikker på dem, der har et godt liv plejer at være dem, som udstråler alt godt og mennesker og lykken kommer til dem som en magnet. Og vi elsker at være omgivet af dem også.

Jeg var meget usikkert på mig selv en gang, men efterhånden har jeg lært, at jeg kan gøre hvad jeg kan for at være glad for min krop men jeg skulle også arbejde med min energi. Og faktisk sker der nu mange flere gode ting, end noglesinde har gjord. Da jeg var gravid første gang var der en veninde der sagde, at jeg helt sikker skulle føde en dreng. Jeg spurgte hvorfor? Og hun siger, at drengene "suger" ikke skønheden af mødre ligesom piger gør    Hun sagde, du ser så smuk ud nu, mens du er gravid, ligeså smuk end før, så du må være gravid med en dreng. Og jeg havde aldrig tænkt, at jeg var smuk, det er jeg ovehovedet ikke! Det der måske skete var at jeg er generelt mere tilfreds med mit liv og jeg har forstået mange ting...

Og ja, jeg fødte en dreng. Nu kan jeg ikke lade det være med at kikke på andre gravide og se, hvordan de ser ud og gætte, om de får en pige eller en dreng. De siger, at der er for meget femenin energi, når man er gravid med en pige og der sker et eller andet ubalance og derfor fysisk har man det dårligere. Men jeg har set mange som fik en dreng, som også fik alt muligt problemer, mens de var gravide... så ved jeg ikke rigtigt... men det her må det være en helt anden debat! sorry! hehe

Altså, jeg er 34 år gammel...jeg har det bestemt fint med mig selv...det ydre er ikke det vigtigste og det der er, er ok..du overfortolker mit spørgsmål...smiler- det handler da bare om man tænker, ihh, hvis jeg da bare var 10 cm højere eller ikke havde den delle her.
Jeg har som skrevet aldrig været en lækker smækker sag...aldrig og mit indre er og bliver det jeg er og står for...
Så jeg kan bestemt ikke forholde mig eller sætte mig selv ind i det du skriver-smiler
Men måske det er sådan du har haft det...??
Knus Eva...