Hvad kan jeg gøre anderledes??

Hej..

Jeg er havnet i en rigtig trist situation.. En af de nærmeste i min mands famlien er sovet stille ind for et par dage siden. Ikke noget tragisk dødsfald, men grundet meget høj alder. Begravelsen er i weekenden og jeg har altid sagt at jeg vil gøre mit for det bliver en god dag for alle.

Min mand har en datter fra tidligere og vi har sammen en på 21 måneder. Vores fælles datter er for tidlig født og desværre meget sensitiv, hun går i special dagpleje og er tilknyttet pædagog. problemet opstår i at dagen hvor begravelsen finder sted bliver det hele meget hektisk. Min mands familie har tilrettelagt flere forskellige ting på dagen, som jeg i og for sig synes er helt fint. Men vores datter kan simpelthen ikke klare det hele på samme dag. Der er for uden den kirkelige cermoni et efterfølgende arrangement og efter dette kommer der endnu et, for så tilsidst spisning på restaurant for den nærmeste familie hvor bordet er bestilt til kl. 18.30. Alt sammen noget hvor min datter forventes at være tilstede. Min mand ved godt at hun under ingen omstændigheder kan klare det, men udtaler selv at hun så må have det dårligt den ene dag, for resten af famliens skyld. Jeg har forslået at tage hende med hjem inde spisningen om aftenen, men dette er han ikke enig i.. 

Jeg vil så gerne gøre det bedste, men jeg ved jo også hvordan min datter bliver, og det er ikke rart for noget af os. 

 

Nu er min mand blevet så vred at han har taget sin egen datter og er kørt.. Vores fælles løb efter ham hen til døren og råbte efter ham, men han smækkede døren lige i hovedet på hende og nu sidder vi så tilbage i huset, mens vi har pakket taske og er taget væk.. 

Jeg er rigtig ked af det da jeg har gjort mit bedste synes jeg.. 

øv øv.. Havde også bare lige brug for at komme ud med det 

Jeg synes din mand er virkelig egoistisk, at ville udsætte sit for tidligt fødte og ekstrem sensitive barn for noget hun tydeligvis ikke kan klare.
Det er jo ikke engang fordi han er uenig med dig. Han erkender det vil være for meget for hende.

Hun er 21 måneder. Hvorfor skal hun ofre sig????

Jeg ville tilhver en tid beskytte mit barn. De levende kommer før de døde...
Der er mange måder at vise sin deltagelse og sympati på. Det behøver ikke være ved fælles spisning på restaurant.

Din mands reaktion bunder nok meget i at et nært familie medlem er død, og det er i bund gtund forståeligt.

 

Jeg tror din mand pt er i meget sorg og har svært ved at kapere at jeres datter ikk kan overskue disse ting. Efter min mening syntes jeg du har været i mødekommende. Du tænker jo også på jeres datter og hendes efterfølgende reaktion, og i og med hun er sensitiv er det ikk kun den dag hun vil have det dårligt, det vil være flere dage efter. Jeg snakker af erfaring, vi har selv en trold herhjemme på snart fem, som også er enormt sensitiv, og ikke kan kapere dage som du skriver, og mange mennesker, han er tilknyttet special børnehave.

 

Du har mødt ham halvvejs, for at tilgode se ham og hans familie, men du er samtidig nødt til at tilgode se jeres lille myr.

 

Prøv og vent et par timer, lad ham koge lidt ned, og så forsøg at kontakte ham. Dog syntes jeg ikke at han kan være bekendt at smække døren i hovedet på jeres datter, selvom han er i sorg. Og den skal måske vendes med ham stille og roligt, for jeg er sikker på når han er faldet ned og kommer til sig selv, kan han godt se at lige prøcis den handling er forkert.

 

Hvad siger hans familie, har de forståelse for jeres datters situation ?

 

Og så lige kæmpe kram til dig og jeres datter.

booster_88 skriver:

Din mands reaktion bunder nok meget i at et nært familie medlem er død, og det er i bund gtund forståeligt.

