Er det mig der er den dumme her? (langt)

Jeg behøver virkelig ærlighed her .. helt dyb seriøs ærlighed fra jer. 

Jeg har i 2 måneder prøvet at få en aftale med mit barns far, omkring hvordan vores "regler" og "aftaler" skal være, med hensyn til en 14. dags aftale ..
Men han vil ikke give mig en dag han kan komme om aftenen og snakke?

Jeg synes ikke det er noget der skal ske, når vores barn er i nærheden, i tilfælde af vi skulle blive meget uenige og hidse os op. Så jeg har tilbudt aftener i mine weekender, så det ikke gik udover deres, og jeg har tilbudt aftener i hverdagene, men jeg kan slet ikke få en aftale på banen ...

Vi har i 2 måneder haft 14. dags aftele, og hver eneste gang den lille har været afsted, er aftale blever brudt. Faren prøver i sidste øjeblik at lave afleverings og hentnings aftaler om, og jeg kan slet ikke brænde igennem til ham (tydeligvis), for prøver hver gang at sige det ikke er i orden. 

Han vil konstant have tingene skal foregå over chat i form af facebook eller sms, og jeg vil have et møde, hvor vi kan sidde overfor hinanden og snakke, fordi han mener at mine beskeder ikke er "søde" nok. Jeg skriver kort og forståeligt, med pæne ord (altid) og alligevel får jeg afvide at jeg er egoistisk og træls at skrive med, og at mine beskeder er til at brække sig over?!

Jeg er 22, og han er 24, og vores barn 2 år (snart 3). 

Jeg skrev så tilbage i dag, at jeg var ked af vi ikke kunne få en samtale op at køre af os selv, og hvis vi stadig nu ikke kunne finde ud af, måtte vi jo få hjælp ved statsforvaltning. Så siger han at det ønsker jeg ikke for så gør han der virkelig slemt for mig .. Og siger at jeg ikke skal true ham med det. Men jeg synes ikke det var en trudsel? 

Så nu er han bare mega sur, og alt er min skyld. Jeg er mega egoistisk og lige til at brække sig over .. åbenbart. 

Er jeg unfair? Eller ..

Nemesis skriver:

nej. Det er jo vejen rem når i ikke selv kan få løst det. MEN han er nok ikke særligt interesseret i en fast aftale for så kan han jo ikke bare ændre i det hele uden det er til skade for ham selv.

Jeg synes SFV er en udemærket ting så der kan komme faste rammer og aftaler for alle parter.

Men han har bare selv bedt om den 14. dags løsning ..

Så det er også derfor jeg er så forvirret og irriteret over hele denne her situation. 

Anonym skriver:

Jeg behøver virkelig ærlighed her .. helt dyb seriøs ærlighed fra jer. 

Jeg har i 2 måneder prøvet at få en aftale med mit barns far, omkring hvordan vores "regler" og "aftaler" skal være, med hensyn til en 14. dags aftale ..
Men han vil ikke give mig en dag han kan komme om aftenen og snakke?

Jeg synes ikke det er noget der skal ske, når vores barn er i nærheden, i tilfælde af vi skulle blive meget uenige og hidse os op. Så jeg har tilbudt aftener i mine weekender, så det ikke gik udover deres, og jeg har tilbudt aftener i hverdagene, men jeg kan slet ikke få en aftale på banen ...

Vi har i 2 måneder haft 14. dags aftele, og hver eneste gang den lille har været afsted, er aftale blever brudt. Faren prøver i sidste øjeblik at lave afleverings og hentnings aftaler om, og jeg kan slet ikke brænde igennem til ham (tydeligvis), for prøver hver gang at sige det ikke er i orden. 

Han vil konstant have tingene skal foregå over chat i form af facebook eller sms, og jeg vil have et møde, hvor vi kan sidde overfor hinanden og snakke, fordi han mener at mine beskeder ikke er "søde" nok. Jeg skriver kort og forståeligt, med pæne ord (altid) og alligevel får jeg afvide at jeg er egoistisk og træls at skrive med, og at mine beskeder er til at brække sig over?!

