Hvad kan jeg gøre anderledes??

Anonym skriver:

Jeg kan også sagtens sætte mig ind i hans sorg.. også selv om vi snakker et menneske på 94 år. 

 

Jeg er bare i tvivl om hvorvidt jeg skal acceptere famliens behov frem for vores datters den ene dag.. Han bliver ved med at sige at dagen jo ikke kommer igen, men som der også skrives så taler vi måske en 3 dage efterfølgende hvor min datter har det dårligt og samtidigt skal i dagpleje. 

Familien er ikke forstående.. De mener at det sagtens kan lade sig gøre, og at de vil give hende noget legetøj hun kan lege med, så hun forholder sig nogenlunde i ro.. De er slet ikke til at tale fornuft med, desværre. 

 

Jeg tror desværre ikke at min mand kommer hjem igen lige med det samme, det kender jeg ham godt nok til. Når han er i dette humør er det ikke vores datter eller andre han tænker på, kun ham selv. 

Men tak for dit svar

Jeg syntes bestemt ikke du skal gå på kompromi med jeres datters behov, du har mødt dem halvvejs . Og de må også forstå at det ikk kun er den dag der giver bagslag, det er flere dage efter.

Fra hvor jeg står har jeg svært ved at se hvorfor de ikk kan tage dit tilbud, du har strukket dig langt i forhold til jeres datter. Og sorg eller ej, så burde de alle vide at jeres datter har det svært.

Hvad din hr. mand angår, hmm bum jah så står han i en lidt egoistist situation. Er han slet ikke til at snakke med, for han må jo vide det giver bagslag til jeres datter og jer ?

helle85 skriver:

jeg ville nok vælge at få hende passet hvis i har muligheden for det, for jeg ville syntes at hun ville være for lille til at forstå alle de andre er kede af det osv.

da min mands mor gik borte der tog jeg ikke børne med fordi at de vár for små 2 og 3 år og det er jeg glad for idag at vi ikke gjorde fordi forstod slet ikke noget af det

desværrer er det nok din mands måde at reagere på, men prøv at snakke med ham omkring pasning for måske er det fordi han vil have dig ved sin side hele dagen

Min mand vil have vores datter med, havde vi haft mulighed for pasning  ville jeg også ha' valgt denne løsning, men vi har desværre ingen muligheder. Medmindre vi finder en tilfældig barnepige, desværre er dette langt fra en hensigtsmæssig løsning når barnet er så sensitivt. Jeg vil også meget gerne tage mig af vores datter i kirken, og varetage hendes behov. Men når vi når hen på eftermiddagen kan hun ikke mere og da slet ikke en spisning på restaurant kl. 18.30. hvilket min mands familie godt er klar over, de har set hendes reaktioner, men vælger i denne situation at ignorere. Jeg kunne jo bare tage hjem med hende, men det vil han heller ikke være med til. 

booster_88 skriver:

Jeg syntes bestemt ikke du skal gå på kompromi med jeres datters behov, du har mødt dem halvvejs . Og de må også forstå at det ikk kun er den dag der giver bagslag, det er flere dage efter.

Fra hvor jeg står har jeg svært ved at se hvorfor de ikk kan tage dit tilbud, du har strukket dig langt i forhold til jeres datter. Og sorg eller ej, så burde de alle vide at jeres datter har det svært.

 

Hvad din hr. mand angår, hmm bum jah så står han i en lidt egoistist situation. Er han slet ikke til at snakke med, for han må jo vide det giver bagslag til jeres datter og jer ?

Det tror jeg desværre ikke han er i stand til at se nu eller de næste par dage.. Måske efterfølgende, sådan plejer han at være. 

Han har slukket sin telefon og pakket alle sine og hans datters tøj/ting til begravelsen og er kørt, jeg aner dog ikke hvorhen 

Det er rigtig trist, men jeg har besluttet mig for at det ikke skal gå udover vores datter, så vi tager en tur i legeland senere på dagen

Anonym skriver:

Det tror jeg desværre ikke han er i stand til at se nu eller de næste par dage.. Måske efterfølgende, sådan plejer han at være. 

Han har slukket sin telefon og pakket alle sine og hans datters tøj/ting til begravelsen og er kørt, jeg aner dog ikke hvorhen 

Det er rigtig trist, men jeg har besluttet mig for at det ikke skal gå udover vores datter, så vi tager en tur i legeland senere på dagen

Jeg syntes det er fornuftigt du holder fast i jeres datters behov og ret. .

Når man har børn som er sensitive, så er man nødt til en gang i mellem og være en strid mokke. ( er man selvfølgelig også med typiske børn, som de kloge siger det hedder. ) Håber din mand indser sin fejl, og sin egoisme overfor jeres datter og dig.

Kæmpe kram til jer.

booster_88 skriver:

Jeg syntes det er fornuftigt du holder fast i jeres datters behov og ret. .

Når man har børn som er sensitive, så er man nødt til en gang i mellem og være en strid mokke. ( er man selvfølgelig også med typiske børn, som de kloge siger det hedder. ) Håber din mand indser sin fejl, og sin egoisme overfor jeres datter og dig.

 

Kæmpe kram til jer.

 

Tak  Vi må få det bedste ud af det, og håbe at min ellers fornuftige mand sidder et andet sted og tænker lidt over tingene. 

God dag til dig.

Anonym skriver:

Ja jeg synes også det er lidt egoistisk. Men jeg tror desværre jeg skal forberede mig på lidt alenetid med min datter. Han er kørt med sin egen datter på 11 år. og sagde at vores fælles datter og jeg skulle holde os væk fra begravelsen..

Jeg ville tage ham på ordet. Så er det løst.

RGN skriver:

Jeg ville tage ham på ordet. Så er det løst.

Det bliver nok også konsekvensen.. Selvom det er rigtig trist da det faktisk var et menneske der stod mig nært, og er min datters egen familie, som hun også viste glæde overfor. 

Anonym skriver:

Det bliver nok også konsekvensen.. Selvom det er rigtig trist da det faktisk var et menneske der stod mig nært, og er min datters egen familie, som hun også viste glæde overfor. 

 

Det er ærgerligt, at han ikke har blik for et kompromis.

Det ville jo være til alles bedste.
Jeg synes dog du gør det rigtige ved at sætte din datter først.

Anonym skriver:

Jeg ville også ønske at hun kunne blive passet. Men min familie bor 300 km væk fra os. Hele min mands familie skal med til begravlese. Alternativet er at jeg ikke tager med, men det er min mand heller ikke tilfreds med. 

Jeg håber også at han falder lidt ned. Men jeg tror det desværre ikke. Jeg er rigtig ked af at det skulle være sådan. Han er bestemt et dejligt menneske, men han har ofte svært ved at se andres behov, og så gør denne sørgelig begivenhed det ikke bedre. 

Tak for dit forslag 

Men du har heller ikke mulighed for at en veninde kan træde til? Eller måske spørge dp mor eller en af pedagogerne hvor hun passes (kan ikke lige huske hvad du skrev omk hvor hun passes) her fik vi en af vores søns fantastiske pedagoger fra hans vs til at passe ham da vi skulle giftes. Måske der er en der kan hjælpe? Det skader jo ikke at spørge venligt og ydmygt.

men æv ja jeg kan godt se det er en træls situation I står i....

jeg tænker, hvad med at tage barnet med kun til noget af det, og så evt få barnet passet når i skal på restaurant, eller hva du nu selv syntes..?? så har barnet været med til noget af det.

og der er ingen grund til at tage barnet med til så meget når barnet ikke kan magte det.

så må din mand være sur, barnet er vigtigere syns jeg.