Hjælp, skal vi tage den med dp eller lade "problemet" være?

kære baby-piger.

Jeg har virkelig brug for jeres syn på sagen. Situationen er den vi har en datter på 3 år i dagpleje. Hun har kun 3 uger tilbage inden børnehavestart.

mit spørgsmål lægger i at der i dp er det her barn som kun er 2 år. Vi har gennem længere tid oplevet barnet være meget voldsom overfor vores datter og en anden jævnaldrerne. barnet skubber, slår og og råber højt "neeeej" som det første når vores datter kommer om morgenen. starten gjorde vi ikke så meget for vores datter virkede ikkr påvirket af det.

nu er problemet så at jeg flere gange har hentet en ulykkelig datter som er ked og siger det her barn står/skubber/råber af hende. Vores egen datter er stille og har aldrig slået eller skubbet andet enkeltstående tilfælde. Efter det her her stået på længere tid er vores datter nu begyndt at reagere ved at slå/skubbe os fra hun kommer hjem. Hvis far snakker til mig råber hun "gå væk far". Det er dybt frustrerende og jeg kan mærke min datter er påvirket af det.

Jeg synes det er svært fordi vi flere gange har oplevet at dpmor blot siger i en venlig tone til det her barn "det må man ikke"., hvor jeg måske føler hun burde være lidt mere konsekvent overfor det her barn. Jeg ved forældrene til det andet barn jævnaldrende med vores også har givet udtryk for deres barn flere gange har sagt det er ked af det lille barn står/skubber/råber.

for nylig stoppede der et barn som er mindre end det her barn på 2 år - de stoppede grundet problemer med dpmor som hun ikke ville løse. Jeg har ofte set det her lille barn blive skubbet hårdt i jorden af den 2-årige og lignende, så jeg har en rimelig stor formodning for det er grunden til de har valgt at flytte barnet.

hvad ville i gøre? Vi har jo kun 3 uger igen, men jeg synes også det er en trist afslutning og synd for min datter hvis hun skal være ked af det 3 uger mere.

undskyld det blev lidt langt og rodet - skriver fra mobil. Håber i vil respektere jeg er anonym af hensyn til de andre børn og vores dpmor.

hvis det har stået på så længe hvorfor har i så ikke taget den op med pædagogen?

men på den anden side, det kan jo være dp'en er godt igang med hvad dp kan gøre for at hjælpe det lille barn. dp må jo ikke skælde ud!  det kan jo være der er noget i den 2åriges hjem der gør den 2årige frustreret og det måske er i dp at dette barn bare reagerer... ?

spørg dp hvordan hn ser sagen og lad jeres barn blive. jeg tænker mere at det ville være synd hvis i flytter jeres barn. ifht hvad der skal ske og læres osv inden næste ryk...

Anonym skriver:

kære baby-piger.

Jeg har virkelig brug for jeres syn på sagen. Situationen er den vi har en datter på 3 år i dagpleje. Hun har kun 3 uger tilbage inden børnehavestart.

mit spørgsmål lægger i at der i dp er det her barn som kun er 2 år. Vi har gennem længere tid oplevet barnet være meget voldsom overfor vores datter og en anden jævnaldrerne. barnet skubber, slår og og råber højt "neeeej" som det første når vores datter kommer om morgenen. starten gjorde vi ikke så meget for vores datter virkede ikkr påvirket af det.

nu er problemet så at jeg flere gange har hentet en ulykkelig datter som er ked og siger det her barn står/skubber/råber af hende. Vores egen datter er stille og har aldrig slået eller skubbet andet enkeltstående tilfælde. Efter det her her stået på længere tid er vores datter nu begyndt at reagere ved at slå/skubbe os fra hun kommer hjem. Hvis far snakker til mig råber hun "gå væk far". Det er dybt frustrerende og jeg kan mærke min datter er påvirket af det.

Jeg synes det er svært fordi vi flere gange har oplevet at dpmor blot siger i en venlig tone til det her barn "det må man ikke"., hvor jeg måske føler hun burde være lidt mere konsekvent overfor det her barn. Jeg ved forældrene til det andet barn jævnaldrende med vores også har givet udtryk for deres barn flere gange har sagt det er ked af det lille barn står/skubber/råber.

for nylig stoppede der et barn som er mindre end det her barn på 2 år - de stoppede grundet problemer med dpmor som hun ikke ville løse. Jeg har ofte set det her lille barn blive skubbet hårdt i jorden af den 2-årige og lignende, så jeg har en rimelig stor formodning for det er grunden til de har valgt at flytte barnet.

hvad ville i gøre? Vi har jo kun 3 uger igen, men jeg synes også det er en trist afslutning og synd for min datter hvis hun skal være ked af det 3 uger mere.

undskyld det blev lidt langt og rodet - skriver fra mobil. Håber i vil respektere jeg er anonym af hensyn til de andre børn og vores dpmor.

 

Hvis din datter har fortalt dig at hun er ked af det, skylder du hende at fortælle det videre til dp.

