kinie skriver:
Hej kloge mødre.
Jeg har et par spørgsmål ang. første pasningssted for vores bebs. I behøver ikke at besvare det hele - men meget gerne - og del gerne jeres erfaringer og råd selvom det ikke er noget jeg specifikt har spurgt om
Hvordan vælger man hvor barnet skal passes(hvad gjorde I) ?
Nogle pasningssteder har hjemmesider, men ikke alle... borger.dk kan jeg først logge på når barnet er født - men er det bare en liste med pasningsmuligheder og så vælger man ud fra navnet?
Altså hvilke kriterier er I gået ud fra?
Hvad vidste I om stedet/dagplejeren før valget?
Fik I jeres første valg?
Fik I lov til at besøge dagplejeren/vuggestuen inden i meldte jer på ventelisten? - eller havde I ikke behov for et besøg? og gjorde besøget nogen forskel i valget?
Hvad er jeres rationale omkring at dagplejemødre ikke altid har en pædagoguddannelse?
Hvad er jeres erfaring med vuggestue?
På forhånd tusind tak for hjælpen.
Hvordan vælger man hvor barnet skal passes(hvad gjorde I) ?
Ift. om det skulle være VS eller DP, så valgte vi dels at lytte til vores mavefornemmelse og se på vores datters personlighed. Hun har brug for rigtig meget stimulering, og er en meget aktiv pige med krudt i røven, og tror ikke hun ville trives i en lille dagplejer med kun 3 andre børn. Ikke med hendes personlighed!
Nogle pasningssteder har hjemmesider, men ikke alle... borger.dk kan jeg først logge på når barnet er født - men er det bare en liste med pasningsmuligheder og så vælger man ud fra navnet?
Jeg tror de fleste kommuner har noget pladsanvisning hvor du kan logge ind og søge på institutioner. Så kan du søger på dem i dit distrikt/nærområde og tage på besøg, førend du søger dem.
Altså hvilke kriterier er I gået ud fra?
For os var det vigtigt at de var ude meget, og havde fokus på at barnet skulle lære at være selvstændigt, men stadig kunne støttes i det udviklingstrin hun var på. Vi valgte at tage på besøg for at få en fornemmelse af stederne.
Hvad vidste I om stedet/dagplejeren før valget?
Vi vidste hvordan stedet var bygget op, hvad deres rutiner var, hvordan deres dagligdag foregik og hvilke fokusområder de havde rent pædagogisk.
Fik I jeres første valg?
Nej, vi fik vores andet valg, men set i bagklogskabens lys, nu hvor vores datter er ældre, er vi glade for at det ikke blev vores første prioritet, da det var en lille og meget stille og rolig vuggestue, som havde aldersopdelt børnene (så de ældste var på en stue for sig), og det havde slet ikke været noget for Rose!
Fik I lov til at besøge dagplejeren/vuggestuen inden i meldte jer på ventelisten? - eller havde I ikke behov for et besøg? og gjorde besøget nogen forskel i valget?
Ja, vi fik lov at komme på besøg hos en masse vuggestuer. Jeg ville aldrig skrive mit barn op til en institution, som jeg ikke havde besøgt på forhånd! Og det gjorde klart en forskel, for der var flere institutioner, som lød godt "på papiret", men da vi kom derud, var de bare ikke særlig søde og imødekommende, og der var bare en helt forkert stemning i de vuggestuer, så vi vidste vores datter helt klart IKKE skulle gå der!
Hvad er jeres rationale omkring at dagplejemødre ikke altid har en pædagoguddannelse?
Der er plusser og minusser, vil jeg sige. Man kan sige, at en pædagogmedhjælper i VS heller ikke har uddannelse, men så er der jo personale der er uddannet, til at træffe de nødvendige pædagogiske beslutninger. Rent personligt foretrækker jeg, at der er folk med pædagogisk viden, som passer mit barn, da de har en rent faglig viden om hvordan man bedst støtter barnets i dets læring og udvikling.
Hvad er jeres erfaring med vuggestue?
Elsker vores datters vuggestue! Den er fantastisk. Jeg synes det er så positivt, at der er så mange børn, og at de leger på tværs af alder. Og så har de rigtig meget fokus på udviklingsområder og temaer. Fx har de lige nu naturtema, så er de delt op i småbørnsgruppen, mellemgruppen og storebørnsgruppen, hvor de så laver nogle forskellige projekter mv. Vi føler virkelig, at det gavner vores datter på det rent sociale og udviklingsmæssige plan, at der er så mange skønne børn, at de er så meget ude, at hun får et forhold til forskellige voksne osv. Efter at have haft Rose i VS, ville jeg aldrig vælge DP. Jeg tror helt hundrede, at DP er bedst for nogen børn, men det må man jo så vurdere! Min far er souschef i en børnehave og siger, at de oplever, at de børn der kommer fra DP har det rigtig svært i børnehavemiljøet fremfor dem, der kommer fra VS og er vant til mange børn. Det gælder self. ikke alle børn, men det er da værd at have med, synes jeg..