Graviditet har skabt kaos...

jydeinden skriver:

hvis min kæreste kom med sådan en udtalelse til mig, så kunne han i hvertfald være sikker på at han røg ud af døren og det var på stedet.. synes da godt nok din mand burde tænke sig om.. hold op jeg ville have været skuffet i dit sted hvis min mand stod og sagde at min kamp for at få det bedre er et tegn på at jeg er et dårligt menneske..

Det er du i din fulde ret til at synes. Nu kender du jo heller ikke hverken min kæreste eller den dybere mening bag hans holdning 

Desuden mener jeg helt bestemt at alle har ret til at have deres egen holdning til alt - inkl. fx psykologhjælp, depressioner mv.

Og hvis han virkelig var så ondt et menneske og så meget imod mennesker der kommer ud for den slags, så var han jo heller ikke stadig hos mig, vel? 

Han har lov til at tro på andre ting i mennesket, og have en holdning til at stress fx er opreklameret - hvorfor skulle jeg blande mig i det? Han elsker ikke mig mindre af den grund!

Lige til slut må jeg slå fast at da han aldrig har sagt at min kamp var et tegn på at jeg er et dårligt menneske, det er jo noget du selv læser ud af mit indlæg. Tværtimod støttede han mig hele vejen, for han har nemlig også den tilgang, at folk må tro på og have holdninger til lige nøjagtig hvad de selv vil! Men derfor kan jeg jo godt kende til hans holdning til den slags alligevel. 

intet ondt! men har du overvejet at spørge din mand hvad han ligger i ordene medgang og modgang og herafter fortælle hvad du ligger i ordene?det kan være der kommer kort på bordet fra hans side du måske ikke har opfattet fra ham? tingene er altid sværere at se selv som du også skriver

Årh, hvor jeg føler med dig..
Jeg synes bestemt IKKE at du er forkert på den.

Jeg tænker, om det kan være afmagt fra hans side?
Han har jo selv ønsket nr. 2 barn, så et eller andet sted, må han jo være glad over det.
Mænd reagerer nogle gange underligt.

Har du fortalt ham, hvor ked af det, du bliver når han siger sådanne ting?
Jeg kan forstå at du har været sygemeldt med stress, det er jo ikke noget man kan 'tage sig sammen' med..

Maja84 skriver:

Desværre hverken råd eller lignende men ville ikke gå uden at give et kram, håber alt nok skal løse sig

Tak

Holbæktrunten skriver:

Tja, hvis du ku se hvor det bar henad mht fyring, så kynne han vel også og havde også ansvar for at stoppe PB. Men tror nu ikke det er baby der er problemet? Jeg har selv været nede og dykke gevaldigt et par vangenes job relateret stress, det var frygteligt! Heldigvis inden jeg mødte min mand, for er helt klar over hvor hårdt det må være at være partner og være nød til at tilsidesætte sig selv for at hjælpe den anden i en længere periode. Tror tit vi glemmer at vores stress også påvirker omgivelserne, og især de mennesker der er en del af vores dagligdag. Og det er virkelig et dilemma, hvor hvordan kan man hjælpe sin partner når man ikke engang kan hjælpe sig selv? Mit forslag vil umiddelbart være at i skal snakke sammen så i begge har styr på den andens følelser og frustrationer. Men det kan være utrolig svært at finde overskud til hvis du har stress, så måske er spsykologhjælp til din mand en mulighed? Der kunne han få luft for frustrationer uden at skade dig, og måske få nogle værktøjer til at hjælpe dig og ikke mindst ham selv og jeres barn/ børn videre?

Mange tak for dit konstruktive indlæg.

Jeg er godt klar over at det også har været og ER hårdt for ham at se mig ked af det og konstant træt. Og jeg kæmper virkelig for at komme ovenpå igen så hurtigt som muligt. Men netop derfor er det også at det gør så ufatteligt ondt når han bliver så vred over jeg har mistet mit arbejde. Fra min synsvinkel har der ikke været andre muligheder end at fuldtidssygemelde mig, hvis jeg, måske groft sagt, skulle komme ud med livet i behold på den anden side.

vores udfording som par er at vi ser meget forskelligt på det der med psyken og om man er sort/hvid eller nuaceret i sit syn på verden. Jeg er én der ser det meste i gråtoner, mens min mand ser det mere sort/hvidt. Normalt er det en stærk ting for os, fordi vi supplere hinden godt. Men lige her har det vist sig som en af de større udfordringer.