 

Jeg tror din mand pt er i meget sorg og har svært ved at kapere at jeres datter ikk kan overskue disse ting. Efter min mening syntes jeg du har været i mødekommende. Du tænker jo også på jeres datter og hendes efterfølgende reaktion, og i og med hun er sensitiv er det ikk kun den dag hun vil have det dårligt, det vil være flere dage efter. Jeg snakker af erfaring, vi har selv en trold herhjemme på snart fem, som også er enormt sensitiv, og ikke kan kapere dage som du skriver, og mange mennesker, han er tilknyttet special børnehave.

 

Du har mødt ham halvvejs, for at tilgode se ham og hans familie, men du er samtidig nødt til at tilgode se jeres lille myr.

 

Prøv og vent et par timer, lad ham koge lidt ned, og så forsøg at kontakte ham. Dog syntes jeg ikke at han kan være bekendt at smække døren i hovedet på jeres datter, selvom han er i sorg. Og den skal måske vendes med ham stille og roligt, for jeg er sikker på når han er faldet ned og kommer til sig selv, kan han godt se at lige prøcis den handling er forkert.

 

Hvad siger hans familie, har de forståelse for jeres datters situation ?

 

Og så lige kæmpe kram til dig og jeres datter.

Jeg kan også sagtens sætte mig ind i hans sorg.. også selv om vi snakker et menneske på 94 år. 

 

Jeg er bare i tvivl om hvorvidt jeg skal acceptere famliens behov frem for vores datters den ene dag.. Han bliver ved med at sige at dagen jo ikke kommer igen, men som der også skrives så taler vi måske en 3 dage efterfølgende hvor min datter har det dårligt og samtidigt skal i dagpleje. 

Familien er ikke forstående.. De mener at det sagtens kan lade sig gøre, og at de vil give hende noget legetøj hun kan lege med, så hun forholder sig nogenlunde i ro.. De er slet ikke til at tale fornuft med, desværre. 

 

Jeg tror desværre ikke at min mand kommer hjem igen lige med det samme, det kender jeg ham godt nok til. Når han er i dette humør er det ikke vores datter eller andre han tænker på, kun ham selv. 

Men tak for dit svar

Jeg synes bestemt ikke man kan forvente hendes tilstedeværelse, ville pasning hos din side af familien være en mulighed ?

Synes ikke det er ok opførsel fra din mand

RGN skriver:

Jeg synes din mand er virkelig egoistisk, at ville udsætte sit for tidligt fødte og ekstrem sensitive barn for noget hun tydeligvis ikke kan klare.
Det er jo ikke engang fordi han er uenig med dig. Han erkender det vil være for meget for hende.

Hun er 21 måneder. Hvorfor skal hun ofre sig????

Jeg ville tilhver en tid beskytte mit barn. De levende kommer før de døde...
Der er mange måder at vise sin deltagelse og sympati på. Det behøver ikke være ved fælles spisning på restaurant.

Ja jeg synes også det er lidt egoistisk. Men jeg tror desværre jeg skal forberede mig på lidt alenetid med min datter. Han er kørt med sin egen datter på 11 år. og sagde at vores fælles datter og jeg skulle holde os væk fra begravelsen..

Maja84 skriver:

Jeg synes bestemt ikke man kan forvente hendes tilstedeværelse, ville pasning hos din side af familien være en mulighed ?

Synes ikke det er ok opførsel fra din mand

Det er et rigtig godt forslag, men min famlie bor 300 km væk, så det er desværre ikke muligt og eftersom hun er sensitiv ønsker jeg ikke pasning af barnepige som hun ikke har tilknytning til.. Det er lidt trist, men vi har valgt at bo tæt på min mands datter så vi ofte kan være sammen med hende  

Jeg er så af den holdning at jeg slet ikke kan se hvad små børn har at gøre ved en begravelse. hvis jeg stod i din situation, havde jeg fået passet ved ved mine forældre, ligesom en anden også forslår (eller en god veninde din datter er tryg ved?). Jeg kan ikke se hvorfor et lille barn skal præsenteres for sorg og kede mennesker, når der er tale om en formodentlig oldemor eller oldefar?

hvis jeg var dig ville jeg skrive til din mand når han er faldet lidt ned. Se om du ikke kan få ham i tale. Sorg gør at man nogengange ikke handler rimligt, mon ikke også han selv kan se det?