Jeg er 22, og han er 24, og vores barn 2 år (snart 3). 

Jeg skrev så tilbage i dag, at jeg var ked af vi ikke kunne få en samtale op at køre af os selv, og hvis vi stadig nu ikke kunne finde ud af, måtte vi jo få hjælp ved statsforvaltning. Så siger han at det ønsker jeg ikke for så gør han der virkelig slemt for mig .. Og siger at jeg ikke skal true ham med det. Men jeg synes ikke det var en trudsel? 

Så nu er han bare mega sur, og alt er min skyld. Jeg er mega egoistisk og lige til at brække sig over .. åbenbart. 

Er jeg unfair? Eller ..

Hans besked er en trussel og den gemmer du.. Og så siger di pænt at i skal mødes og tale ordentligt om tingene ellers må statsforvaltningen jo hjælpe jer..

øog bliver han så ækel har du hans besked som bevis..

ønskebarn74 skriver:

Hans besked er en trussel og den gemmer du.. Og så siger di pænt at i skal mødes og tale ordentligt om tingene ellers må statsforvaltningen jo hjælpe jer..

øog bliver han så ækel har du hans besked som bevis..

Heldigvis er det på facebook, så alle beskeder (også mine) er gemt.  

Anonym skriver:

Jeg behøver virkelig ærlighed her .. helt dyb seriøs ærlighed fra jer. 

Jeg har i 2 måneder prøvet at få en aftale med mit barns far, omkring hvordan vores "regler" og "aftaler" skal være, med hensyn til en 14. dags aftale ..
Men han vil ikke give mig en dag han kan komme om aftenen og snakke?

Jeg synes ikke det er noget der skal ske, når vores barn er i nærheden, i tilfælde af vi skulle blive meget uenige og hidse os op. Så jeg har tilbudt aftener i mine weekender, så det ikke gik udover deres, og jeg har tilbudt aftener i hverdagene, men jeg kan slet ikke få en aftale på banen ...

Vi har i 2 måneder haft 14. dags aftele, og hver eneste gang den lille har været afsted, er aftale blever brudt. Faren prøver i sidste øjeblik at lave afleverings og hentnings aftaler om, og jeg kan slet ikke brænde igennem til ham (tydeligvis), for prøver hver gang at sige det ikke er i orden. 

Han vil konstant have tingene skal foregå over chat i form af facebook eller sms, og jeg vil have et møde, hvor vi kan sidde overfor hinanden og snakke, fordi han mener at mine beskeder ikke er "søde" nok. Jeg skriver kort og forståeligt, med pæne ord (altid) og alligevel får jeg afvide at jeg er egoistisk og træls at skrive med, og at mine beskeder er til at brække sig over?!

Jeg er 22, og han er 24, og vores barn 2 år (snart 3). 

Jeg skrev så tilbage i dag, at jeg var ked af vi ikke kunne få en samtale op at køre af os selv, og hvis vi stadig nu ikke kunne finde ud af, måtte vi jo få hjælp ved statsforvaltning. Så siger han at det ønsker jeg ikke for så gør han der virkelig slemt for mig .. Og siger at jeg ikke skal true ham med det. Men jeg synes ikke det var en trudsel? 

Så nu er han bare mega sur, og alt er min skyld. Jeg er mega egoistisk og lige til at brække sig over .. åbenbart. 

Er jeg unfair? Eller ..

Anonym skriver:

Jeg behøver virkelig ærlighed her .. helt dyb seriøs ærlighed fra jer. 

Jeg har i 2 måneder prøvet at få en aftale med mit barns far, omkring hvordan vores "regler" og "aftaler" skal være, med hensyn til en 14. dags aftale ..
Men han vil ikke give mig en dag han kan komme om aftenen og snakke?

Jeg synes ikke det er noget der skal ske, når vores barn er i nærheden, i tilfælde af vi skulle blive meget uenige og hidse os op. Så jeg har tilbudt aftener i mine weekender, så det ikke gik udover deres, og jeg har tilbudt aftener i hverdagene, men jeg kan slet ikke få en aftale på banen ...