Jeg tror ikke han ser psykolog som en mulighed. Han mener det rent ud sagt er "noget fis" og jeg tror virkelig ikke jeg ville kunne få ham overtalt til det. Men vi har haft nogle lange snakke efterfølgende og er blevet enige om at vi ikke er enige om hvad der er sket og hvordan, men vi er enige omkring fremtiden, som handler om at vi skal være en familie og at vi så må stramme remmen ind rent økonomisk, så det kan køre rundt den tid jeg er arbejdsløs/ på barsel.

What doesn't kill you makes you stronger  

Christina, nu uden spiral ;-) skriver:

Det er jo arbejdsrelateret stress !

Så du mener alvorligt, at det  job som har kørt dig ned også skal bestemme om du skal have børn, når det ellers passer ind i dit liv ?Jeg er sygemeldt lige nu med det samme. Og hvis jeg kunne fjerne alt omkring mit job inden i mit hoved, ville jeg havde det perfekte.

Jeg har været rigtig glad for mit job, der har dog været en masse ændringer ny ledelse og besparelser det sidste år. Nu kunne jeg så ikke mere, og jeg var ikke den 1.

Jeg tror på jeg kommer tilbage, jeg skal bare lige komme helt op på hesten igen ( jeg har nu været syg i 3 uger)

Jeg kan slet ikke forstå din kommentar :-S På den anden side tror jeg kun, man kan sætte sig ind i den situation, hvis man selv har været der eller har haft en tæt på som har prøvet det. Og man vel og mærke er åben over for at mennesker er forskellige.

 

Tak for di indlæg

Jeg har haft det på samme måde. Kunne jeg fjerne mit arbejde og den negative spiral det var blevet til, ja så havde jeg det faktisk rigtig godt. Jeg oplevede igen at nyde tiden sammen med mit barn. Jeg troede efter 1. omgang af min sygemelding at jeg skulle tilbage i mit arbejde, som jeg jo i bund og grund var rigtig glad for! Jeg mødte desværre bare en ledelse som mente noget andet end mig og som ikke mente mine stærke sider, og det jeg brændte for ved mit arbejde, var det vigtigste. Derfor var det, efter jeg havde været tilbage iknap 3 måneder, den eneste mulighed jeg havde, at fuldtidssygemelde mig igen.

Hvis mit arbejde skulle have bestemt at jeg skulle sætte min fremtidige lykke på standby eller helt lukke for den, tror jeg ikke jeg ville være et lykkeligt menneske. Jeg tror ikke jeg ville have kunnet tilgive mig selv så. Jeg har virkelig lært af dette, hvor meget min familie betyder for mig og jeg føler min aller vigtigste rolle i mit liv er at være mor  Jeg tror jeg ville blive en bitter kvinde, hvis jeg havde valgt at sætte mit personlige liv på stand-by pga. af arbejde. Man kan altid blive fyret. Jeg ved godt jeg var ekstra udsat i min situation og ja der må jeg erkende jeg var naiv og troede jeg havde et bedre forhold til mine chefer end jeg havde. Den må jeg jo så tage på mine skuldre. Men der fra og så til at sige at det er min egen skyld at jeg er gået ned med stress og dermed mistet mit job, synes jeg der er milevidt.

Jeg kan kun sige til andre der har været/ er i samme situation som mig. HVIS i oplever at blive sygemeldte fra jeres arbejde, SÅ SØRG FOR at have en klar og detaljeret arbejdsplan for hvordan du kommer tilbage!! En plan udarbejde mellem dig og din arbejdsplads. rug evt. kommunen som hjælp, hvis din arbejdsgiver ikke har erfaringen med at arbejde med stressramte medarbejdere. Det var det der gik galt for mig. Jeg fik kort efter jeg kom tilbage, på 4 timer om dagen, det HELE tilbage igen. de gamle ansvarsområder, de gamle opgaver, det hele. Det jeg før havde brugt 50 til +60 timer om ugen på. Jeg kunne ikke stå for presset fra min chef og følte at hvis denne bad mig om dette, måtte det jo være fordi denne mente det kunne klares på den tid. Jeg sagde ikke nej, havde kun en meget sparsomlig plan for min tilbagevenden (en jeg selv havde lavet) og ingen forståelse fra ledelsen om hvad stress er, og hvordan man får sine medarbejdere tilbage på den bedst mulige måde. Jeg har lært en masse ud af de tæsk jeg har fået. Og jeg tror på jeg kan bruge det konstruktivt i mit fremtidige arbejdsliv

Kram til dig. Jeg håber du snart får det bedre og at du møder en større forståelse fra din arbejdsplads end jeg har gjort

modesty skriver:

Jeg er ikke helt sikker på at jeg læser dit indlæg korrekt, men så vidt jeg forstår, har du været sygemeldt to gange? Du skriver:

" Og hvis ikke efter første gang jeg røg ned, ja så burde jeg jo i det hele taget have set hvor det var på vej hen ad og fundet noget andet inden!!"