Jeg synes ikke du kan gå ind og bestemme hvordan dp skal irettesætte et andet barn, men jeg synes bestemt godt at du kan efterlyse at din datter får noget støtte så hun ikke skal gå rundt og være ked af det!

optimistmor skriver:

hvis det har stået på så længe hvorfor har i så ikke taget den op med pædagogen?

men på den anden side, det kan jo være dp'en er godt igang med hvad dp kan gøre for at hjælpe det lille barn. dp må jo ikke skælde ud!  det kan jo være der er noget i den 2åriges hjem der gør den 2årige frustreret og det måske er i dp at dette barn bare reagerer... ?

spørg dp hvordan hn ser sagen og lad jeres barn blive. jeg tænker mere at det ville være synd hvis i flytter jeres barn. ifht hvad der skal ske og læres osv inden næste ryk...

Først, tak for dit svar.

Det har stået på over længere tid, men ikke overfor vores datter. I starten sagde hun en gang i mellem at hun var blevet skubbet af det her barn men hun virkede ikke ked af det og vi har snakket meget om at det nok var svært at forhindre det.

Vi er helt enige med hensyn til skæld ud - jeg forlanger bestemt ikke hun skal skælde barnet ud. Det er slet ikke den måde vi selv går ind for. Jeg synes bare heller ikke man skal ignorere det eller blot sige nej en gang. Min tanke er at man så må flytte barnet væk i stedet for bare at sige nej en gang også ikke sige mere, selvom barnet skubber/slår igen. Jeg er slet ikke i tvivl om det her barn er frustreret og h*n får nogle helt vilde valgmuligheder af forældrerne (har jeg oplevet når barnet bliver hentet af forældrerne), som hun tydelig slet ikke kan håndtere. Det kan min egen datter heller ikke selvom hun er 1 år ældre. Men derfor kan jeg ikke accpetere at hun gentagne gange skal slå og skubbe.

Mit problem er at det, udefra, virker som om DPmor lidt favorisere det her barn. Hun får generelt mildere regler end de min datter og den anden jævnaldrene. Jeg synes det er så svært, for min datter er jo ikke ked hver dag, men hun siger dagligt at hun er blevet skubbet/slået. Jeg har også spurgt DP og bølgerne ofte går højt, hvortil hun bare svare nej. Men skal man tage snakken når hun kun har små 3 uger tilbage?

Pikku Myy skriver:

Hvis din datter har fortalt dig at hun er ked af det, skylder du hende at fortælle det videre til dp.

Jeg synes ikke du kan gå ind og bestemme hvordan dp skal irettesætte et andet barn, men jeg synes bestemt godt at du kan efterlyse at din datter får noget støtte så hun ikke skal gå rundt og være ked af det!

Tak for dit svar.

Jeg vil selvfølgelig heller ikke bestemme hvordan hun skal irettesætte et barn, men jeg synes bare ikke det er okay at min datter skal skubbes i gulvet 3 gange i træk uden DP mor fjerner barnet. Jeg forlanger slet ikke hun skal skælde ud, men jeg forlanger at hun gør noget aktivt for at stoppe det her barn, i stedet for bare at se til.

Jeg har før spurgt dpmor om bølgerne går højt hvortil svaret er nej, men det er jo hvertfald ikke altid rigtigt. Hun virker meget konfliktsky og det er svært at få et konkret svar på hvad der sker.

Min datter skal jo som sagt i børnehave 1. maj, så med det i baghovedet kan jeg bare ikke finde ud af om jeg skal tage konflikten med dpmor? Det er kun en gang jeg har hentet hende hvor hun brød sammen fordi barnet havde skubbet hende, normalt er hun glad ved afhentning, men fortæller så senere at hun igen er blevet skubbet/slået/råbt af.

Vi gør meget ud af at snakke med vores datter om det hjemme og prøver at vise hende at det er ok man er ked af det, men at man ikke må slå og skubbe. Problemet er jo så især opstået over de seneste uger (over påsken) hvor hun er begyndt at være overfor os som det her barn er overfor hende. Det er rigtig ubehageligt at se.

Anonym skriver:

Først, tak for dit svar.

Det har stået på over længere tid, men ikke overfor vores datter. I starten sagde hun en gang i mellem at hun var blevet skubbet af det her barn men hun virkede ikke ked af det og vi har snakket meget om at det nok var svært at forhindre det.

Vi er helt enige med hensyn til skæld ud - jeg forlanger bestemt ikke hun skal skælde barnet ud. Det er slet ikke den måde vi selv går ind for. Jeg synes bare heller ikke man skal ignorere det eller blot sige nej en gang. Min tanke er at man så må flytte barnet væk i stedet for bare at sige nej en gang også ikke sige mere, selvom barnet skubber/slår igen. Jeg er slet ikke i tvivl om det her barn er frustreret og h*n får nogle helt vilde valgmuligheder af forældrerne (har jeg oplevet når barnet bliver hentet af forældrerne), som hun tydelig slet ikke kan håndtere. Det kan min egen datter heller ikke selvom hun er 1 år ældre. Men derfor kan jeg ikke accpetere at hun gentagne gange skal slå og skubbe.

