I dag sidder jeg og giver min søn mad, han bliver ved med at spytte halvdelen af mælken ud igen og til sidst bliver jeg bare så frustreret over ham at jeg tager stofbleen og smider den hen af gulvet. Sætter ham i skråstolen og går ud i køkkenet og græder.
Jeg står så og tænker lidt over hvorfor jeg er endt her. Min konklusion er at jeg er for presset i hverdagen og derfor kan små ting som det åbent bart slå mig ud.
Jeg føler jeg står med anvsvaret for hele hjemme og vores søn det meste af dagen (hvilket er rimeligt nok når det er mig der går på barsel)
Men det er mig der:
Handler ind og sørger for bleer osv. til vores søn
tømmer og fylder opvasker
Vasker tøj: mit, vores søn og 60 graders
laver mad de allerfleste dage
søger for at vores søn kommer i bad og alt hans andet pleje
Når jeg prøver at snakke med min kæreste om at jeg er lidt presset, lidt træt eller på anden måde gerne vil have hans hjælp. Synes jeg tit han går i forsvar og siger sådan lidt "hvad skal jeg bruge det til, jeg er også træt. Ved ikke om jeg forklarer det på en dum måde eller noget. Men synes bare jeg står for alt for meget i hjemmet når jeg også har hovedparten af vores søns pasning.
Er det mig der er galt på den eller? Hvordan går i det derhjemme og hvordan taler i om de her ting? Gode råd modtages med kyshånd
Anmeld