Hej kloge mødre.
Jeg har et par spørgsmål ang. første pasningssted for vores bebs. I behøver ikke at besvare det hele - men meget gerne - og del gerne jeres erfaringer og råd selvom det ikke er noget jeg specifikt har spurgt om
Hvordan vælger man hvor barnet skal passes(hvad gjorde I) ?
Nogle pasningssteder har hjemmesider, men ikke alle... borger.dk kan jeg først logge på når barnet er født - men er det bare en liste med pasningsmuligheder og så vælger man ud fra navnet?
Altså hvilke kriterier er I gået ud fra?
Hvad vidste I om stedet/dagplejeren før valget?
Fik I jeres første valg?
Fik I lov til at besøge dagplejeren/vuggestuen inden i meldte jer på ventelisten? - eller havde I ikke behov for et besøg? og gjorde besøget nogen forskel i valget?
Hvad er jeres rationale omkring at dagplejemødre ikke altid har en pædagoguddannelse?
Hvad er jeres erfaring med vuggestue?
På forhånd tusind tak for hjælpen.
Hej 
Det er jo en kæmpe beslutning hvor ens barn skal passes og det er altid svært at bedømme på forhånd om man træffer det rette valg for sit barn. Nogen børn trives bedst hos en dagplejer og andre har det bedst i en vuggestue. Det kan som sagt afhænge af barnets personlighed og oftest skriver man jo barnet op inden man har en reel viden om dettte. Selv har jeg altid valgt vuggestue da jeg har flest plusser i den retning, set ud fra mit eget ståsted. Er selv uddannet pædagog, så kender jo selvfølgelig både fordelene og ulemperne ved dette valg. 
Jeg har afvejet dette og kommet frem til, at jeg ikke er vild med at kun en person passer mit barn. Både pga den manglende sparring med andre, samt en mere ensidig prægning af børnene. Flere mennesker giver flere synsvinkler og dermed anledning til en højere grad af selvrefleksion over ens egen praksis. Tror også på at overskuddet er større når nogen kan tage over for hinanden og føler mig også mere tryg ved at der er mere end en person, der har ansvaret for mit barn og at jeg ved, at disse personer med sikkerhed har et tilfredsstillende fagligt niveau, da det ikke kun er et pasningsbehov af barnet der skal dækkes. 
Har kun gode erfaringer med vuggestuer personligt. Mine to første børn er meget forskellige af natur. Den ene meget udadvendt og den anden meget stille og tilbageholden og de har begge haft en god start på livet i en vuggestue. Skal til det dog også siges, at de begge først er startet op i institution da de var 18 mdr gamle, da jeg er mest tryg ved, at de er begyndt at gå og fx er deres immunforsvar også bedre rustet til at håndtere sygdomme, når de er nået den alder ved institutionsstart. 
Har taget den plads jeg fået tildelt, så har ikke valgt mellem flere institutioner. Jeg har dog kunne læse om institutionen på deres hjemmeside. Der er kun en vuggestue i den by jeg bor i nu og med mit første barn flytttede jeg, da han var tæt på at skulle i vuggestue, så der fik han en plads der, hvor der var ledigt. Men som sagt kun gode erfaringer og ja jeg besøgte stederne inden de påbegyndte deres hverdag i institutionerne. Kender mange der har valgt dagpleje og som er glade for det og tror virkelig det er et temperamentsspørgsmål som forældre og om man har et barn der måske er sensitivt eller klar på nærmest at erobre verden med det samme. 