Det er jo rigtigt som de andre skriver at man er to om at lave en baby og han kunne jo bare selv havde sat PB på pause. Men han havde jo nok regnet med at du selv ville kunne vurdere om du var klar til at starte på arbejdet igen eller ej (selvom han måske siger noget andet, men det opfatter jeg som en bemærkning sagt i vrede).

Men jeg kan godt forstå at det må være frustrerende ikke at vide hvordan fremtiden kommer til at se ud, med to (??) sygemeldinger i rap (på samme arbejde?) og så nu med en ny baby plus fyring grundet sygemeldingen.

Jeg tror som du selv skriver at han er enormt bekymret for økonomien det kommende stykke tid og det giver sig så til udtryk i vrede, hvilket selvfølgelig ikke er særlig konstruktivt. Men jeg forstår godt at han er frustreret.

Tak for dit indlæg Du har ganske ret i mange af de ting du skriver. Og jeg kan også godt forstå at han er frustreret. Men nogengange tror man, man magter mere end man gør og det har jeg i hvert fald lært af dette. da jeg først var røget ind i al stressen, var det ikke rigtig muligt for mig "bare" at sige FU** det og finde et andet arbejde. Det var der ikke overskud til.

Som jeg har skrevet i et andet indlæg ja så har jeg den holding at mit arbejde ikke skal diktere min private lykke.. Jeg ved ikke om det giver mening for alle. Men jeg ville ende som en bitter kvinde, hvis et arbejde skulle bestemme at jeg ikke skulle have flere børn. Jeg mener jo det er min arbejdsplads der er skyld i jeg er havnet hvor jeg er. De udnyttede at jeg ikke kunne sige fra og læssede bare flere og flere opgaver på mine skuldre. Jeg VED godt jeg selv har kunnet sige nej. Det har jeg så lært af dette. At jeg skal være bedre til at sige nej og ikke være så loyal overfor mit arbejde og tænke, at jeg er NØDT til at gøre det, for ingen andre gør det!.. For det er faktisk ikke mit problem. Så det har jeg lært

Jeg tror ikke han er vred på dig, men jeg tror han ikke kan overskue jeres fremtid, forstået som økonomi og 2 børn, og den frustration kommer ud som vrede mod dig og det er "din" skyld. Hvis du kan ville jeg ser igennem hans vrede, og bare holde om ham uden ord.

held og lykke med det hele!

Roxi skriver:

Puha hvor er du dog uheldig med en stress periode og en fyring. Men tillykke med din graviditet. Jeg ved ikke om jeg kan komme med gode råd, men kan måske give lidt perspektiv. Herhjemme er det min mand der lide af stress, og han kommer desværre også til at skyde skylden på mig når økonomien går dårligt. og det er uanset om det er min skyld. Jeg tror mænd har et specielt forhold til det med økonomien og familien. Jeg kunne sagtens leve på en sten med mine børn uden de ville mangle noget. Men det kan min mand langt fra. Vi har været meget dårligt stillet økonomiskt, men min erfaring er at penge ikke er alt og man faktisk kan leve for meget lidt, og være utrolig beriget. 

Det er utrolig svært at sætte sig ind i en andens stress. Jeg er endna næsten uddannet psykolog, og jeg har svært ved at forstå min mands stress af og til. Hans dårlige dage går jo i høj grad ud over mig og vores barn. Jeg prøver at gøre alt for at have overskud som måske kan smitte af på ham, men det er altså ikke altid let.

Jeg tror en god ide er at i sætte jer ned og gennemgå økonomien, således at i kan se hvad i reelt har at leve for. Mange gange er det jo ikke så slemt, som man går rundt og frygter. Det kunne måske hjælpe din mand med at være lidt mere rolig, så han bedre kan nyde baby nr 2

Alt held og lykke til jer

Mange tak for dit indlæg

Jeg forstår godt det er svært også at stå på den anden side. Og jeg ved også at det netop er økonomien i det, som gør ham frustreret og nervøs. Herhjemme ser vi også forskelligt på det Jeg kan leve for langt færre penge end han kan eller har lyst til. Men vi har gennemgået og opdateret vores budget og det KAN GODT løbe rundt med mig på DP. Der er ikke til div. ferier eller store materielle indkøb så længe jeg er ude af arbejdsmarkedet, men vi kan klare os og der er fint med penge til mad og benzin

Og mange tak. Vi har haft nogle konstruktive snakke og er blevet enige om at se fremad istedet for bag ud. Vi glæder os til at skulle være 4 i fremtiden

AnnL skriver:

Ville lige sende dig en masse 

TAK