Arrrgh jeg får grå hår!!

- ihvertfald flere end jeg i forvejen har!!

Min søn på 2,6 år er i dén grad i 'selvstændigheds-fasen'  Og jeg er simpelthen ved at gå ud af mit gode skind!

 

Eks. fra hverdagen:

Min søn beder mig hjælpe med at få sutsko på:

Søn: "Moooar hjælpe miiiig" Han står med sutskoene og "våde hundeøjne"

Mor: "Kom her så skal jeg hjælpe dig"

Søn: NEJ!

Mor: "Nå så må jeg have hørt forkert"

Søn: SKRIGER

Mor: "Skal jeg hjælpe dig"?

Søn: Nikker og rækker mig sutskoene

Mor: Tager sutskoene og skal hjælpe ham

Søn: Kaster sig på gulvet og flipper ud  

SAAAY WHAAAT?

 

Sådan er det bare 90% af tiden og jeg er træt!

Hvordan holder man "gejsten" og det gode postive humør oppe?

 

MorDk skriver:

- ihvertfald flere end jeg i forvejen har!!

Min søn på 2,6 år er i dén grad i 'selvstændigheds-fasen'  Og jeg er simpelthen ved at gå ud af mit gode skind!

 

Eks. fra hverdagen:

Min søn beder mig hjælpe med at få sutsko på:

Søn: "Moooar hjælpe miiiig" Han står med sutskoene og "våde hundeøjne"

Mor: "Kom her så skal jeg hjælpe dig"

Søn: NEJ!

Mor: "Nå så må jeg have hørt forkert"

Søn: SKRIGER

Mor: "Skal jeg hjælpe dig"?

Søn: Nikker og rækker mig sutskoene

Mor: Tager sutskoene og skal hjælpe ham

Søn: Kaster sig på gulvet og flipper ud  

SAAAY WHAAAT?

 

Sådan er det bare 90% af tiden og jeg er træt!

Hvordan holder man "gejsten" og det gode postive humør oppe?

 

Uha, den fase har vi også været igennem - vi er der til dels stadig, men det er blevet MEGET bedre...! Anton er 2,8 år nu 

Hang in there 

K&S skriver:

Uha, den fase har vi også været igennem - vi er der til dels stadig, men det er blevet MEGET bedre...! Anton er 2,8 år nu 

Hang in there 

Har det RIGTIG svært med det (til tider er min tålmodighed lig nul - og det mærker han jo desværre) Arrrgh!

GODE RÅD SØGES!

MorDk skriver:

- ihvertfald flere end jeg i forvejen har!!

Min søn på 2,6 år er i dén grad i 'selvstændigheds-fasen'  Og jeg er simpelthen ved at gå ud af mit gode skind!

 

Eks. fra hverdagen:

Min søn beder mig hjælpe med at få sutsko på:

Søn: "Moooar hjælpe miiiig" Han står med sutskoene og "våde hundeøjne"

Mor: "Kom her så skal jeg hjælpe dig"

Søn: NEJ!

Mor: "Nå så må jeg have hørt forkert"

Søn: SKRIGER

Mor: "Skal jeg hjælpe dig"?

Søn: Nikker og rækker mig sutskoene

Mor: Tager sutskoene og skal hjælpe ham

Søn: Kaster sig på gulvet og flipper ud  

SAAAY WHAAAT?

 

Sådan er det bare 90% af tiden og jeg er træt!

Hvordan holder man "gejsten" og det gode postive humør oppe?

 

Man tæller til 10 og ser frem til den tid hvor det er forbi

Ej... Jeg må ærlig talt indrømme at jeg ikke ved det..

Her oplever vi ikke trodsalderen/selvstændighedsfasen så grumt som andre..

Du gør det sikkert allerede, men det vi gør meget når hun gerne selv vil er at vi opmuntrer og opmuntrer til at hun selv gør det, og roser og laver Hi-five når det så lykkes hende.. Når det kniber lidt, bliver hun også hidsig, men snakker bare stille og rolig og hjælper lidt på vej, og når det så lykkes, siger vi wupti hvor er du sej...

Selvfølgelig har vi også enkelte dage hvor jeg virkelig sender jer mange der oplever det hver dag mange tanker, hvor hun er helt sin egen.. Men Pt er vi rimelig heldig og forskånet (bank under bordet - spyt over skulderen)

FamilenStorm skriver:

Man tæller til 10 og ser frem til den tid hvor det er forbi

Ej... Jeg må ærlig talt indrømme at jeg ikke ved det..

Her oplever vi ikke trodsalderen/selvstændighedsfasen så grumt som andre..

Du gør det sikkert allerede, men det vi gør meget når hun gerne selv vil er at vi opmuntrer og opmuntrer til at hun selv gør det, og roser og laver Hi-five når det så lykkes hende.. Når det kniber lidt, bliver hun også hidsig, men snakker bare stille og rolig og hjælper lidt på vej, og når det så lykkes, siger vi wupti hvor er du sej...