Mit problem er at det, udefra, virker som om DPmor lidt favorisere det her barn. Hun får generelt mildere regler end de min datter og den anden jævnaldrene. Jeg synes det er så svært, for min datter er jo ikke ked hver dag, men hun siger dagligt at hun er blevet skubbet/slået. Jeg har også spurgt DP og bølgerne ofte går højt, hvortil hun bare svare nej. Men skal man tage snakken når hun kun har små 3 uger tilbage?

Ja ud fra det du fortæller om spørgsmålet bare er vendt om du vil skifte dp. så mener jeg bestemt emnet er vigtigt at tage op med dp eller pædagogen 

når du føler det ligger så hårdt på sinde ville jeg i situationen  være ligeglad med om det er 1 uge eller mere. for for din datter er det den sidste tid og den burde bliver god for hende! det vil jo heller ikkke gøre dig andet end mere irriterende for hver dag mere der går

optimistmor skriver:

Ja ud fra det du fortæller om spørgsmålet bare er vendt om du vil skifte dp. så mener jeg bestemt emnet er vigtigt at tage op med dp eller pædagogen 

når du føler det ligger så hårdt på sinde ville jeg i situationen  være ligeglad med om det er 1 uge eller mere. for for din datter er det den sidste tid og den burde bliver god for hende! det vil jo heller ikkke gøre dig andet end mere irriterende for hver dag mere der går

Altså jeg ville aldrig skifte dp for 2 uger, så hellere holde hende hjemme. Vi har besluttet at spørge mere ind til dpmor i morgen. Netop som du skriver, ville jeg gerne de sidste uger skal være gode.

Anonym skriver:

Altså jeg ville aldrig skifte dp for 2 uger, så hellere holde hende hjemme. Vi har besluttet at spørge mere ind til dpmor i morgen. Netop som du skriver, ville jeg gerne de sidste uger skal være gode.

hovså, det må du meget undskylde forstod på indlægget at du overvejede at skifte..

men  fr det blir de bedste uger for hende nu 

hun er jo din lille lykke og fortjener slf det bedste 

Jeg synes du skal fortælle dp at din datter er ked af det og hvad der kunne gøres ved det, så hun får nogle gode uger inden afslutning. 

Alt det andet du skriver er antagelser og gætterier(fx. favorisering) Det er øjeblikssituationer taget ud af kontekst. 

kære baby-piger.

Jeg har virkelig brug for jeres syn på sagen. Situationen er den vi har en datter på 3 år i dagpleje. Hun har kun 3 uger tilbage inden børnehavestart.

mit spørgsmål lægger i at der i dp er det her barn som kun er 2 år. Vi har gennem længere tid oplevet barnet være meget voldsom overfor vores datter og en anden jævnaldrerne. barnet skubber, slår og og råber højt "neeeej" som det første når vores datter kommer om morgenen. starten gjorde vi ikke så meget for vores datter virkede ikkr påvirket af det.

nu er problemet så at jeg flere gange har hentet en ulykkelig datter som er ked og siger det her barn står/skubber/råber af hende. Vores egen datter er stille og har aldrig slået eller skubbet andet enkeltstående tilfælde. Efter det her her stået på længere tid er vores datter nu begyndt at reagere ved at slå/skubbe os fra hun kommer hjem. Hvis far snakker til mig råber hun "gå væk far". Det er dybt frustrerende og jeg kan mærke min datter er påvirket af det.

Jeg synes det er svært fordi vi flere gange har oplevet at dpmor blot siger i en venlig tone til det her barn "det må man ikke"., hvor jeg måske føler hun burde være lidt mere konsekvent overfor det her barn. Jeg ved forældrene til det andet barn jævnaldrende med vores også har givet udtryk for deres barn flere gange har sagt det er ked af det lille barn står/skubber/råber.

for nylig stoppede der et barn som er mindre end det her barn på 2 år - de stoppede grundet problemer med dpmor som hun ikke ville løse. Jeg har ofte set det her lille barn blive skubbet hårdt i jorden af den 2-årige og lignende, så jeg har en rimelig stor formodning for det er grunden til de har valgt at flytte barnet.

hvad ville i gøre? Vi har jo kun 3 uger igen, men jeg synes også det er en trist afslutning og synd for min datter hvis hun skal være ked af det 3 uger mere.

undskyld det blev lidt langt og rodet - skriver fra mobil. Håber i vil respektere jeg er anonym af hensyn til de andre børn og vores dpmor.

 

God morgen

Tag det op med dp og pædagogen, for at få afslutning på det.

Hvis du har mulighed for at holde dit datter hjemme indtil hun skal starte i bhv, så gør det,

hyg dig med hende hjemme

Kh

Ella