Vi har i 2 måneder haft 14. dags aftele, og hver eneste gang den lille har været afsted, er aftale blever brudt. Faren prøver i sidste øjeblik at lave afleverings og hentnings aftaler om, og jeg kan slet ikke brænde igennem til ham (tydeligvis), for prøver hver gang at sige det ikke er i orden. 

Han vil konstant have tingene skal foregå over chat i form af facebook eller sms, og jeg vil have et møde, hvor vi kan sidde overfor hinanden og snakke, fordi han mener at mine beskeder ikke er "søde" nok. Jeg skriver kort og forståeligt, med pæne ord (altid) og alligevel får jeg afvide at jeg er egoistisk og træls at skrive med, og at mine beskeder er til at brække sig over?!

Jeg er 22, og han er 24, og vores barn 2 år (snart 3). 

Jeg skrev så tilbage i dag, at jeg var ked af vi ikke kunne få en samtale op at køre af os selv, og hvis vi stadig nu ikke kunne finde ud af, måtte vi jo få hjælp ved statsforvaltning. Så siger han at det ønsker jeg ikke for så gør han der virkelig slemt for mig .. Og siger at jeg ikke skal true ham med det. Men jeg synes ikke det var en trudsel? 

Så nu er han bare mega sur, og alt er min skyld. Jeg er mega egoistisk og lige til at brække sig over .. åbenbart. 

Er jeg unfair? Eller ..

Han lyder virkelig umoden! Er selv et skilsmisse barn som har været igennem statsforvaltningen osv, og det skal man for alt i verden undgå, for det ødelægger mere end det gavner! ;( 

men hvis det er den eneste mulighed, så er det jo sådan det er, syntes overhovedet ikke det er dig der er noget galt med, tværtimod!! Det er din x!! ;( 

jeg håber virkelig han snart mander sig op og tager ansvar, det er et barn der gælder! 

Held og lykke, og et knus med på vejen, det er ikke nemt' 

Anonym skriver:

Jeg behøver virkelig ærlighed her .. helt dyb seriøs ærlighed fra jer. 

Jeg har i 2 måneder prøvet at få en aftale med mit barns far, omkring hvordan vores "regler" og "aftaler" skal være, med hensyn til en 14. dags aftale ..
Men han vil ikke give mig en dag han kan komme om aftenen og snakke?

Jeg synes ikke det er noget der skal ske, når vores barn er i nærheden, i tilfælde af vi skulle blive meget uenige og hidse os op. Så jeg har tilbudt aftener i mine weekender, så det ikke gik udover deres, og jeg har tilbudt aftener i hverdagene, men jeg kan slet ikke få en aftale på banen ...

Vi har i 2 måneder haft 14. dags aftele, og hver eneste gang den lille har været afsted, er aftale blever brudt. Faren prøver i sidste øjeblik at lave afleverings og hentnings aftaler om, og jeg kan slet ikke brænde igennem til ham (tydeligvis), for prøver hver gang at sige det ikke er i orden. 

Han vil konstant have tingene skal foregå over chat i form af facebook eller sms, og jeg vil have et møde, hvor vi kan sidde overfor hinanden og snakke, fordi han mener at mine beskeder ikke er "søde" nok. Jeg skriver kort og forståeligt, med pæne ord (altid) og alligevel får jeg afvide at jeg er egoistisk og træls at skrive med, og at mine beskeder er til at brække sig over?!

Jeg er 22, og han er 24, og vores barn 2 år (snart 3). 

Jeg skrev så tilbage i dag, at jeg var ked af vi ikke kunne få en samtale op at køre af os selv, og hvis vi stadig nu ikke kunne finde ud af, måtte vi jo få hjælp ved statsforvaltning. Så siger han at det ønsker jeg ikke for så gør han der virkelig slemt for mig .. Og siger at jeg ikke skal true ham med det. Men jeg synes ikke det var en trudsel? 

Så nu er han bare mega sur, og alt er min skyld. Jeg er mega egoistisk og lige til at brække sig over .. åbenbart. 