Til dig

Anonym skriver:

Hej..

Jeg er havnet i en rigtig trist situation.. En af de nærmeste i min mands famlien er sovet stille ind for et par dage siden. Ikke noget tragisk dødsfald, men grundet meget høj alder. Begravelsen er i weekenden og jeg har altid sagt at jeg vil gøre mit for det bliver en god dag for alle.

Min mand har en datter fra tidligere og vi har sammen en på 21 måneder. Vores fælles datter er for tidlig født og desværre meget sensitiv, hun går i special dagpleje og er tilknyttet pædagog. problemet opstår i at dagen hvor begravelsen finder sted bliver det hele meget hektisk. Min mands familie har tilrettelagt flere forskellige ting på dagen, som jeg i og for sig synes er helt fint. Men vores datter kan simpelthen ikke klare det hele på samme dag. Der er for uden den kirkelige cermoni et efterfølgende arrangement og efter dette kommer der endnu et, for så tilsidst spisning på restaurant for den nærmeste familie hvor bordet er bestilt til kl. 18.30. Alt sammen noget hvor min datter forventes at være tilstede. Min mand ved godt at hun under ingen omstændigheder kan klare det, men udtaler selv at hun så må have det dårligt den ene dag, for resten af famliens skyld. Jeg har forslået at tage hende med hjem inde spisningen om aftenen, men dette er han ikke enig i.. 

Jeg vil så gerne gøre det bedste, men jeg ved jo også hvordan min datter bliver, og det er ikke rart for noget af os. 

 

Nu er min mand blevet så vred at han har taget sin egen datter og er kørt.. Vores fælles løb efter ham hen til døren og råbte efter ham, men han smækkede døren lige i hovedet på hende og nu sidder vi så tilbage i huset, mens vi har pakket taske og er taget væk.. 

Jeg er rigtig ked af det da jeg har gjort mit bedste synes jeg.. 

øv øv.. Havde også bare lige brug for at komme ud med det 

jeg ville nok vælge at få hende passet hvis i har muligheden for det, for jeg ville syntes at hun ville være for lille til at forstå alle de andre er kede af det osv.

da min mands mor gik borte der tog jeg ikke børne med fordi at de vár for små 2 og 3 år og det er jeg glad for idag at vi ikke gjorde fordi forstod slet ikke noget af det

desværrer er det nok din mands måde at reagere på, men prøv at snakke med ham omkring pasning for måske er det fordi han vil have dig ved sin side hele dagen

Maria-s skriver:

Jeg er så af den holdning at jeg slet ikke kan se hvad små børn har at gøre ved en begravelse. hvis jeg stod i din situation, havde jeg fået passet ved ved mine forældre, ligesom en anden også forslår (eller en god veninde din datter er tryg ved?). Jeg kan ikke se hvorfor et lille barn skal præsenteres for sorg og kede mennesker, når der er tale om en formodentlig oldemor eller oldefar?

hvis jeg var dig ville jeg skrive til din mand når han er faldet lidt ned. Se om du ikke kan få ham i tale. Sorg gør at man nogengange ikke handler rimligt, mon ikke også han selv kan se det?

Til dig

Jeg ville også ønske at hun kunne blive passet. Men min familie bor 300 km væk fra os. Hele min mands familie skal med til begravlese. Alternativet er at jeg ikke tager med, men det er min mand heller ikke tilfreds med. 

Jeg håber også at han falder lidt ned. Men jeg tror det desværre ikke. Jeg er rigtig ked af at det skulle være sådan. Han er bestemt et dejligt menneske, men han har ofte svært ved at se andres behov, og så gør denne sørgelig begivenhed det ikke bedre. 

Tak for dit forslag