Fest hver for sig....?

Lige til en 30 års fødselsdagsfest, der ikke er med dækket bord og en masse traditionelt, er det ikke så mærkeligt. Min mand og jeg er gift og venter nummer to. Og det er forekommet at han er inviteret til en god kollega, eller vens ven fest uden mig. Og jeg har prøvet det samme med mine veninder. 

Jeg synes det er fedt at man kan komme til noget sammen, som par, og andet alene. Men ved at det er forskelligt fra forhold til forhold. Jeg har det personligt bedst med, at man har sit eget og noget fælles, og kan mixe det efter behov. 

Tror bare du skal lade det være som det er, og ikke lade manden høre for meget for det, for hans skyld er det ihvertfald ikke. 

Wik skriver:

Lige til en 30 års fødselsdagsfest, der ikke er med dækket bord og en masse traditionelt, er det ikke så mærkeligt. Min mand og jeg er gift og venter nummer to. Og det er forekommet at han er inviteret til en god kollega, eller vens ven fest uden mig. Og jeg har prøvet det samme med mine veninder. 

Jeg synes det er fedt at man kan komme til noget sammen, som par, og andet alene. Men ved at det er forskelligt fra forhold til forhold. Jeg har det personligt bedst med, at man har sit eget og noget fælles, og kan mixe det efter behov. 

Tror bare du skal lade det være som det er, og ikke lade manden høre for meget for det, for hans skyld er det ihvertfald ikke. 

Min mand har masser af sit eget uden mig. Det må han meget gerne. Han går mere ud end de fleste jeg kender på vores alder.

Jeg har sagt min mening om det, men også at det jo ikke er hans skyld, så han skal ikke have det skidt over det. 

Tak for svar. 

Janne T. skriver:

Jeg synes så ikke det er underligt.. Hvis jeg holdt stor fest for venner og bekendte ville jeg ikke invitere deres bedre halvdel, hvis jeg ikke kendte dem. Jo, hvis vi talte bryllup eller barnedåb eller sådan, men bare en fest, så nej. Så kunne der jo også hurtigt blive uoverkommeligt mange gæster.. Og hvis jeg holdt en fest for mig, kunne jeg ikke helt se meningen i at feste med folk, som jeg slet ikke kendte  

Tak for svar - det er rart at høre det fra begge sider. 

Selv da jeg var 18 ville jeg ha inviteret folks kærester med. Tar det faktisk som en selfølge at min mand er velkommen og omvendt til alle fester osv. Man invitere ikke kun et halvt par.

Anonym skriver:

Jeg har lige brug for at høre nogen andres syn på dette...

Min mand er inviteret til 30-års fødselsdag hos en kammerat. Ikke en nær ven, men en han ind i mellem har været i byen/til koncert med, sammen med nogle andre gutter. Jeg har mødt ham et par gange, men kender ham ikke rigtigt.

Min mand er inviteret alene. Det er en blandet fest, begge køn, med mange mennesker.

Vi er gift, sidst i 30'erne, har børn og har været sammen i nogle år. 

Jeg synes det er noget underligt noget at inviteret den ene del af et etableret par til sådan en fest. Fint hvis man holder noget kun for gutterne eller en ren tøsefest. Men til en blandet fest synes jeg, at man inviterer begge parter, også selvom det er den ene, man kender. Det andet virker på mig lidt teenage-agtigt - noget man gjorde til sin 18-års fødselsdag.

Vi har haft diskussionen før og nu er jeg nødt til at vide, om det kun er mig, der har det sådan??

Vil lige sige at jeg ikke har tænkt mig at "forbyde" ham at tage med, og at jeg alligevel ikke kunne komme med, da jeg ammer. Men princippet i det...

Er det mig, der er underlig...? 

Det ser jeg ikke noget underligt i, du kender ikke ham der holder festen men det gør din mand så er det vel fair nok at det er ham de invitere..

