Fest hver for sig....?

Jeg har lige brug for at høre nogen andres syn på dette...

Min mand er inviteret til 30-års fødselsdag hos en kammerat. Ikke en nær ven, men en han ind i mellem har været i byen/til koncert med, sammen med nogle andre gutter. Jeg har mødt ham et par gange, men kender ham ikke rigtigt.

Min mand er inviteret alene. Det er en blandet fest, begge køn, med mange mennesker.

Vi er gift, sidst i 30'erne, har børn og har været sammen i nogle år. 

Jeg synes det er noget underligt noget at inviteret den ene del af et etableret par til sådan en fest. Fint hvis man holder noget kun for gutterne eller en ren tøsefest. Men til en blandet fest synes jeg, at man inviterer begge parter, også selvom det er den ene, man kender. Det andet virker på mig lidt teenage-agtigt - noget man gjorde til sin 18-års fødselsdag.

Vi har haft diskussionen før og nu er jeg nødt til at vide, om det kun er mig, der har det sådan??

Vil lige sige at jeg ikke har tænkt mig at "forbyde" ham at tage med, og at jeg alligevel ikke kunne komme med, da jeg ammer. Men princippet i det...

Er det mig, der er underlig...? 

Anonym skriver:

Jeg har lige brug for at høre nogen andres syn på dette...

Min mand er inviteret til 30-års fødselsdag hos en kammerat. Ikke en nær ven, men en han ind i mellem har været i byen/til koncert med, sammen med nogle andre gutter. Jeg har mødt ham et par gange, men kender ham ikke rigtigt.

Min mand er inviteret alene. Det er en blandet fest, begge køn, med mange mennesker.

Vi er gift, sidst i 30'erne, har børn og har været sammen i nogle år. 

Jeg synes det er noget underligt noget at inviteret den ene del af et etableret par til sådan en fest. Fint hvis man holder noget kun for gutterne eller en ren tøsefest. Men til en blandet fest synes jeg, at man inviterer begge parter, også selvom det er den ene, man kender. Det andet virker på mig lidt teenage-agtigt - noget man gjorde til sin 18-års fødselsdag.

Vi har haft diskussionen før og nu er jeg nødt til at vide, om det kun er mig, der har det sådan??

Vil lige sige at jeg ikke har tænkt mig at "forbyde" ham at tage med, og at jeg alligevel ikke kunne komme med, da jeg ammer. Men princippet i det...

Er det mig, der er underlig...? 

Nej jeg havde også syntes det var dybt underligt! 

Er man par så bliver man inviteret som par. Især når du skriver det er en stor fest med mange mennesker og ikke en herre aften. 

Ville heller ikke forbyde ham at tage afsted men måske blive pænt skuffet hvis han ikke lige fik sagt til hans kammerat at det altså er jer begge 2 eller ingen næste gang. 

Lidt respektløst overfor dig nemlig. 

Francisca skriver:

Nej jeg havde også syntes det var dybt underligt! 

Er man par så bliver man inviteret som par. Især når du skriver det er en stor fest med mange mennesker og ikke en herre aften. 

Ville heller ikke forbyde ham at tage afsted men måske blive pænt skuffet hvis han ikke lige fik sagt til hans kammerat at det altså er jer begge 2 eller ingen næste gang. 

Lidt respektløst overfor dig nemlig. 

Tak for svar.

Rart at høre at det ikke kun er mig der tænker sådan. 

Anonym skriver:

Jeg har lige brug for at høre nogen andres syn på dette...

Min mand er inviteret til 30-års fødselsdag hos en kammerat. Ikke en nær ven, men en han ind i mellem har været i byen/til koncert med, sammen med nogle andre gutter. Jeg har mødt ham et par gange, men kender ham ikke rigtigt.

Min mand er inviteret alene. Det er en blandet fest, begge køn, med mange mennesker.

Vi er gift, sidst i 30'erne, har børn og har været sammen i nogle år. 

Jeg synes det er noget underligt noget at inviteret den ene del af et etableret par til sådan en fest. Fint hvis man holder noget kun for gutterne eller en ren tøsefest. Men til en blandet fest synes jeg, at man inviterer begge parter, også selvom det er den ene, man kender. Det andet virker på mig lidt teenage-agtigt - noget man gjorde til sin 18-års fødselsdag.

Vi har haft diskussionen før og nu er jeg nødt til at vide, om det kun er mig, der har det sådan??

Vil lige sige at jeg ikke har tænkt mig at "forbyde" ham at tage med, og at jeg alligevel ikke kunne komme med, da jeg ammer. Men princippet i det...

Er det mig, der er underlig...? 