Er jeg unfair? Eller ..

Jeg synes kun at du lyder fair. STV er jo til netop fordi at nogle forældre ikke selv kan finde ud af lave løsningerne, de er jo ikke til for at gøre slemme ting imod jer.

Jeg ville selv tage i SFV hvis jeg havde en x der ikke gad og samarbejde og gøre det bedste for vores datter. Enten så er man en far eller også er man ikke en far!  Og så skal aftalerne holdes, det andet er kun synd for barnet - børn skal kunne regne med deres forældre at have glæde og struktur i deres hverdag også selvom forældrene ikke er sammen, det er noget din x skal forstå

Anonym skriver:

Jeg behøver virkelig ærlighed her .. helt dyb seriøs ærlighed fra jer. 

Jeg har i 2 måneder prøvet at få en aftale med mit barns far, omkring hvordan vores "regler" og "aftaler" skal være, med hensyn til en 14. dags aftale ..
Men han vil ikke give mig en dag han kan komme om aftenen og snakke?

Jeg synes ikke det er noget der skal ske, når vores barn er i nærheden, i tilfælde af vi skulle blive meget uenige og hidse os op. Så jeg har tilbudt aftener i mine weekender, så det ikke gik udover deres, og jeg har tilbudt aftener i hverdagene, men jeg kan slet ikke få en aftale på banen ...

Vi har i 2 måneder haft 14. dags aftele, og hver eneste gang den lille har været afsted, er aftale blever brudt. Faren prøver i sidste øjeblik at lave afleverings og hentnings aftaler om, og jeg kan slet ikke brænde igennem til ham (tydeligvis), for prøver hver gang at sige det ikke er i orden. 

Han vil konstant have tingene skal foregå over chat i form af facebook eller sms, og jeg vil have et møde, hvor vi kan sidde overfor hinanden og snakke, fordi han mener at mine beskeder ikke er "søde" nok. Jeg skriver kort og forståeligt, med pæne ord (altid) og alligevel får jeg afvide at jeg er egoistisk og træls at skrive med, og at mine beskeder er til at brække sig over?!

Jeg er 22, og han er 24, og vores barn 2 år (snart 3). 

Jeg skrev så tilbage i dag, at jeg var ked af vi ikke kunne få en samtale op at køre af os selv, og hvis vi stadig nu ikke kunne finde ud af, måtte vi jo få hjælp ved statsforvaltning. Så siger han at det ønsker jeg ikke for så gør han der virkelig slemt for mig .. Og siger at jeg ikke skal true ham med det. Men jeg synes ikke det var en trudsel? 

Så nu er han bare mega sur, og alt er min skyld. Jeg er mega egoistisk og lige til at brække sig over .. åbenbart. 

Er jeg unfair? Eller ..

Syntes bestemt ikke du er urimelig. Kan godt forstå du ønsker et møde, hvor I kan snakke sammen face to face. SMS er ofte roden til alt ondt.

kunne du ikke Udvælge nogle tidspunkter D xx/xx kl xx .. Og sende til ham. Konkrete muligheder han kan vælge imellem.

Frk-S skriver:

Han lyder virkelig umoden! Er selv et skilsmisse barn som har været igennem statsforvaltningen osv, og det skal man for alt i verden undgå, for det ødelægger mere end det gavner! ;( 

men hvis det er den eneste mulighed, så er det jo sådan det er, syntes overhovedet ikke det er dig der er noget galt med, tværtimod!! Det er din x!! ;( 

jeg håber virkelig han snart mander sig op og tager ansvar, det er et barn der gælder! 

Held og lykke, og et knus med på vejen, det er ikke nemt' 

Jo tak! Lige pt er hans mor mellem mand .. det har jeg det SÅ dårligt med!

Jeg er også selv skilsmissebarn, og har skullet hører på mor og far, der sviner hinanden til, og også brugte statsforvaltningen som deres trælse mellem mand ..

Så det er virkelig også KUN fordi vi to ikke kan finde ud af det. Skrev direkte til ham, at det var jeg ked af, og jeg håbede at vi kunne finde ud af det selv.