Det ville jeg ikke blive mobset over eller tænke videre over

FrkHamilton skriver:

Selv da jeg var 18 ville jeg ha inviteret folks kærester med. Tar det faktisk som en selfølge at min mand er velkommen og omvendt til alle fester osv. Man invitere ikke kun et halvt par.

enig.jeg tager det også som en selvfølge, når man er et par, og især har børn sammen, så synes jeg det er mærkeligt hvis den ene part ikke er velkommen  har jeg i hvert fald aldrig oplevet, og tror ikke jeg var taget med hvis jeg kom ud for det ... sådan af princip......

Efter min mening er du ikke underlig !

Jeg ville også rynke noget på næsen, hvis det kun var den ene af os der var inviteret. 

Måske ville jeg være lidt mere forstående, hvis vi kun havde været sammen et par mdr, og de ikke lige havde beregnet en ekstra person eller lign.

Men når man har været sammen som par i længere tid, synes jeg det er uhøfligt kun at invitere den ene - medmindre, som du selv kommer ind på, at det er en tøse, eller gutterfest 

Tak for svar til jer alle. 

Kan se der er delte meninger om det. Men rart at vide at jeg i hvert fald ikke er den eneste, der tænker sådan - når min mand nu synes jeg er helt tosset. 

Jeg ville aldrig forbyde ham at tage med og heller aldrig bede ham om at sige noget til kammeraten om det.

Anonym skriver:

Jeg har lige brug for at høre nogen andres syn på dette...

Min mand er inviteret til 30-års fødselsdag hos en kammerat. Ikke en nær ven, men en han ind i mellem har været i byen/til koncert med, sammen med nogle andre gutter. Jeg har mødt ham et par gange, men kender ham ikke rigtigt.

Min mand er inviteret alene. Det er en blandet fest, begge køn, med mange mennesker.

Vi er gift, sidst i 30'erne, har børn og har været sammen i nogle år. 

Jeg synes det er noget underligt noget at inviteret den ene del af et etableret par til sådan en fest. Fint hvis man holder noget kun for gutterne eller en ren tøsefest. Men til en blandet fest synes jeg, at man inviterer begge parter, også selvom det er den ene, man kender. Det andet virker på mig lidt teenage-agtigt - noget man gjorde til sin 18-års fødselsdag.

Vi har haft diskussionen før og nu er jeg nødt til at vide, om det kun er mig, der har det sådan??

Vil lige sige at jeg ikke har tænkt mig at "forbyde" ham at tage med, og at jeg alligevel ikke kunne komme med, da jeg ammer. Men princippet i det...

Er det mig, der er underlig...? 

Jeg ville kun forvente at blive inviteret hvis jeg kendte personen der inviterer, hvis det er en din mand kender, eller som du skriver er bekendt med, så ville jeg ikke være skuffet over ikke at være inviteret. Det kan jo være dem der inviterer har måttet vælge nogle fra, evt. for at sparer lidt penge eller noget i den retning. Jeg ville bare sende manden afsted, købe min yndligsis og slappe max af foran fjerneren

Jeg ville kun forvente at blive inviteret hvis jeg kendte personen der inviterer, hvis det er en din mand kender, eller som du skriver er bekendt med, så ville jeg ikke være skuffet over ikke at være inviteret. Det kan jo være dem der inviterer har måttet vælge nogle fra, evt. for at sparer lidt penge eller noget i den retning. Jeg ville bare sende manden afsted, købe min yndligsis og slappe max af foran fjerneren

Det er ikke noget med at jeg føler mig skuffet på egne vegne, for Jeg tænker at det ikke har noget med mig at gøre som sådan. Det er bare den måde han har valgt at invitere på.

Det er kun et spørgsmål om at jeg synes det er en underlig måde, og havde brug for at høre om jeg var den eneste der ville synes det.

Jeg kan sagtens finde ud af at hygge mig, når han er ude - det gør jeg ikke så sjældent.