Selvfølgelig har vi også enkelte dage hvor jeg virkelig sender jer mange der oplever det hver dag mange tanker, hvor hun er helt sin egen.. Men Pt er vi rimelig heldig og forskånet (bank under bordet - spyt over skulderen)

Tak for tanken hehe...

Jeg oplever det 90% af tiden HVER DAG! Og sådan har det stået på i nogle måneder! Det er ROCKER-hårdt! Og ja jeg er gået kold nogle gange og taget ham i hoved og *Biiiip* og sat ham på værelset! (OG nej.....det gør mig IKKE til en dårlig mor)

MorDk skriver:

Tak for tanken hehe...

Jeg oplever det 90% af tiden HVER DAG! Og sådan har det stået på i nogle måneder! Det er ROCKER-hårdt! Og ja jeg er gået kold nogle gange og taget ham i hoved og *Biiiip* og sat ham på værelset! (OG nej.....det gør mig IKKE til en dårlig mor)

Det gør det nemlig ikke... Og kan sagtens forstå trangen...

Kan huske du skrev om at begynde på time out.. Bruger i stadig det? Her virker det nemlig ofte bare at sige at hun får en time out hvis hun ikke stopper...

MorDk skriver:

- ihvertfald flere end jeg i forvejen har!!

Min søn på 2,6 år er i dén grad i 'selvstændigheds-fasen'  Og jeg er simpelthen ved at gå ud af mit gode skind!

 

Eks. fra hverdagen:

Min søn beder mig hjælpe med at få sutsko på:

Søn: "Moooar hjælpe miiiig" Han står med sutskoene og "våde hundeøjne"

Mor: "Kom her så skal jeg hjælpe dig"

Søn: NEJ!

Mor: "Nå så må jeg have hørt forkert"

Søn: SKRIGER

Mor: "Skal jeg hjælpe dig"?

Søn: Nikker og rækker mig sutskoene

Mor: Tager sutskoene og skal hjælpe ham

Søn: Kaster sig på gulvet og flipper ud  

SAAAY WHAAAT?

 

Sådan er det bare 90% af tiden og jeg er træt!

Hvordan holder man "gejsten" og det gode postive humør oppe?

 

I'm with you 

Det lyder akkurat som Isabella, det eksepmpel dér  Jeg glææææææder mig til det er overstået 

Det kan jo være at han vil have at du hjælper ham, ved at fortælle ham og vise hvordan det skal gøres.

Hm, men det er ikke nemt føler med dig.

MorDk skriver:

- ihvertfald flere end jeg i forvejen har!!

Min søn på 2,6 år er i dén grad i 'selvstændigheds-fasen'  Og jeg er simpelthen ved at gå ud af mit gode skind!

 

Eks. fra hverdagen:

Min søn beder mig hjælpe med at få sutsko på:

Søn: "Moooar hjælpe miiiig" Han står med sutskoene og "våde hundeøjne"

Mor: "Kom her så skal jeg hjælpe dig"

Søn: NEJ!

Mor: "Nå så må jeg have hørt forkert"

Søn: SKRIGER

Mor: "Skal jeg hjælpe dig"?

Søn: Nikker og rækker mig sutskoene

Mor: Tager sutskoene og skal hjælpe ham

Søn: Kaster sig på gulvet og flipper ud  

SAAAY WHAAAT?

 

Sådan er det bare 90% af tiden og jeg er træt!

Hvordan holder man "gejsten" og det gode postive humør oppe?

 

Know The feeling og min er 4,2 år

Det står på næsten dagligt.

MorDk skriver:

- ihvertfald flere end jeg i forvejen har!!

Min søn på 2,6 år er i dén grad i 'selvstændigheds-fasen'  Og jeg er simpelthen ved at gå ud af mit gode skind!

 

Eks. fra hverdagen:

Min søn beder mig hjælpe med at få sutsko på:

Søn: "Moooar hjælpe miiiig" Han står med sutskoene og "våde hundeøjne"

Mor: "Kom her så skal jeg hjælpe dig"

Søn: NEJ!

Mor: "Nå så må jeg have hørt forkert"

Søn: SKRIGER

Mor: "Skal jeg hjælpe dig"?

Søn: Nikker og rækker mig sutskoene

Mor: Tager sutskoene og skal hjælpe ham

Søn: Kaster sig på gulvet og flipper ud  

SAAAY WHAAAT?

 

Sådan er det bare 90% af tiden og jeg er træt!

Hvordan holder man "gejsten" og det gode postive humør oppe?

 

Jeg kunne ha skrevet det der, vores datter er lige gammel med sig søn og det forgår præcis sådan herhjemme.

Jeg er begyndt at gå min vej når det sker, og sige at hun må komme til mig hvis jeg skal hjælpe, og ellers må hun klare det selv.

Har ikke tålmodighed til det heller, så et stort forstående  herfra