Det må jeg indrømme at jeg ikke ser noget underligt i. I kender jo ikke hinanden - ville ikke inviterer nogle jeg ikke selv kender til en personlig fest blot af princip  - Men kan så også undre mig over, at din mand er inviteret når de ikke er særlig tætte 

hautecouture skriver:

Det må jeg indrømme at jeg ikke ser noget underligt i. I kender jo ikke hinanden - ville ikke inviterer nogle jeg ikke selv kender til en personlig fest blot af princip  - Men kan så også undre mig over, at din mand er inviteret når de ikke er særlig tætte 

Han er inviteret fordi det er en stor fest med mange mennesker - ikke kun de nærmeste.

Tak for svar. 

Anonym skriver:

Jeg har lige brug for at høre nogen andres syn på dette...

Min mand er inviteret til 30-års fødselsdag hos en kammerat. Ikke en nær ven, men en han ind i mellem har været i byen/til koncert med, sammen med nogle andre gutter. Jeg har mødt ham et par gange, men kender ham ikke rigtigt.

Min mand er inviteret alene. Det er en blandet fest, begge køn, med mange mennesker.

Vi er gift, sidst i 30'erne, har børn og har været sammen i nogle år. 

Jeg synes det er noget underligt noget at inviteret den ene del af et etableret par til sådan en fest. Fint hvis man holder noget kun for gutterne eller en ren tøsefest. Men til en blandet fest synes jeg, at man inviterer begge parter, også selvom det er den ene, man kender. Det andet virker på mig lidt teenage-agtigt - noget man gjorde til sin 18-års fødselsdag.

Vi har haft diskussionen før og nu er jeg nødt til at vide, om det kun er mig, der har det sådan??

Vil lige sige at jeg ikke har tænkt mig at "forbyde" ham at tage med, og at jeg alligevel ikke kunne komme med, da jeg ammer. Men princippet i det...

Er det mig, der er underlig...? 

Anonym skriver:

Jeg har lige brug for at høre nogen andres syn på dette...

Min mand er inviteret til 30-års fødselsdag hos en kammerat. Ikke en nær ven, men en han ind i mellem har været i byen/til koncert med, sammen med nogle andre gutter. Jeg har mødt ham et par gange, men kender ham ikke rigtigt.

Min mand er inviteret alene. Det er en blandet fest, begge køn, med mange mennesker.

Vi er gift, sidst i 30'erne, har børn og har været sammen i nogle år. 

Jeg synes det er noget underligt noget at inviteret den ene del af et etableret par til sådan en fest. Fint hvis man holder noget kun for gutterne eller en ren tøsefest. Men til en blandet fest synes jeg, at man inviterer begge parter, også selvom det er den ene, man kender. Det andet virker på mig lidt teenage-agtigt - noget man gjorde til sin 18-års fødselsdag.

Vi har haft diskussionen før og nu er jeg nødt til at vide, om det kun er mig, der har det sådan??

Vil lige sige at jeg ikke har tænkt mig at "forbyde" ham at tage med, og at jeg alligevel ikke kunne komme med, da jeg ammer. Men princippet i det...

Er det mig, der er underlig...? 

Jeg kan faktisk sagtens forstå din undren? jeg ville helt bestemt have det på samme måde! Hvis det handlede om penge eller for lidt plads, så ville jeg have sat pris på en "forklaring" i invitationenen, så man ike føler sig "vagt" fra. Så jeg forstår dig godt

maria_josse skriver:

Jeg kan faktisk sagtens forstå din undren? jeg ville helt bestemt have det på samme måde! Hvis det handlede om penge eller for lidt plads, så ville jeg have sat pris på en "forklaring" i invitationenen, så man ike føler sig "vagt" fra. Så jeg forstår dig godt

Jeg føler mig ikke "valgt fra", for jeg tror simpelthen at det handler om at han inviterer dem han kender og så kun partneren hvis han også kender denne (godt?). Jeg synes bare det er en underlig måde.

Hvis jeg selv skulle invitere til sådan  noget - med mindre det er en tøsefest - så ville jeg til hver en tid invitere partnere med. Også hvis der ikke var plads/råd til alle - så ville jeg nøjes med de nærmeste - med partnere.

jeg har det nok som dig,

hvis det var en gang mande hørm de skulle holde jamen så fint.

men når det er blandet så ville jeg da også mene at man som mand og kone skulle med, det ville jo været noget andet hvis man kun havde kommet sammen i 1-3 mdr også men ikke blev inviteret med... så kunne jeg forstå det

Jeg synes så ikke det er underligt.. Hvis jeg holdt stor fest for venner og bekendte ville jeg ikke invitere deres bedre halvdel, hvis jeg ikke kendte dem. Jo, hvis vi talte bryllup eller barnedåb eller sådan, men bare en fest, så nej. Så kunne der jo også hurtigt blive uoverkommeligt mange gæster.. Og hvis jeg holdt en fest for mig, kunne jeg ikke helt se meningen i at feste med folk, som jeg slet ikke kendte